Sted: Højskolen Brogården, Middelfart
Deltagere: Forretningsudvalget (FU)
Søren Bech Hansen (SBH), Ole Block (OB), Vagn Lauritzen (VL) og Uffe V. Nielsen (UVN). Afbud fra Henrik Olsen.
Mødet startede kl. 10. Finn Fejrskov (FF) fra 3.HK deltog fra kl. 13 i mødet (uden stemmeret). Vagn Lauritzen forlod mødet kl. 14.30 for at nå et fly i civil-regi. Mødet sluttede kl. 18.15.
1.HK Lars Henrik Bech Hansen (LHBH) og Bjarne Haar (BH)
2.HK Niels Steen Larsen (NSL)
3.HK Poul Jacobsen (PJ)
4.HK Frank Petersen (FP)
5.HK Ninna Brandes (NB)
6.HK Erik Søbjerg (ES) og Erik Mouridsen (EM)
7.HK Bjarne Sønderstrup (BS)
8.HK Martin Noer (MN) og Niels Jørgen Fries Nielsen (NJFN)
9.HK Per Christensen (PC)
Dagsorden:
PC ønskede ført til protokol, at en hel dags sekretariatsdebat var for lidt gengivet i referatet og fremstillingen af debatten var for positiv i forhold til indførslen af et sekretariat. Endvidere savnede PC omtale af den udtrykte kritik af NJFN´s mangelfulde håndtering af Juniorholdturneringen.
BS ønskede ført til protokol, at han mente, at et referat skulle afspejle meningspunkter, eksempelvis burde referatdelen omkring sekretariatsdebatten gengive det enkelte HB-medlems holdning til indførslen af et sekretariat. BS fandt referatet manipulerende, da han i hvert fald havde givet udtryk for, at han er modstander af sekretariatstanken og man nu i 7.HK ikke havde kunnet se, at han havde talt mod indførslen af et sekretariat. Endvidere ønskede BS ført til protokol, at han havde givet udtryk for, at det var skandaløst, at 8. HK og NJFN ikke havde fundet en dato for Juniorholdturneringen.
NSL ønskede ført til protokol, at under punktet omkring hovedkredsopdelingen mellem 2. og 8. hovedkreds "tog HB de nordvestsjællandske klubbers ønske om overflytning til efterretning".
MN ønskede ført til protokol, at under punktet omkring hovedkredsopdelingen mellem 2. og 8. hovedkreds var "HB ikke kompetent, men hvis der var tale om mulig økonomisk kompensation kunne HB tage stilling".
ES gav udtryk for, at man med 2 dages intensiv HB-debat burde overveje at give sekretæren bedre hjælpemidler til referatet.
UVN (sekretæren) mindede om, at HB tidligere havde vedtaget ikke at gøre brug af båndoptager, men at en sådan kunne være en løsningsmulighed.
BS, LHBH, PJ og OB fandt ikke brugen af båndoptager en god ide. Det kunne være svært at høre hvad der blev sagt på båndet, blev fremført som argument. SBH konkluderede, at der ikke var stemning for at gøre brug af båndoptager ved HB-møder.
LHBH gav udtryk for, at referatet var et beslutningsreferat, alle afstemninger var korrekt gengivet og alt kunne ikke pensles ud i så lang en debat.
LHBH og PJ gav udtryk for, at en hovedkreds må have tillid til sin repræsentant i HB og det ikke kunne være meningen, at referatet skal forsikre et HB-medlems bagland.
I det følgende gengives formandens beretning. Juniorlederens beretning er vedlagt på 3 bilag. HB-mødets kommentarer og dermed referatdelen er angivet i kursiv med fremhævet skrifttype.
Formandens Beretning:
VL gennemgik sin juniorlederberetning (vedlagt - 3 sider) og opfordrede klubberne til at støtte og sende juniorer på skaklejre.
PJ efterlyste information om juniorholdhovedkredsturneringen.
NJFN fandt juniorinstruktørordningen meget administrativ. Han var glædeligt overrasket over afviklingen og fremmødet i.f.m. juniorholdhovedkredsturneringen. Han beklagede, at han havde glemt, at han på seneste HB-møde havde lovet at indkalde til juniorledermøde om afviklingen af juniorholdhovedkredsturneringen. Han mente, at FU burde tage hånd om den fremtidige afvikling.
BS fandt det for dårligt, at der ikke på et tidligere tidspunkt var blevet fastsat en dato for turneringen, når man nu i mange år havde haft en fast termin den første weekend i oktober.
VL blev udpeget til at stille forslag til påske.
Herefter blev Formandens og juniorlederens beretning enstemmigt vedtaget uden yderligere kommentarer.
3. Medlemssituationen
"Medlemssituationen" er indført som fast punkt på HB-dagsordenen. På dette møde redegjorde hver enkelt hovedkreds for sin situation.
3. HK
NB udleverede en medlemsoversigt fordelt på hovedkredsens klubber for perioden 1992-97.
Øvrige ideer/tanker på mødet
Skabe en bedre "vare" i klubberne til medlemmer eksempelvis flere partier på en aften (kortere betænkningstid). Herunder blandt andet åbne op overfor rating af partier med kortere betænkningstid end den i dag kendte.
Tjele Efterskole skal gøres til DSU´s kursusejendom.
Mere socialt liv i klubberne - pause midt på aftenen - kaffe og kage - fester uden skak.
Lederkonference.
OB fremlagde regnskabet for 1997, der udviste et underskud på kr. 53.325,21.
Regnskabet for Dansk Skaksalg for 1997 gav et underskud på kr. 3.708,00.
