Bilag til HB-dagsordenen punkt 4

 

HB besluttede i august hvilke område der skulle fremmes med nye tiltag.

Det var primært:

Ledere - rekruttering (især indenfor skoleskak), uddannelse og pleje af klublederne, udvikling af "værktøjer" til klubberne.

Medlemsfremmende aktiviteter - målrettet indsats blandt udvalgte grupper (kvinder blev især fremhævet)

Undervisning - forbedret støtte til skoleskak, undervisning af voksne.

IT - internettet brugt som aktuel informationkilde og som værktøj for lederne.

Forretningsudvalget er i færd med at konkretisere disse ønsker. Det er en løbende proces som ikke er afsluttet og hvor kommentarer fra forskellig side kan udvikle oplægget. De følgende sider betegnes derfor som "skitser til handlingsplan" og skal modnes yderligere. Desuden skal vi være opmærksom på helt nye ideer der kan komme fra medlemmerne.

 

Medlemsplejende aktiviteter

Målsætning

Mindske frafaldet blandt nyindmeldte medlemmer

Skitse til handlingsplan

"Brev til nyt medlem"

Kølvig opfordres til at redigere sine artikler så de er velegnet til dette formål. Måske kan brevene udvikles til en slags dialog - f.eks. gennem præmieopgaver. Brevene deles i grupper med 5-10 i hver. Grupperne afspejler forskellig sværhedsgrad (rating ca. 1000 - 1500).

Der laves en procedurer så når en klubkasserer tilmelder et helt nyt medlem anslår han et ratingtal. Herefter modtager det nye medlem brevene i en periode.

Skak udenfor klubben

En vilkårlig skakklub kan godt give et nyt medlem et ufuldstændigt indtryk af skak og skakklubber. Et forkert førstegangsindtryk kan have afgørende betydning for personens fortsatte medlemsskab. Det kan derfor have stor betydning at det nye medlem kommer ud til arrangementer udenfor klubbens regi. Det kunne f.eks. fremmes på følgende måder:

Indenfor en "introduktionsperiode" kan et nyt medlem deltage i én gratis koordineret turnering (meddeles i "Brev til nyt medlem").

"Skak-1200" - hovedkredsens "skakklub" hvor man bliver ekskluderet når ratingtallet runder 1200! De kvalificerede inviteres til fælles foredrag og simultan med lokal velegnet spiller med snakketøjet i orden. Fælles undervisning.

"Påskeguide" - gør det muligt for skoleskakspillere at rejse helt alene til DM. Påskeguiden har hver dag kontakt med "sine" spillere og giver dermed forældrene tryghed. De tilmeldte overnatter måske i det samme lokale og påskeguiden gør en særlig indsats for at svejse børnene sammen og kordinere andre aktiviteter, så børnene får en spændende påskeoplevelse. Annoncering af DM i skoleskakbladet er herefter relevant.

Medlemsmodtager

Klubber der kan afsætte en "hyggeonkel" til at modtage nye medlemmer klarer sig altid godt. Som regel er det en enkelt person der gør dette og det sker på eget initiativ. Fra DSU’s side bør det understreges at medlemsmodtagere betragtes som havende klubbens vigtigste funktion - incl. formand/kasserer/turneringsleder! DSU bør derfor tilskynde at denne funktion formaliseres så den ikke blot falder bort når initiativtageren kører træt.

Det kunne f.eks. gøres ved at honorere klubber der i sine vedtægter har valg af medlemsmodtager som et punkt på generalforsamlingen eller praktiserer en tutorordning.

Indenfor et geografisk begrænset område gøres en særlig indsats på området. Interesserede klubber udpeger en "medlemsplejer" som deltager i områdets netværk. Blandt målene for deres møde er:

at alle de deltagende klubber får lavet en velkomstfolder til nye medlemmer

udveksling af erfaringer omkring indslusning i turneringer

hvordan får medlemsplejeren tid til skak?

kursus med professionel sælger der kan lære deltagerne at præsentere sig, få en snak i gang og lytte til den nyankommende.

Den klub i området der procentuelt har mindst frafald blandt de nytilmeldte præmieres.

Udmeldte medlemmer

De medlemmer der er faldet fra tilsendes et spørgeskema for at få indtryk af hvilke forventninger medlemsskabet ikke opfyldte. Da det ikke bliver returneret skal der afsættes en person til telefonisk opfølgning. Formålet er ikke at få de pågældende tilbage i skakklubben, men at klarlægge hvad skakklubberne kan gøre bedre.

Foredragskorps

Ideen er anvendt i 4. HK. DSU bør overveje hvordan man kan stimulere folk med specialviden til at vidergive denne interesse. Et sådan besøg kan være en tiltrængt variation i et klubliv der er domineret af turneringsskak og udvidde opfattelse af skak. F.eks. skak i skønlitteratur/film, fascinationen ved slutspilsstudier, kig mesteren over skulderen når han studerer, , rejseforedrag, hvordan læser man skakbøger? osv.

