Referat af Hovedbestyrelsesmøde den 6.-7. september 1997

Sted: Højskolen Brogården, Middelfart

Deltagere: Forretningsudvalget (FU)
 
 

Søren Bech Hansen (SBH), Ole Block (OB), Vagn Lauritzen (VL) og Uffe V. Nielsen (UVN). Afbud fra Henrik Olsen.
 

1.HK Lars Henrik Bech Hansen (LHBH) og Mikael Bjertrup (MB)

2.HK Niels Steen Larsen (NSL)

3.HK Finn Fejrskov (FF)

4.HK Frank Petersen (FP)

5.HK Helge Nielsen (HN)

6.HK Erik Mouridsen (EM) og Erik Søbjerg (ES)

7.HK Bjarne Sønderstrup (BS)

8.HK Martin Noer (MN) - søndag, Verner Christensen (VC) - lørdag og Niels Jørgen Fries Nielsen (NJFN)

9.HK Per Christensen (PC)

 

Dagsorden:

 

1. Protokol herunder Godkendelse af delegeretmødets referat og seneste HB-referat.

2. Formandens Beretning herunder Juniorlederens Beretning

3. Reglementsændringer

a) EMT: Bestemmelser for Junior DM
b) Divisionsturneringen: Reglementændringer jvnf. FIDE´s ny regelsæt
c) Divisionsturneringen: Straffebestemmelser - manglende kampleder
d) Faste Oplysninger: Bestemmelser for juniorers deltagelse i udl. turn.
 
4. Idepapir - Sekretariat & Struktur - fra FU

(herunder oplæg fra Niels Jørgen Fries Nielsen)

5. Hovedkredsopdeling mellem 1., 2. og 8. HK

- forslag fra Niels Jørgen Fries Nielsen 6. Forslag til juniorholdturneringen for hovedkredse

- forslag fra 2./8. HK
- forslag fra 3. HK

7. Dansk Tankesports Forbund

8. Orienteringssag om ophør af samarbejde med Image Selskabet

9. Status på Eliteudvalgets rapport

10. Økonomi og Budget - Gennemgang af budgettet for 1998

11. Valg af ny Pokalturneringsleder

12. Orientering fra DUF-udvalget

13. Status på udvalget for offentlige tilskud

14. Status på udvalget omkring velkomstmateriale

15. Næste møde

 

 

 

 

 

 

 

 

SBH bød velkommen til 5 nye ansigter i Hovedbestyrelsen (HB), HN, ES, EM, VC og UVN

 

1. Protokol

 

Godkendelse af delegeretmødets referat og seneste HB-referat

 

Begge referater blev godkendt uden kommentarer.

 

  1. Formandens Beretning herunder Juniorlederens Beretning
 

I det følgende gengives formandens og juniorlederens beretning. HB-mødets kommentarer og dermed referatdelen er angivet i kursiv med fremhævet skrifttype.

 

Formandens beretning:

Til HB-mødet på Højskolen Brogården d. 6.-7. september 1997

 

 

Vagn Lauritzen, juniorleder i Dansk Skak Unions Forretningsudvalg, har valgt ikke at genopstille til Påsken 1998. Hermed bliver der en hård post ledig i FU. Jeg har været meget glad for at have Vagn Lauritzen siddende og takker ham for hans særdeles gode arbejde. Vagn har alle dage været pligtopfyldende, hjælpsom og meget behagelig at arbejde sammen med. Forretningsudvalget har endnu ikke et forslag til en ny mand på posten i FU. Vi forventer at have en afklaring til januarmødet.

 

Egon Hansen, tidligere ansvarlig for Dansk Skak Unions turneringslederuddannelse, har valgt at trække sig fra posten. Egon Hansen er blevet afløst af Henrik Knudsen. Dansk Skak Union skylder Egon Hansen en stor tak for et ihærdigt, godt og omfangsrigt arbejde gennem mange år.

 

FF ønskede en uddybning af Egon Hansen´s afgang som turneringslederuddanner. SBH redegjorde for forløbet og om FU´s korrespondance med Egon Hansen. LHBH mente, at Egon Hansen var gået ud over TL-kursuslederens primære opgaver gennem overvågning af turneringsarrangørers arbejde. FP foreslog, at en oversigt over turneringsledere blev lagt ud på unionens hjemmeside.