Det fremlagte budget for 1998 er siden korrigeret fra det fremlagte budgetunderskud på kr. 123.000,00 til et budgetunderskud på kr. 163.000,00.
NJFN kommenterede, at han fandt det uacceptabelt med så stort et budgetteret underskud.
NSL spurgte til Skaksalgets indtjeningsgrundlag.
OB redegjorde for, at de i nævnte rækkefølge var tryksager, bøger og elektronik, der bidrager til indtjeningen og tilføjede, at man måske burde tage filosofien om billige materialer op til overvejelse.
Der var ikke yderligere kommentarer.
Erik Mouridsen blev valgteskonstitueret tiltil den ledige plads i Forretningsudvalget efter Henrik Olsen´s udtræden. Erik Mouridsen overtager sekretærposten efter og Uffe V. Nielsen, der bliver til ansvarlig for klub- og medlemsforhold.
MN bad om at få ført til referat, at "8.HK udtrykte utilfredshed med Henrik Olsen´s håndtering af sagen omkring overflytning af de nordvestsjællandske klubber".
NJFN meddelte, at der vil komme en kandidat fra 8. HK til den ledige post i FU.
NSL bad om, at man kunne komme videre, da man nu talte om det samme igen.
Tidligere FU-medlem Henrik Olsen og tidligere HB-medlem Bjarne Petersen trådte ud af bestyrelsen for Dansk Skaksalg.
FU foreslog UVN valgt ind. Dansk Skaksalg ved PJ foreslog Finn Fejrskov valgt ind. PJ gjorde opmærksom på, at han og Finn Fejrskov er nære venner, men at Skaksalget gerne så Finn Fejrskov valgt ind.
Begge valgtes uden indvendinger.
Pokalturneringen
BS og 7. HK havde opdaget en uoverensstemmelse mellem Reglement for Dansk Skak Unions Pokalturnering §7, stk. 4 og Instruks for kampledere i Dansk Skak Unions Pokalturnering stk. 8.
Det blev vedtaget at rette Instruks for kampledere i Dansk Skak Unions Pokalturnering til at følge Pokalturneringsreglementets formulering.
Junior-DM
FU foreslog Junior-DM-klassens 2150-ratinggrænse i Bestemmelser for det åbne junior-DM § 57 sat ned til 2000. Begrundelsen var, at kun et fåtal (pt. 7) danske juniorer opfylder det ratingkrav. Med en nedsættelse af ratinggrænse kunne op mod 20 danske juniorer få muligheden for at deltage.
Der var ingen indvendinger mod denne ændring.
K-Skak
De 3 vedlagte bilag beskriver k-skakkens forslag til ændringer.
Kun i Reglement for Dansk Skak Unions Korrespondanceskakturneringer § 6.8.5.1 foreslog FU den foreslåede tilføjelse gjort mere fleksibel i form af formuleringen:
"I landskampe fastsættes ratingtal for sådanne spillere af KRK."
Samtlige nævnte forslag og FU´s præcisering af ovennævnte blev vedtaget uden yderligere kommentarer.
LHBH mente, at den nuværende stemmefordeling i HB skulle bevares på trods af en reduktion i antallet af HB-medlemmer samt at man burde droppe påske-HB-mødet pga. den sædvanlige handlingslammelse forud for delegeretmødet.
ES fandt reduktion i antallet af HB-medlemmer berettiget, men efterlyste et væsentlighedskriterie for budgetrammerne. Endvidere ønskede ES præciseret hvorvidt ansættelsesforhold skulle være et HB eller FU anliggende.
PC var tvivlende overfor besparelsesmulighederne ved en reduktion i antallet af HB-møder.
PC foreslog, at stemmetallet baseres på én stemme pr. 500 medlemmer og hæftede sig samtidigt ved, at hovedkredse med 2 HB-medlemmer ikke stemmer ens hver gang.
NJFN mente, at HB skulle mødes uden FU´s deltagelse. Endvidere fandt han det nødvendigt med møder af flere dages varighed. Mht. stemmetallet, så fandt NJFN, at dette skal afspejle medlemstallet i den enkelte hovedkreds.
MN tilkendegav, at den nuværende mødeform med formanden som mødeleder og 3 årlige HB-møder var at foretrække.
NB sluttede op omkring fastholdelsen af 3 årlige HB-møder.
NSL tilsluttede sig fastholdelse af 3 HB-møder og den nuværende stemmefordeling samt en reduktion i antallet af HB-medlemmer til 9 hovedkredsrepræsentanter og 5 FU-medlemmer.
LHBH fandt en forrykkelse af magtbalancen farlig.
PJ mente, at ansættelser og afskedigelser burde være et FU-anliggende, da dette ville forbedre reaktionstiden. Han fandt en reduktion i antallet af HB-møder på sin plads og mente, at det måtte være påske-mødet, der kunne udgå.
FP talte for fastholdelse af 3 årlige HB-møder.
ES spurgte til retningslinier i.f.m. budgetoverskridelser.
OB mente, at op til en 10% budgetoverskridelse burde være inden for FU´s beføjelser, men at der med tiden må danne sig en praksis.
Endvidere nævnte OB, at han gerne så den nuværende medlemstalsopgørelse pr. 15. oktober ændret til at afspejle juli kvartals totale indbetaling af kontingent og dermed lægges til grund for afstemninger på de følgende delegeretmøder.
Der var ingen indvendinger til dette.
Det blev vedtaget af stemme om, at hvorvidt FU skal udarbejde lovændringsforslag til delegeretmødet omkring, at HB fremover skal bestå af 9 hovedkredsrepræsentanter og 5 FU-medlemmer med den hidtidige stemmefordeling.