 

 

 

Leder aktiviteter

Målsætning

At lette arbejdet for de eksisterende ledere i klubberne

Gøre det mere attraktivt/sjovere at være leder

Rekruttere ledere

Skitse til handlingsplan

Værktøjer for ledere

PR-materiale. Mange klubber har deres egen folder, men ikke alle har forståelse for betydningen af illustrationer - det kan være afgørende for om den bliver læst eller kasseret. Et standard billed fra et PC program er ikke tilstrækkeligt. DSU bør derfor lave et katalog med illustrationer der frit kan anvendes af klubberne til deres egne foldere. Det kunne være fotos som var originale og levende (ikke blot et portræt af en tilfældig stormester) lavet af en "prof" fotograf. Slogans og tegninger af høj underholdningsværdi (f.eks. de gamle Skoleskakforsider) er også værdifulde.

Erfaringsudveksling. Alt hvad der er skrevet i Skakbladet og skoleskakblade gennem de senere år indenfor emner som klubliv/medlemsfremmende aktiviteter samles og registreres. Ved hjælp af et stikordsregister er det muligt at hente erfaringer frem som ligger 20 år tilbage i tiden - f.eks. hvordan en klub lavede en skaktur til syden.

Den traditionelle initiativpræmie som hver hovedkreds uddeler hvert år afspejler ikke et konstant højt aktivitetsniveau. I stedet kunne hovedkredsene indstille op til tre klubber. Blandt de indstillede vælger HB tre på landsplan som får en større præmie samt bliver præsenteret mere udførligt end de nuværende.

 

Fremstød på seminarier

Målsætning

Voksende interesse for skak blandt lærere

Flere lærere der kører skoleskak under en eller anden form

Være vidende om skoleskaks situation i særlig interessante lande

Indsamle, beskrive og formidle skaks udviklende egenskaber

Skitse til handlingsplan

Informations-gruppe.

DSU etablerer en gruppe der har indsamler og formidler information. Opgaverne falder i tre grupper:

International kontakt

Have tæt kontakt til FIDE Chess in Schools Commitee. Om muligt repræsentere Danmark i komiteen, følge dens arbejdet og videregive alle relevante oplysninger.

Være vidende om hvilke lande der er længst fremme i brug af skak i skolen.

Kendskab til undervisningsmetoder og -materialer i særlig interessante lande.

Pædagogisk kontakt

Opdatere DSS’s undervisningsvejledning fra 1977

Beskrive mulighederne for at anvende skak i almindelige skolefag

Beskrive skaks udviklende egenskaber

Skrive artikler i fagblade/tidsskrifter ("Folkeskolen", lokale seminarieblade) med pædagogisk synsvinkel hvor skak er central

Gæsteforelæse på seminarier (f.eks. kursus for nybegyndere - brikkernes gangart!)

Udbyde projektopgaver der har berøring med skak til studerende

Organisatorisk kontakt

Have fingeren på pulsen vedrørende lovgivning og tendenser indenfor folkeskolen (SFO, lærernes arbejdsområder osv.)

Formulere strategier til lokale kontakter til seminarier, skolebestyrelser, inspektører osv.

 

Aktivitets-gruppe.

DSU etablerer en gruppe hvis formål er at lave attraktive skakarrangementer blandt lærere og studerende.

 

Ovenstående er sendt til Dansk SkoleSkak og blevet vel modtaget.

Undervisning for voksne

Målsætning

At få etableret skakundervisning for voksne.

DSU har et kursusforløb til folk som vil lave undervisning for voksne

Skitse til handlingsplan

At have syv personer der i efteråret 1999 hver starter mindst ét kursus gennem aftenskole, højskole, ældresag eller lignende organisation.

DSU etablere kontakt til aftenskolerne og står som en slags garant for kvaliteten af underviseren (bl.a. gennem nedenstående projektforløb).

Projektforløb:

Gennem Skakbladet efterlyses skakspillere som er interesseret i at undervise voksne i skak. Der dannes herved et "undervisningskorps" - evt. laves en slags kontrakt mellem de pågældende og DSU som fastlægger hvad DSU tilbyder og forventer.

Hvis de pågældende ikke har en passende uddannelse eller erfaring i undervisning skal de deltage i et voksenpædagogisk grundkursus. Meget gerne på det samme kursus.

Underviserne danner en studiekreds som har til formål at udarbejde deres kursusplan og undervisningsmateriale. Dette gøres i dialog med den annoncerede producent af undervisningsmateriale.

I efteråret 1999 starter alle underviserne minimum ét kursus i aftenskoleregi. Mens kurserne løber udveksler underviserne løbende erfaring med hinanden.

