Tjele Efterskole fortsætter
På den ekstraordinære generalforsamling på Tjele Efterskole i dag var der stort fremmøde, og en enig skolekreds bakkede op om en fortsættelse af skolen.
Forstander Peter Bang Thygesen fortsætter indtil 31/7, således at bestyrelsen må finde en ny forstander fra det nye skoleårs begyndelse.
Den nyvalgte bestyrelse består af Poul Frausing (formand), Finn Larsen (næstformand), Steen Juul Mortensen, Per Therildsen og Hans Raahauge.
Der var såvel i den nyvalgte bestyrelse som i skolekredsen stor tiltro til, at det vil lykkes at føre skolen videre.