SBH meddelteanbefalede, at FU ville stemteme blankt i afstemningen om hvorvidt reglementsændringer skulle overgå fra HB´s til FU´s ansvarsområde.
Der blev stemt således:
Det blev således vedtaget ikke at udarbejde lovændringsforslag.
OB redegjorde for budskabet omkring en "mini-opstart" med én person, der har profilen til at kunne blive en egentlig sekretariatsleder. Endvidere bad OB om, at man fokuserede på om, at man fokuserede "skal - skal-ikke" omkring indførslen af et sekretariat og dernæst på finansieringen.
PC gav udtryk for, at der ikke var meget nyt, og spurgte om udvalgets opgave ikke havde været at skitsere en "skrabet" model.
OB redegjorde for, at udvalget skønnede, at den "skrabede" model ikke ville opnå det ønskede udbytte.
MN fandt indførslen af et sekretariat en god ide, og at man kunne gå videre end kun aflastning af FU. Han fandt dog aflønningen lidt vel rigelig høj og indikerede, at et månedligt lønniveau på kr. 20.000 var mere passende.
NJFN foreslog, at man startede endnu langsommere op end foreslået.
ES, BS og NSL følte, at der nu var en helt ny situation, og at man ikke havde hørt baglandet.
NSL fandt sekretariatstanken rigtig og mente, at man burde stræbe efter den. Han var enig med NJFN i det rigtige i en langsom opstart.
FP gav udtryk for opbakning til indførsel af et sekretariat.
PJ følte, at der var tale om et kæmpe kommunikationsproblem, men at det var OK med et sekretariat finansieret med eksterne midler.
MN kunne ikke se noget galt i en principiel stillingtagen og mente, at budgetomlægninger burde indgå som en del af finansieringen.
PC mente, at man ikke kunne diskutere et sekretariat uden at have pengene.
BS var enig med PC.
NB var stærkt skeptisk overfor den af FU valgte fremgangsmåde.
UVN understregede, at FU ønsker en konkret stillingtagen til hvorvidt man ønsker et sekretariat eller ej, såfremt det er finansieret af eksterne midler og pointerede, at man ville stå i et meget dårligt lys, hvis man fik bevilliget en pose penge, og at man måtte tilbagebetale en stor del heraf, fordi man ikke havde baglandets opbakning til det ansøgte.
Der blev herefter lavet en vejledende afstemning om opbakningen til indførslen af et sekretariat, såfremt dette er betalt af eksterne midler.
Det var således bred opbakning til indførsel af et sekretariat finansieret af eksterne midler.
FU foreslog, at man sendte det udarbejdede materiale til høring hos eliten.
LHBH mente, at det foreslåede eliteudvalg kun skulle bestå af 1 person.
Det blev vedtaget at høre eliten til det fremlagte.
UVN foreslog, at man udskød dette punkt pga. det fremskredne tidspunkt. Der var ingen indvendinger.
FU havde set på mulighederne for at reducere omkostningerne ved DM-arrangementet og med udgangspunkt i det af Århus-klubberne fremsendte oplæg tilkendegav FU, at man bakkede op omkring ideerne, men at FU forestillede sig, at hotelomkostningen maksimalt måtte belaste DSU med kr. 30.000, og at man overvejer at reducere stormesterhonoraret fra de nuværende kr. 5.000 til kr. 3.000.
MN spurgte om Spillerforeningen var blevet hørt om sidstnævnte. MN fandt det endvidere på kant med loven at tale om at dele en underskudsgaranti.
LHBH syntes, at det var et dårligt forslag, da arrangørens omkostninger i forvejen er store.
BS talte for, at DM er det vigtigste arrangement, og at man måtte finde den nødvendige ramme i budgettet. BS fortalte, at Aalborg fortsat påtænkte at kandidere til afholdelsen af DM i år 2000, men at dette ikke skulle afholde andre potentielle arrangører fra at byde på arrangementet.
Det konkluderes, at Århus-klubbernes ansøgning om afholdelse af DM 1999 formelt må afvente påskens møder, og at man arbejder videre med tankerne omkring arrangementets økonomi.
LHBH foreslog, at det i første omgang kun skulle gælde i 1998 for at man kunne se arrangementet an.
FF redegjorde for, at det ville lette sponsorsøgningen med en officiel blåstempling af arrangementet.
PC fandt det betænkeligt, at der ikke er fri tilmelding, og at detr er fynboer, at man i givet fald supplerer op med.
NJFN tilkendegav, at han ikke kunne bakke op om arrangementet.
Der blev stemt om indførsel af et "Officielt DM i halvtimeskak for 1998".
To datoer blev foreslået af 3. HK, og da den ene kolliderede med Politiken Cup, valgte man den 2. august, 1998.
FU fortalte, at Curt Hansen og Lars Bo Hansen havde meldt afbud til OL, og at Bent Larsen ligeledes måtte forventes at takke nej. FU bad om HB´s tilkendegivelse til denne nye situation set i forhold til hvorvidt DSU skal deltage eller ej.
LHBH og BS opfordrede FU til at fortsætte arbejdet inden for de givne økonomiske rammer.
Det blev således vedtaget, at FU fortsætter arbejdet.
FU indstillede, at årets DM blev udvidet med de i forslaget nævnte klasser.
NB og FP bakkede op og fandt det en god ide, som man ikke skulle holde tilbage.
Der blev således givet grønt lys for 1998 at indføre flere klasser ved DM.