Ultimo 1999 evalueres projektet

 

 

Aktivitetskonsulent - Jobindhold

Overordnede retningslinier:

Aktivitetskonsulentens virke er rettet mod at starte bredde- og lederaktiviteter op og understøtte bredde- og lederarbejdet i klubber og hovedkredse. Aktivitetskonsulenten skal ikke udføre forefaldende sekretariatslignende opgaver.

Jobindhold:

Medvirke til formulering og gennemførelse af mål og politikker på breddeområdet

Medvirke til rekruttering og uddannelse af frivillige foreningskræfter

Aktivitetskonsulenten skal være en igangsætter, der eksempelvis hjælper en klub igang med juniorskak/skoleskakarbejdet. Aktivitetskonsulenten kan eksempelvis tage kontakt til skolerne i lokalområdet, dele materiale ud på skolerne, være kontaktperson (også i dagtimerne) for børn og forældre, deltage i opstartsfasen og dermed motivere børnene og medvirke til uddannelsen/motiveringen af skakklubbens lederkræfter. Aktivitetskonsulenten kan i dette arbejde have held til at inddrage skakklubbens ældste juniorer/yngste seniorer/ikke etablerede lederkræfter i arbejdet, skubbe nye kræfter ind i foreningsarbejdet og i visse tilfælde bygge en integrerende bro mellem skoleskakarbejdet og skakklubben.

En vigtig forudsætning for succes er, at klubber og hovedkredse på forhånd klarlægger hvem der samarbejder med og viderefører Aktivitetskonsulentens arbejde efter opstartsfasen.

Som igangsætter skal Aktivitetskonsulenten være en sparringspartner for klubberne i

udviklingen af hjælpeværktøjer til foreningsarbejdet (undervisningsmateriale, PR, folder)

understøttelsen af klublederne i "find hjælp, hvor du mindst venter det" og på opfordring deltage i bestyrelsesmøder som ideskaber

afholdelsen af kurser i foreningsledelse

Udvikle nye skakaktiviteter i tæt samarbejde med klubber og hovedkredse

Eksempler kan være

udvikle Skakskole for voksne

iværksættelse af hvervekampagner blandt flygtninge, pensionister, børn og unge m.fl.

etablering af rejser med skak, socialt og fællesskabligt indhold

udvikle foredragsrække med lysbilleder (e.lign.) til brug i og udenfor skakklubberne

Som inspirator skal Aktivitetskonsulenten være det friske pust, der samler og motiverer skakinteresserede på alle niveauer.

Udvikle lederkursus og uddannelsesprogram

Aktivitetskonsulenten skal (gerne gennem kontakt til andre organisationer) udvikle og etablere "Dansk Skak Unions Lederuddannelse". Lederuddannelsen skal spænde videst muligt, være målrettet foreningsarbejdet og samtidigt nyskabende i en tid, hvor interessen for foreningsarbejde er vigende.

Understøtte klubber og hovedkredse med ansøgning om eksterne midler

Bilag til HB-dagsordenen punkt 5

 

Budget for vækstkonto

Budget

(1000 kr.)

     

1999

2000

1) Aktivitetskonsulent

løn

150

300

  Aktivitetskonsulent

transport

15

30

2) Aktivitetskonsulent

adm.

15

15

3) Aktivitetskonsulent

rådighedsbeløb

25

50

4) Undervisning voksne  

25

25

4) Medlemsplejende aktiviteter  

20

50

4) Seminarie fremstød  

25

50

5) Lederuddannelse (klubledere, TL)  

30

100

6) Instruktørløn (juniorskak)  

50

200

7) PR & fremstød blandt specifikke grupper  

30

60

8) Initiativer fra HK og klubber  

35

100

         
  Ialt  

420

980

         
  Kontingentstigning  

400

800

         
  Resultat  

-20

-180

         
         

1)

1) Der kalkuleres med én aktivitetskonsulent. Beløbet dækker løn incl. sociale bidrag mv.

Se jobindhold under bilag 4.

2) Administrationsomkostninger, PC-udstyr mv.
3) Rådighedsbeløb som aktivitetskonsulenten kan anvende til aktiviteter der ikke falder ind under de øvrige poster.
4) Omtalt i bilaget til HB-dagsordenens punkt 4
5) Posten indeholder også den eksisterende turneringslederuddannelse, som dermed ikke figurerer på det ordinære budget. Udvikling af IT-værktøjer til lederne hører også ind under denne post.

Delvis omtalt i bilag 4.

6) Opprioritering af den eksisterende støtteordning.
7) PR figurerer ikke på det ordinære budget.
8) Initiativer og ideer fra enkeltpersoner, klubber og hovedkredse som ikke falder ind under de øvrige poster.

 

Retur til DSU's hjemmeside