FU videregiver ideer til Henrik Knudsen, der i sammenspil med Hovedkredsformændene opdaterer med henblik på en synliggørelse af turneringslederne.

 

Lars Rasmussen, tidligere ansvarlig for Dansk Skak Unions K-skakrating, har valgt at trække sig fra posten. Lars Rasmussen er blevet afløst af Kristian Rohde Jensen. Dansk Skak Union skylder Lars Rasmussen en stor tak for et ihærdigt, godt og omfangsrigt arbejde gennem mange år.

 

Beretningen er som sædvanligt inddelt i en organisatorisk og en resultatmæssig del.

 

1. Organisation

 

 

1.1 Interesseorganisationer

 

1.1.1 Dansk SkakDommerforening

Forretningsudvalget har et fortsat godt samarbejde med Dommerforeningen. Efter at oversættelsen af FIDEs nye regler for skakspillet nu er tilendebragt, tager Dommerforeningen nu fat på at gå dele af Skakhåndbogens indhold efter i sømmene. Vi skal i Dansk Skak Union være glade for den solide og kvalificerede arbejdskraft, der leveres af Dommerforeningen.

 

1.1.2 Spillerforeningen

Siden sidste HB-møde har kontakten til Spillerforeningen ikke været omfattende. Det er med glæde, jeg har forstået, at Spillerforeningens formand Sune Berg Hansen har været et aktiv i udarbejdelsen af Eliteudvalgets rapport. Rapporten er efter min mening meget interessant, og HB bør vise den stor opmærksomhed. Rapporten er punkt 10 på HB-mødets dagsorden.

 

1.1.3 Foreningen til Støtte af Dansk Pige- og Kvindeskak

Da Vagn Lauritzen sidder såvel i FU som i FTSADPOKS' bestyrelse, har FU et godt informationsgrundlag. Siden sidste HB-møde har nyhederne været få og små. Der er ialt bevilget en underskudsgaranti på 10.000 kroner til pige- og kvindeskakaktiviteter i Danmark i 1997.

 

1.2 IT-strategi

Michael Bjertrup har meddelt IT-udvalgets formand Tom Skovgaard, at Michael Bjertrup ønsker at træde ud af udvalget, der herefter består af Tom Skovgaard, Kim Alex Olsen, Lars Zwisler og Rune Hvalsøe Rasmussen. Selv om unionens hjemmesider i løbet af sommeren til tider har sovet en lettere feriesøvn, er det mit indtryk, at produktet er godt og at det stadigt fornyes. Jeg håber meget på nye initiativer fra IT-udvalget i tiden, der kommer. Grundlaget for bedømmelsen af, hvorvidt nye tekniske muligheder kan være til gavn for Dansk Skak Union, er så afgjort til stede i dette meget kompetente udvalg!

 

Forretningsudvalget har besluttet, at et "link" i andet niveau (forsiden er første niveau) kan tegnes mod en annoncepris på kr. 2.500 excl. moms pr. halvår. Annonceringen skal være i trit med Markedsføringslovens krav om "god markedsføringsskik". Det besluttedes, at links til Informator og New In Chess fjernes fra hjemmesiden.

 

MB kommenterede sin udtræden af IT-udvalget med, at han ikke ønsker blivende opgaver. Endvidere ønskede han en tilkendegivelse fra HB omkring de fremtidige visioner på IT-området. LHBH lagde op til, at man skal gå langt videre og undersøge mulighederne, en ide kunne være etablering af en internetskakklub. SBH nævnte brugen af push-strategier (sekretær: brugeren bliver automatisk gjort opmærksom på nyheder og opdateringer inden for sine interesseområder) og indførslen af et internetmedlemsskab som muligheder. FF foreslog, at brugen af elektronisk post (e-post) blev indført blandt HB-medlemmerne. VC syntes generelt godt om nyskabelsen, men efterlyste en bedre og hurtigere opdatering af siderne med henvisning til sommerens nyhedsdvale. HB udtrykte sin store tilfredshed med IT-udvalgets arbejde og tilkendegav at man var parat til at gå videre med nye tiltag.

 

 

 

 

1.3 Elitepolitik

Så kom der en rapport fra Eliteudvalget! Udvalget er på dagsordenen som punkt 10.