FU redegjorde for arbejdet med Undervisningsmaterialet, der er blevet lagt i hænderne på Bjarke Kristensen. Bjarke Kristensen´s oplæg er vedlagt dette referat.
FU havde valgt at imødekomme Divisionsturneringskomiteens forespørgsel til fortolkningen af "fast bopæl"-begrebet i Reglement for Dansk Skak Unions divisionsturnering §4.
Forespørgslen skyldtes en aktuel sag om Espergærde Skakklubs brug af amerikaneren Nick de Firmian, hvor Gistrup Skakforening havde anket Turneringslederens afgørelse til Divisionsturneringskomiteen med begrundelsen, at Nick de Firmian ikke er tilmeldt Folkeregisteret i Danmark.
LHBH udtalte, at han var modstander af "Udlændingereglen", og at dette understregede behovet for at få den ophævet.
NJFN tilkendegav, at dette måtte være en sag for Divisionsturneringskomiteen og ikke HB.
MN tilkendegav, at han ligeledes er modstander af "Udlændingereglen" og mente, at når Espergærde har afgivet "tro og love"-erklæring på det korrekte i brugen af Nick de Firmian, så måtte Turneringslederens afgørelse stå ved magt.
BS udtalte, at bortdømmelse af Espergærdes brug af Nick de Firmian ikke var i reglens ånd.
HB´s diskussion mundede ud i, at "fast bopæl" ikke betragtes som værende folkeregisteradresse.
NSL fandt reglen betænkelig.
MN var ligeledes betænkelig ved reglen bl.a. set i et EU-retligt aspekt og spurgte til om HB ikke burde tage reglen op til overvejelse.
BS mente ikke, at der var noget nyt i denne sag og afviste, at sagen skulle tages op til overvejelse.
NJFN nævnte, at Divisionsturneringen allerede har en lang række professionelle spillere, og at den generelle holdning blandt topspillerne var, at reglen burde afskaffes.
Det blev vedtaget, at reglen tages til genovervejelse på enten påske- eller efterårsmødet.
Næste møde afholdes langfredag den 10. april 1998 kl. 14.00.
BS meddelte, at han træder tilbage som hovedkredsformand for 7.HK og takkede for samarbejdet.
Århus, 17. februar 1998
Uffe V. Nielsen
Denne beretning sendes ud så sent som en uge før HB-mødet, grundet fastlæggelsen af Forretningsudvalgets forslag til fremtidig personbesætning og ansvarsfordeling i FU. Det er først i denne uge, at brikkerne er faldet endelig på plads.
Henrik Olsen har meddelt mig, at han grundet arbejdspres i det civile ser sig nødsaget til at træde ud af Forretningsudvalget ved HB-mødet den 25. januar 1998. Jeg vil gerne takke Henrik Olsen for hans arbejde i Forretningsudvalget og ønske ham god vind fremover.
Juniorleder Vagn Lauritzens beretning er vedlagt som bilag.
1. Organisation
1.1 Forretningsudvalget
Forretningsudvalget har arbejdet længe for at klarlægge, hvordan vi opnår det mest effektive fremtidige FU og den bedste løsning for Dansk Skak Union. Målet har været at få sammensat et handlekraftigt, udfarende og effektivt team, der alle er konstant aktive og har fingeren på pulsen.
FU ønsker to opgaver skilt ud fra FU, således at der bliver 7 og ikke 5 om de hidtidige opgaver. De to, der skilles ud, skal imidlertid ikke sidde i FU og ikke deltage i den daglige politiske proces. De skal i stedet rapportere til FU og have præcist definerede ansvarsområder.
De to nye opgaver uden for FU er følgende:
(1) Juniorleder. Den administrative del af det juniorlederarbejde, Vagn Lauritzen udfører
i det nuværende setup. FU ønsker at tilbyde Finn Fejrskov denne post.
(2) Overudvalgsformand. Den ansvarlige for, at alle udvalg arbejder og afleverer til tiden.
Vedkommende behøver ikke at sidde i alle udvalg. FU ønsker at tilbyde Michael
Bjertrup denne post.
FU ønsker følgende interne ansvarsopdeling:
(1) Formanden. Skal være edderkoppen midt i spindet, der dirigerer indkommende
information i den rigtige retning. Skal have kontakt til myndigheder og
udenlandske/internationale forbund. Igangsætter og informationsknudepunkt.
(2) Kassereren. Skal fungere som hidtil.
(3) Klub- og medlemsforhold. Skal være meget udfarende og have den primære kontakt
til HB. Skal aktivt afklare, hvad der foregår og ikke foregår i skaklivet og komme med
forbedringsforslag til klubber og hovedkredse. HB skal informeres om, hvad der rører
sig og dermed i højere grad end i dag være på forkant med begivenhederne. Gennem
et højere informationsniveau skal en bedre beslutningsproces i HB sikres.
(4) Sekretær. Skal i højere grad end idag have egentlige sekretæropgaver. Hvis et andet
medlem af FU har travlt, skal dette i specifikke sager kunne meddele sekretæren
"Disse mennesker skal have dette budskab", hvorefter sekretæren udfærdiger og
sender brevene.
(5) Projektleder. Udarbejdelse af PR-materiale. Sponsorsøgning. Markedsføring. Ældredag.
Der skal som hidtil være kontaktpersoner i FU indenfor en række områder, i.e. et FU-medlem skal være kontaktpunkt i FU for spørgsmål vedrørende divisionsturneringsturneringen, et andet for pokalturneringen, en har kontakten til FTSADPOKS, en har kontakten til juniorlederen osv.
FU bør indføre en mere effektiv beslutningsproces i en række anliggender, så det ikke nødvendigvis er hele FU (alle fem mand), der skal spørges i mindre spørgsmål af en eller anden karakter.
FU bør alle kommunikere via elektronisk post i så rigt et omfang som muligt.
FU ønsker de ovenfor listede fem poster besat som følger:
(1) Formand: Søren Bech Hansen.
(2) Kasserer: Ole Block.
(3) Klub- og medlemsforhold: Uffe V. Nielsen med virkning fra HB-mødet den
25. januar 1998.
(4) Sekretær: Erik Mouridsen med virkning fra HB-mødet den 25. januar 1998.
(5) Projektleder: Martin Mølster Jensen med virkning fra Påsken 1998.
FUs løsning indebærer, at Henrik Olsen udtræder ekstraordinært af FU ved HB-mødet den 25. januar 1998, og at Vagn Lauritzen udtræder af FU ordinært til Påske. Såvel Henrik Olsen som Vagn Lauritzen ønsker dette.
LHBH fandt det positivt, at FU havde tænkt tanker. Han fandt ideen med at flytte juniorlederens opgaver ud af FU en god ide. Til gengæld kunne han ikke lide titlen "overudvalgsformand" og slet ikke at denne opgave flyttes ud af FU, da han mente, at dette var en formandsopgave. Endvidere anførte LHBH, at han ikke mente, at Klub- og medlemsforholdsopgaven i FU ikke var at tage aktivt del i de enkelte klubbers ve og vel samt at den af FU foreslåede projektlederrolle skulle ud af FU.
SBH var ikke enig i LHBH´s kritik. Han kunne medgive at "udvalgskoordinator" ville være en bedre titel, men at posten udelukkende havde til opgave at sikre, at alle udvalg afleverer til tiden og fastholde de enkelte udvalgs arbejde omkring et givent kommisorium. Endvidere gjorde SBH opmærksom på, at Klub- og medlemsforholdsposten er en dialogpost til at binde trådene sammen mellem den daglige ledelse og skaklivet.
PC kunne se det positive i uddelegeringen af opgaverne, men ville gerne vide hvem Martin Mølster Jensen er.
NB fortalte, at man i 5.HK ikke havde set eller hørt noget fra Martin Mølster Jensen´s side i dennes tid i 5.HK´s bestyrelse, og at man selv havde måttet finde ud af, at han var flyttet. NB fremstillede Martin Mølster Jensen som en person med store ord og liden arbejdskraft.
SBH fortalte, at FU har et positivt indtryk af Martin Mølster Jensen både fra skoleskakken, arbejdet i Esbjerg omkring DM 1997 og skoleskakken samt og hæftede sig ved, at der var blevet udgivet en bog om DM i Esbjerg, hvor som Martin Mølster Jensen som har en stor del af æren for en af de to forfattere har udgivet bogen på sit eget forlag.
MN fandt, at det er vigtigt, at juniorarbejdet fortsat er en del af FU og udtrykte enighed med LHBH omkring, at udvalgsformanden burde være DSU-formanden. MN foreslog, at man flyttede det internationale arbejde væk fra formandens arbejdsbeskrivelse. Han mente, at projektlederfunktionen burde knyttes tættere til IT- og websiden. MN fandt endvidere, at det var vigtigt, at man fandt stabile arbejdskræfter til FU og spurgte til hvorvidt FU havde haft kontakt til 5.HK vedrørende Martin Mølster Jensen.
NJFN fortalte, at han var blevet overbevist om, at der skulle flere personer i FU. Han hæftede sig ved, at klub- og medlemsforholdsopgaven var meget stor. NJFN nævnte, at han kender Martin Mølster Jensen som en god mand, men at han er for ung og nok burde vente et par år. Han mente, at formandens opgave var at være mere opsøgende, bindeled til juniorlederen og klub- og medlemsforholdssiden samt aktivt tage del i arbejdet som udvalgskoordinatoren. Han foreslog SBH ikke at vægte de internationale opgaver i samme omfang og stillede spørgsmålstegn ved om SBH var den formand, at NJFN ønskede.
SBH fortalte, at det internationale arbejde var blevet væsentligt mindre end tidligere, hvilket ligeledes fremgik af beretningens internationale del og skønnede at han førte tråden videre fra Steen Juul Mortensen´s tid. SBH fremførte som yderligere eksempel, at han ikke havde deltaget i den seneste FIDE-kongres i Moldavien. SBH præciserede endnu en gang, at udvalgskoordinatorens opgave ene og alene ville være at trække i trådene i de enkelte udvalg.
NSL gav udtryk for, at han grundlæggende fandt oplægget spændende, men at man burde overveje at lade udvalgsformandens indgå i FU på bekostning af projektlederen. NSL bakkede op omkring ideen om at udvide FU og foreslog 7 personer som det rette antal.
LHBH udtrykte forståelse for SBH´s interesse for det internationale arbejde og nævnte (igen), at han mente, at formanden burde tage aktivt del i det indenrigspolitiske arbejde som udvalgsformand.
SBH fortalte, at FU mener, at beslutningsprocesserne bliver ineffektive, hvis FU udvides til flere personer. SBH understregede (igen), at FU har stor tiltro til Martin Mølster Jensen kan løfte opgaven som projektleder.
NJFN og BS mente, at FU burde forbedre sine interne beslutningsproces og uddelegere det administrative arbejde.
LHBH var ikke tilhænger af et FU på 7 personer og talte for mere ansvar til den enkelte.