 

1.4 Sponsorsøgning og Markedsføring

Dansk Skak Union bør i september/oktober 1997 iværksætte sponsorsøgningsmæssige tiltag med henblik på delvis ekstern finansiering af følgende arrangementer:

 

- DM 1998

- OL 1998

- Zoneturnering i Danmark 1998/1999

- Evt. EM for hold 1999

 

EM spurgte til om dette er en FU-opgave. SBH gav udtryk for FU´s mangel på ressourcer til opsøgning af mulige sponsorer. LHBH foreslog kontakt til et fundraiserfirma (sekretær: firma, der mod provision skaffer sponsorkroner). Der blev endvidere henvist til arrangøren bag Curt Hansen´s match mod Kasparov. FU ser nærmere på mulighederne.

 

1.5 Image Selskabet A/S

Forretningsudvalget har valgt at lade samarbejdet med Image Selskabet A/S ophøre.

 

1.6 Det Europæiske Møde i Pula, Kroatien

 

Den 13. og 14. maj mødtes de europæiske delegerede i Pula, Kroatien, dels for at holde møde i det europæiske FIDE-kontinent (European Continental Assembly) og dels for at holde møde i det europæiske skakforbund (en selvstændig organisation stiftet i 1985).

 

På det førstnævnte møde blev de mange europæiske turneringer under FIDE (primært ungdomsturneringer) samt generelle FIDE-problemstillinger diskuteret. Jeg fremhæver følgende:

 

Zoneturneringerne kommer formodentlig til at fungere igen. Danmark skal arrangere den næste nordiske zoneturnering senest primo 1999. Zoneturneringerne kommer til at kvalificere til et VM af den knockout-type, vi efter alt at dømme får at se i Holland i december i år, og hvortil Curt Hansen er kvalificeret.

 

Der blev udtrykt ønske om at arbejde hen imod indførelsen af et individuelt europæisk mesterskab.

 

På mødet i det europæiske skakforbund var der generel enighed om nødvendigheden af at styrke organisationen. Idag klarer formanden alt, hvilket ikke er tilfredsstillende. Måske skal man ændre vedtægterne, så der vælges en hel bestyrelse med veldefinerede ansvarsområder, til eksempel at sikre problemfri afvikling (finde arrangører) af ungdomsturneringerne under FIDE, gennemføre nye turneringer, forestå samkøring af aktivitetskalendere osv. Der blev udtrykt ønske om, at den europæiske FIDE-kontinentalpræsident og formanden for det europæiske skakforbund skal være en og samme person (som idag) og fra 1998 have en arbejdende bestyrelse bag sig. Finansieringen af bestyrelsens arbejde ønskes etableret ved at dirigere de betragtelige turneringsafgifter for FIDE-turneringer i Europa til det europæiske forbund og ikke som idag til FIDE. Man nedsatte et strukturudvalg til at lave ændringsforslag til vedtægterne og producere en handlingsplan til opnåelse af dette. I udvalget sidder delegerede fra Slovenien, Estland, Schweiz, Ungarn og Danmark. Udvalgets deadline for tilbagemelding i en fyldestgørende rapport er den 1. november 1997.

 

 

 

Den siddende FIDE-ledelse var til stede i form af FIDE Deputy President Georgios Makropoulos fra Grækenland. Stillet over for ideen om et styrket europæisk skakforbund kom han fluks med en tale om, at vi skulle passe på med den slags, for der har været nok slagsmål i FIDE. Det var alt, hvad vi i denne omgang mærkede til suset fra de seneste FIDE-kongresser. Det var rart at kunne holde et seriøst europæisk møde.

 

1.7 Situationen i FIDE

Mens HB-mødet på Højskolen Brogården afholdes, er der samtidig ordinær FIDE-Kongres i Moldaviens hovedstad Kishinev. FIDE-Kongressen var oprindeligt fastlagt til at ligge en uge tidligere med afholdelse i Oslo. Da nordmændene meldte fra, og man søgte nye arrangører, blev Moldavien arrangør, terminen blev ændret, og Dansk Skak Union meldte afbud. Det tyske skakforbund ved Egon Ditt får den danske fuldmagt.

 

Til december afholder FIDE sit verdensmesterskab efter den ny knock-out model. For Danmark er Curt Hansen kvalificeret. FIDE gør et temmelig amatøragtigt forsøg på at få copyright på partierne ved denne begivenhed, hvilket Danmark har medvirket til at skabe debat om.