PJ vurderede, at det blev mere besværligt med flere personer i FU, og fortalte at Fynsk Skak Union´s FU med succes havde indført E-mail. PJ manede til besindighed og opfordrede FU til en yderligere snak med Martin Mølster Jensen og gav udtryk for at have fuld tillid til FU.
BS savnede en præcisering af hvorvidt juniorlederen og udvalgsformanden skal være en del af HB med den foreslåede opdeling.
SBH oplyste, at juniorlederen og udvalgsformanden ikke er tiltænkt plads i HB og fortalte, at juniorlederen skal refererer til kassereren i FU. SBH gjorde endvidere opmærksom på, at rekrutteringsmaterialet er spinkelt, og at det er vigtigt at få folk ind, som man kan arbejde sammen med.
ES var ikke tilhænger af 7 personer i FU, da det er svært at finde kvalificeret og villig arbejdskraft og så hellere, at man uddelegerede opgaver fremfor at forsøge at hente flere folk ind i FU.
NJFN og PC mente ikke at alle i FU skal bevæge sig i samme retning og gav udtryk for at det kan være godt med modspil.
PC talte dog for en fastholdelse af 5 FU-medlemmer, men ville gerne vide om FU fastholdt sin opbakning af Martin Mølster Jensen.
LHBH gav SBH ret i, at det er afgørende for samarbejdet i et hårdt dagligt arbejde, at man er på bølgelængde med hinanden og spurgte til om FU ikke burde trække Martin Mølster Jensen´s kandidatur tilbage.
MN bad om, at få ført til protokol, at FU skal være meget omhyggelige i sit valg, da sporene skræmmer.
Sekretæren takkede for komplimenten.
FP foreslog, at FU konfronterer Martin Mølster Jensen med denne kritik. FP bakkede op omkring fastholdelsen af 5 FU-medlemmer og mente, at de nævnte opgaver skal uddelegeres.
BS fandt, at 5 personer i FU var det rette antal.
NJFN fortalte, at det var stik imod hans overbevisning at flytte juniorlederen ud af FU og mente, at det ville være et forkert signal at sende.
EM fandt det selvmodsigende at tale en udvidelse af FU og samtidig tale om mere ansvar til den enkelte.
Det blev vedtaget af foretage følgende vejledende afstemninger:
"Den administrative del af Juniorlederens arbejde skilles ud af FU"
For: ES, EM, FP, NB, VL, SHBH, UVN, OB, NJFN, NSL, PC, MN (12)
Imod: LHBH, PJ, BS, BH (4)
Det blev således godkendt eventueltvedtaget at udskille det administrative juniorlederarbejde fra FU.
"Indførsel af en overudvalgsformand, der refererer til FU"
For: ES, FP, NB, VL, SBH, UVN, OB, PC (8)
Imod: LHBH, BH, PJ, MN, NJFN (5)
Stemte ikke: NSL, EM, BS (3)
Det blev således godkendt eventuelt vedtaget at indføre en overudvalgsformand.
LHBH bad om, at få ført til protokol, at der blandt ikke FU-medlemmer er et flertal mod indførslen af en overudvalgsformand.
Det blev aftalt, at FU konfronterer Martin Mølster Jensen med HB´s betænkeligheder .
1.2 Interesseorganisationer
Jeg kommunikerer hyppigt med såvel Dommerforeningens, Spillerforeningens og FTSADPOKS' formand i en god og behagelig atmosfære. Der har ikke været nogle møder siden sidste HB-møde, men af nyt kan det da fortælles, at FU har bevilget 10.000 kroner til en WIM-turnering, der skal afholdes under DM i Taastrup og have status af DM for kvinder.
1.3 DM 1998 i Taastrup
Komunegarantien er fastsat til 15.000 kroner, og der er indgået aftale med hotel om nedsat pris mod annoncering i Skakbladet og garanti om 100 overnatninger ialt (landsholdsklassespillere, andre spillere og tillidsfolk). FU har valgt ikke at stille hotelværelse til rådighed for de landsholdsklassespillere, der har mindre end en times rejsetid til spillestedet, i.e. de landsholdsklassespillere der er bosiddende i København. Arrangørerne forventer, at samtlige danske stormestre deltager.
Med den gode dialog in mente spurgte LHBH til om Spillerforeningen var blevet taget med på råd, da man indførte 1-times-transport-reglen til DM-spillestedet.
OB svarede "nej". SBH redegjorde for, at der her var ca. kr. 15-20.000 at spare på en stadigt mere anstrengt DM-økonomi og at Spillerforeningens formand Sune Berg Hansen af ham var blevet informeret om 1-times transport reglen.
NJFN oplyste om sin private opfattelse af, at Spillerforeningen ikke længere eksisterer og betragtede SBH´s kommunikation med Sune Berg Hansen som privat snak.
MN mente, at der burde være lige vilkår for alle Landsholdsklassespillerne og fandt det tidligt at opgive at finde en hotelsponsor.
SBH redegjorde for, at årets DM-arrangør efter eget ønske havde påtaget sig hotelsponsoropgaven.
BS bifaldt FU´s beslutning om at indføre "1-times-transport-reglen".
LHBH fortalte, at det havde været et svært forhandlingsgrundlag med potentielle hotelsponsorer, når man ikke havde eksempelvis en stævnefest at handle med.
MN understregede, at spilleren burde have mulighed for selv at vælge hotellet fra.
LHBH kunne acceptere FU´s beslutning med fandt det problematisk, at man flyttede problemet over på arrangøren, idet spillerne nu ønsker kompensation i form af forøget starthonorar.