 

Der spilles i FIDEs verdensmesterskab om følgende præmier:

 

Round 1 losers: 6.000 US $

Round 2 losers: 12.000 US $

Round 3 losers: 24.000 US $

Round 4 losers: 48.000 US $

Round 5 losers: 96.000 US $

Round 6 losers: 192.000 US $

Round 7 losers: 375.000 US $

Round 8 loser: 768.000 US $

World Champion: 1.370.000 US $

 

Dermed skulle det, hvis Curt Hansen spiller rigtig godt, være muligt for en dansker at vende hjem med en meget stor pengepræmie.

 

Spørger man FIDE, tyder alt stadig på, at OL i 1998 vil blive afholdt i Elista, Kalmykien, Rusland. Spørger man de, der har været der for nylig, får man at vide, at noget sådant er helt utænkeligt. Jeg betragter det derfor som mest sandsynligt, at OL 1998 afholdes et andet sted end i Elista, men at arrangementet bliver indenfor Kirsan Iljumzhinov's "sfære". Eksempler: OL 1996 i Armenien, FIDE-kongressen i år i Moldavien, OL 1998 i Elista, OL 2000 i Istanbul. Sankt Petersborg er et godt gæt ifølge mange - jeg tror mere på en af randstaterne mod syd.

 

En nyhed, jeg ikke synes om, er budskabet om, at FIDEs sekretær Casto Abundo er blevet afløst af Emmanuel Omuku, Nigeria. Nyheden tyder på, at der måske ikke længere er de samme venskabelige bånd mellem Kirsan Iljumzhinov og Florencio Campomanes, da Abundo som Campomanes er philipiner. Emmanuel Omuku er manden der sprang fra Sunye Neto's liste med et modbydeligt brev sidste sommer - kort før valget til FIDEs Presidential Board i Erevan.

 

FIDEs præsident Kirsan Iljumzhinov fortsætte med at sværme omkring IOCs præsident Juan Antonio Samaranch. Det er uklart, om dette giver bonus, men der kan ikke være tvivl om, at hvis skakken kommer ind under den olympiske paraply, vil det være lettere at blive anerkendt som sport verden over.

 

 

 

1.8 Nordisk Skakforbund

I weekenden 5.-6. juli 1997 afholdtes Nordisk Skakforbunds ordinære kongres i Valby, København. Kongressen afholdes hvert andet år, før 1995 dog hvert tredje år. Kongressen formede sig til de øvrige deltageres overraskelse til dels som et "team-building" kursus, idet jeg fandt, at man af historiske grunde burde gøre en indsats for at ryste de ældre herrer godt og grundigt sammen. Set i dette lys er jeg meget tilfreds med udfaldet af kongressen, men jeg vil nok ikke en anden gang anbefale at udsætte den nordiske ledelse for Hotel Rossini og "Big Bowl".

 

Kongressen drejede sig hovedsageligt om Nordisk Grand Prix og situationen i FIDE. I Kongressen deltog Mikko Markkula (Finland), Jakup Mikkelsen (Færøerne), Einar S. Einarsson (Island), Morten Sand (Norge) og jeg selv.

 

Et kort beslutningsreferat:

 

- Ny formand for Nordisk Skakforbund blev Erling Fløtten, Kirkenes, Norge, der også

er ny formand for det norske skakforbund. Jeg gik altså af fra denne post.

 

- Nordisk Turnering 1997 løses ved at lade finalen i Nordisk Grand Prix kvalificere til

titlen nordisk mester 1997, i.e. der kommer ingen særskilt nordisk turnering i år.

 

- Danmark arrangerer zoneturnering næste år eller i starten af 1999, forudsat FIDEs VM

cyklus atter kommer til at fungere.

 

- Der blev nedsat et udvalg til at planlægge jubilæumsturneringen/arrangementerne i

1999, hvor Nordisk Skakforbund fylder 100 år. Jeg sidder ikke i dette udvalg.

 

- Til min store glæde udtrykte Finland interesse for næste cyklus af Nordisk Grand Prix,

således at der nu er en reel mulighed for, at alle seks nordiske lande får hver sin

afdeling af VISAs fremragende turnering.

 

FU søger arrangører til zoneturneringen næste år eller senest i starten af 1999.