1.4 DM 1999
Som det ses af bilaget til dagsordenens punkt omhandlende DM økonomi, er der allerede en interessent til DM 1999, hvilket selvfølgelig er meget glædeligt. HB skal tage endelig stilling til placeringen af DM 1999 ved HB-mødet i Påsken i Taastrup.
1.5 Offentlige midler
Danmarks Tankesports-Forbund, der optog Dansk Skole Skak som medlem i oktober 1997, har indsendt ansøgning til Kulturministeriet, der forventes behandlet i løbet af foråret.
SBH og OB informerede om møde med Kulturministeren.
1.6 Situationen i det Europæiske Skakforbund
Situationen i det europæiske skakforbund er stabil og uden de store modsætninger. Næste møde er fastsat til april i Budapest, hvor en bestyrelse forventes valgt efter en vedtægtsændring. Idag er formanden mere eller mindre alene om alt arbejdet.
1.7 Situationen i FIDE
Skeptikerne så den nye VM-turnering blive afholdt og færdigspillet. Jeg tror også, at præmierne alle er blevet eller snarest vil blive udbetalt, men jeg mangler formel bekræftelse herpå. Man kan mene om knock-out turneringsformen, hvad man vil, og også mene et og andet om Karpov's betingelser i den just overståede finale, men faktum er det i hvert fald, at turneringen fandt sted og blev fuldført.
Jeg føler mig overbevist om, at FIDE-præsident Kirsan Iljumzhinov, der til september/oktober er på valg for fire år ved FIDE-kongressen i sin hjemby Elista (Rusland), uden mellemliggende skandaler vil blive problemfrit genvalgt - formodentlig uden modkandidat. Skulle der komme en modkandidat, må vi se på, hvem det er, og tage situationen op til grundig overvejelse.
Det tyder ikke på, at FIDEs ledelse vil gøre alvor af truslerne om at sagsøge journalister, der har bragt VM-turneringens partier i skakspalter verden over. FIDE hævder at have copyright på partierne men har mig bekendt endnu ikke foretaget sig noget for at håndhæve en sådan.
Summa Summarum må det siges, at FIDE sejler videre. Der er næppe tvivl om, at engelske David Jarrett på kassererposten gør et ærligt og sobert kassererarbejde. Den øvrige ledelse i FIDE ser jeg ingen grund til at kommentere.
FIDE-kongressen i Elista til september/oktober kan vise sig at blive meget vigtig, men den kan også vise sig at blive en fuser. Dansk Skak Union deltog ikke ved FIDE-kongressen i 1997 i Moldavien, hvor vi sendte en fuldmagt til det tyske skakforbund, der håndterede denne på meget betryggende vis. Jeg mener, vi af følgende grunde bør deltage ved FIDE-kongressen 1998: (1) Det er valgår, og traditionelt set kan alt ske ved FIDE-kongressen ifm. valg; gode folk kan have brug for vores støtte og tilstedeværelse. (2) Vi udeblev i 1997, og specielt arbejdet i kommissionerne kan være vigtigt at følge. (3) Kongressen indleder en fireårs periode med en ny præsident - formodentlig Iljumzhinov, dvs. en plan for de næste fire år må formode at se dagens lys ved kongressen.
LHBH mente, at i den bestandige debat om tid og penge burde formandens tur til FIDE-kongressen spares væk og OL-holdets holdleder kunne deltage i de nødvendige møder.
NSL var ikke tilhænger af en sådan smålig discountløsning og fandt det vigtigt at deltage på kongressen.
MN tilsluttede sig NSL og fandt det udenrigspolitiske arbejde vigtigt.
PJ var enig i, at formanden burde deltage.
1.8 Situationen i Nordisk Skakforbund
Jeg har endnu ikke hørt nyt fra Erling Fløtten, der blev valgt til ny formand i sommeren 1997.
1.9 Internet-medlemsskab af Dansk Skak Union
IT-strategiudvalget er nu inde på at afklare, under hvilke omstændigheder et særligt Internet-medlemsskab tilbydende aktiviteter som beskrevet i februarnummeret af Skakbladet 1996, kan implementeres. Der er enighed om, at næste skridt må være indførelsen af interaktive faciliteter, og planer gående ud på at leje sig ind på en allerede fungerende server har derfor set dagens lys. Vi kan forvente et gennemarbejdet udspil fra IT-strategiudvalget til Påske.
1.10 VISA Nordic Grand Prix
VISA fortsætter sponsoratet, således at vi får endnu en VISA NGP cyklus til stor glæde for det nordiske skakliv. Første afdeling af den nye cyklus afholdes i marts i Reykjavik, og det bliver Copenhagen Open 1998, der bliver den danske VISA NGP turnering.
MN gjorde opmærksom på, at den forestående turnering i Reykjavik kolliderer med Divisionsturneringens afslutning. Han opfordrede kraftigt til en flytning af alle divisionskampene eller alternativt at opfordre arrangørerne til at flytte arrangementet.
LHBH tilkendegav, at man er nødt til at flytte divisionsturneringskampene.
MN ville vide hvad FU har gjort i denne sammenhæng.
SBH oplyste, at han var blevet informeret af Sune Berg Hansen inden jul, men at man havde besluttet ikke at gøre noget.
PJ mente, at det ville være en overreaktion at flytte divisionskampe.
Debatten mundede ud i, at FU blev opfordret til til at kontakte kommende VISA NGP-arrangører med oplysninger om danske skakmærkedage herunder divisionsturneringens kampdage.