 

1.9 Hovedkredsopdeling mellem 1., 2. og 8. HK

Et af de punkter, vi skal diskutere på HB-mødet, er dagsordenens punkt 11, der lystrer ovennævnte overskrift. Jeg håber, de implicerede hovedkredse på HB-mødet kort og præcist vil opridse deres individuelle opfattelser af problemet og mulighederne. Det er meget pludseligt, at FU og HB bliver draget ind i sagen, hvorfor jeg anmoder om, at man ikke forhaster sig. Min personlige grundholdning er den, at hvis de tre implicerede hovedkredse kan blive indbyrdes enige om en ændret opdeling, uden denne ændrede opdeling betyder forværret økonomi for Dansk Skak Union, ja så er det fint. Hvis ikke - og den nuværende opdeling heller ikke er acceptabel på sigt - må HB udarbejde et kompromisforslag, der kan vinde gehør i alle lejre. Det gør man ikke på en eftermiddag, hvorfor jeg under alle omstændigheder skal opfordre til, at en ændret opdeling ikke træder i kraft i den sæson, vi lige er gået ind i - men først i den næste. Da løsningen kan tænkes at inddrage Bornholm, vil der givet være mange meninger om sagen. Jeg foretrækker derfor 1. behandling på januar HB-mødet og endelig vedtagelse på HB-mødet til Påske med virkning fra den 1. juli 1998, hvis opdelingen mellem de tre hovedkredse skal grundlæggende ændres.

 

 

 

 

 

1.10 Korrespondanceskak

FU har godkendt K-skakchef Søren Peschardts deltagelse i ICCFs ordinære kongres i Argentina, primo september 1997.

 

Jungletrommerne lader vide, at der formodentlig er en ny K-skak verdensmester på vej fra Danmark, idet Ove Ekebjerg sandsynligvis tager titlen hjem.

 

1.11 Danmarks Tankesports-Forbund

DTF er et af punkterne på HB-mødets dagsorden (punkt 8). På mødet vil jeg fremlægge en status på ansøgningen til Kulturministeriet for finansåret 010797-300698, en vurdering af vores politiske chancer såvel generelt som momentant betragtet, samt en velovervejet anbefaling til HB vedrørende den vej, Dansk Skak Union efter min mening i den nærmeste fremtid bør betræde indenfor dette område.

 

1.12 DUF Udvalget

Sagen overfor DUF varetages i FU af Henrik Olsen, der på HB-mødet vil levere en mundtlig statusrapport under dagsordenens punkt 14.

 

1.13 DM 1999

Århus har tilkendegivet sin interesse i at få DM 1999 til byen.

 

BS nævnte, at det ser godt ud på arrangørsiden et godt stykke ud i fremtiden - Aalborg overvejer i år 2000. HB tilkendegav, at økonomien omkring DM skal have et kritisk eftersyn med henblik på virkning fra 1999.

 

1.14 Dansk Skak Unions Ældredag

Til Dansk Skak Unions ældredag søndag den 20. juli på Royal Hotel i København mødte mere end 70 ældre op. Vi havde skrevet cirka 250 personlige invitationer samt annonceret på lederplads i Skakbladet og set i det lys må deltagelsen siges at være ganske overordentligt tilfredsstillende. Det blev en god og meget hyggelig dag, og det er mit indtryk, at her virkelig er noget, Dansk Skak Union bør bygge videre på. Vi skylder Max Euwe Association en stor tak for deres sponsorat til arrangementet, der - lokaleleje inkluderet - beløb sig til mere end 20.000 kroner. I 1998 kan en ældredag med fordel afholdes et andet sted end i København efter samme koncept - nok i væsentlig mindre luksuriøse omgivelser da man ikke kan forvente atter at få tildelt et femstjernet hotel!

 

LHBH takkede FU for et virkeligt flot arrangement. NJFN fandt det positvt og glædeligt med den store opbakning arrangementet var blevet mødt med. HB opfordrede kraftigt til gentagelse af lignende arrangementer over hele landet.