Endvidere blev ført til protokol, at "det foreslåes, at man kigger på muligheden for afd frivillighedens vej at flytte de nødvendige kampe" og i den forbindelse tog kontakt til Turneringslederen.
1.11 Landskamp mellem Danmark og Sverige
Denne afholdes formentlig i maj måned i Sverige. Steen Juul Mortensen er holdleder for danskerne og klarer også det forberedende arbejde.
SBH fortalte, at datoen var fastsat til den 1.-3. maj 1998.
MN mente, at Per Andreasen (OL-holdlederen) burde have været spurgt om interessen for at påtage sig holdlederopgaven i denne sammenhæng og fremhævede det gavnlige i stabilitet og ro omkring holdlederopgaven.
UVN mindede om, at HB på FU´s forespørgsel havde foreslået Steen Juul Mortensen, og at denne havde påtaget sig opgaven.
1.12 Vejledning for DM-arrangører
Finn Larsen har fra FU modtaget den tidligere version, og Finn har påtaget sig opgaven med at revidere den.
2. Resultater
2.1 VISA Nordic Grand Prix og Nordisk Mesterskab
Finalen i VISA Nordic Grand Prix, der samtidig talte som Nordisk Mesterskab, blev vundet sikkert af Johann Hjartarson, Island. Curt Hansen og Lars Schandorff fik en delt tredjeplads i det stærke felt.
2.2 Asker Anniversary
Peter Heine Nielsen fik en delt 1. plads i Asker Anniversary, der blev spillet i Norge i november 1997. Da Peter havde bedst korrektion af trekløveret på 6/9, måtte Gausel og Rytschagov formelt se sig henvist til de sekundære pladser.
2.3 La Plata
Bent Larsen startede som lyn og torden med 6/6 i kategori 8 turneringen i november i La Plata, Argentina. Hermed var den udelte 1. plads stensikker, også selv om det kun blev til et halvt point i de sidste tre runder. Stormestrene Zarnicki, Panno og Sorokin fulgte efter.
2.4 Faxe Nytår 1997
En stormester og 6 internationale kom til start i det 54 mand store felt. Sikker vinder med 6½/7 blev GM Nick de Firmian, der har slået sig ned i Danmark. På 2. pladsen kom udelt Henrik El-Kher med 5½/7, en meget flot præstation.
2.5 VM
Det lykkedes desværre ikke for Curt Hansen at kvalificere sig til 2. runde af VM-knockout turneringen i Groningen. Ananoly Karpov vandt finalen over Viswanathan Anand efter hurtigskakomkamp.
2.6 Groningen
I den sideløbende åbne turnering spillede Nikolaj Borge sin bedste turnering nogensinde, og allerede efter 9 runder var en GM-norm over 11 runder en realitet. Der er tale om Nikolajs første GM-norm, men med det spil må der simpelthen være flere på vej.
2.7 Excelsior Cup, Göteborg
Den 15. januar sluttede Excelsior Cup i Göteborg, en lukket kategori IX turnering. Sune Berg Hansen vandt turneringen knusende sikkert med scoren 7/9, et halvt point over GM-normen. Dermed bliver Sune Berg Hansen Danmarks 7. stormester!
16. januar 1998
Søren Bech Hansen
For: ES, EM, FP, NB, SBH, UVN, OB, NSL, BH, LHBH, BS, PC (12)
Imod: PJ, MN, NJFN (3)
Stemte ikke: Ingen (0)
Det blev således vedtaget, at FU udformer lovændringsforslag til delegeretmødet indeholdende ændring af antallet af HB-medlemmer fra de nuværende 17 til 14, dog med uændret stemmefordeling.
Herefter blev der sat fokus på hvorvidt reglementsændringer skal overgå fra at være et HB-anliggende til en FU-opgave.
Der var ingen indvendinger til Strukturrapportens anbefaling på dette område.
SBH spurgte til om HB-medlemmerne fortsat var indstillede på at lade reglementsændringer overgå til at være et FU-anliggende.
Der var ingen indvendinger.
SBH spurgte HB-medlemmerne om de var helt klar over, at i yderste konsekvens vil FU i princippet kunne vedtage ændringer udenom HB på følsomme områder som indførsel af rating i Divisionsturneringen, udlændingereglen og rygeforbud.
BS foretrak, at det var HB og ikke et delegeretmøde, som kunne pålægge FU retningslinier.
MN, PC, PJ, EM og LHBH gav udtryk for, at HB kun skulle høres i.f.m. de "store" (følsomme) sager.
BS mente ikke at have tillid til, at han kunne bremse en afskaffelse af udlændingereglen inden et stort og tungt delegeretmøde.
PJ udtalte, at i 3.HK har man fuld tillid til at FU vil bringe følsomme sager op i HB inden vidtrækkende beslutninger tages, og at FU vil følge flertallet i HB i sager, hvor HB måtte finde de vedtagne beslutninger forhastede.
For: PJ, EM, ES, NSL, BH (5)
Imod: FP, MN, NJFN, NB, BS, PC (6)
Stemte ikke: LHBH, SBH, UVN, OB (4)
SBH informerede om møde med Kulturministeren og SBH bad om tilkendegivelser omkring indstillingen til et sekretariat, hvis dette ikke krævede kontingentkroner.
For: EM, FP, NJFN, MN, PJ, NB, SBH, UVN, OB, NSL, BH, LHBH (12)
Imod: PC (1)
Stemte ikke: ES, BS (2)
For: ES, EM, PJ, NB, SBH, UVN, OB, BH, LHBH, BS (10)
Imod: MN, NJFN, NSL, PC (4)
Stemte ikke: FP (1)