 

1.15 Sekretariat og Struktur

Forretningsudvalgets rapport til Hovedbestyrelsen er punkt 6 på HB-mødets dagsorden. Jeg håber, at HB-medlemmerne møder op med en god fornemmelse af, hvad deres respektive baglande mener om rapportens grundindhold. FU har lagt meget arbejde i rapporten, der er et godt billede af FUs opfattelse af de store problemer, Dansk Skak Union slås med. Det er mit håb, at rapporten vil vinde genlyd som et meget alvorligt og vigtigt dokument, der kan blive startskuddet til, at Dansk Skak Union kommer videre og får vendt den uheldige udvikling på medlemssiden, der har præget unionen i en årrække.

 

 

 

 

1.16 Støtte til Internationale Turneringer i Danmark

På januar HB-mødet 1997 vedtog vi nye regler for støtte til internationale turneringer i Danmark. Der er en enkelt ting i de nye regler fra dengang, som jeg gerne ser ændret. Slutbemærkningen i de nye regler (vedlagt HB-referatet fra Påsken - "Faste Oplysninger" er endnu ikke opdateret) lyder:

 

Ikke anvendte budgetbeløb overføres til "Den Internationale Fond".

 

Grundet det lidet gode budget for 1998 foreslår jeg dette ændret til, at ikke anvendte budgetbeløb indgår i driften.

 

1.17 OL 1998

Grundet det lidet gode budget for 1998, ser Forretningsudvalget sig nødsaget til at anbefale, at Dansk Skak Union ikke deltager med et hold i kvinderækken, med mindre dette holds deltagelse kan sponsorfinansieres.

 

1.18 European Club Cup 1997

Espergærde Skakklub deltager for Danmark ved de indledende runder i European Club Cup, der afvikles medio september i Belgien. Vi håber på, Espergærde går videre, men konkurrencen er hård!

 

1.19 Landskamp mod Sverige

Grundet to ubesvarede henvendelser fra Danmark til Sverige, havde vi egentlig mistet troen på, at der kom en landskamp mod svenskerne i år. Landskampen afholdes traditionelt hvert andet år, og sidste gang var i Hinnerup ved Århus i maj 1995. Nu har svenskerne imidlertid alligevel vist interesse for en landskamp, og vi forsøger derfor at få en passende termin på plads sent i efteråret.

 

1.20 Arbejdsbelastning på FUs sekretær

Grundet et meget voldsomt arbejdspres (i Dansk Skak Unions regi!) på Uffe V. Nielsen vil arbejdet med Skakkalenderen i år blive varetaget af Vagn Lauritzen.

 

LHBH spurgte til arbejdet med Skakhåndbogen. UVN oplyste, at december måned fortsat var deadline, og at opgaven formentligt løb op i 200 timer måske mere.

 

Slutteligt blev det vedtaget, at medlemssituationen fremover skal indgå som fast punkt på dagsordenen.

 

2. Resultater

 

2.1 DM 1997

Lars Bo Hansen vandt et forrygende flot DM med halvandet points forspring. Alle seks stormestre var med, og arrangørerne fra Esbjerg fortjener en meget stor tak for et hele vejen igennem godt arrangeret stævne. Der er netop udkommet en flot og spændende bog om turneringen, skrevet af Martin Mølster Jensen og Henrik Overgaard. Allan Holst vandt kandidatklassen og får således sin sag for næste år i Tåstrup!

 

 

 

 

 

 

 

2.2 Aruna Grandmaster

K41s GM-turnering i maj fik en meget sikker vinder i Johann Hjartarson, Island, der scorede 7½/9. Henrik Danielsen blev nummer to med 6 points.

 

2.3 Dansk Skak Unions Pokalturnering

Nordre Skakklub vandt Dansk Skak Unions pokalfinalestævne, der blev afviklet i Pinsen, efter en sikker præstation. Rart at se at en klub, der har mødt megen modgang (klubbens lokaler nedbrændte!) på det seneste, også kan have vind i sejlene.

 

2.4 Skakfestival '97 i Århus

Skolernes Skakklub og Michael Tettinek stod i spidsen for Skakfestival '97 i Århus, der blev et meget flot og stiligt arrangement i Århus Kongreshus - meget bedre lokaler fås simpelthen ikke. I den øverste gruppe vandt Alexander Khalifman sikkert med 6/9.

 

2.5 Jacob Aagaard udnævnt til IM!

Jacob Aagaard blev i maj måned udnævnt til International Mester grundet hans meget sikre normer og øvrige gode turneringsresultater det sidste års tid.

 

2.6 KS Sommerskak

Den hyggelige sommerturnering i KS blev vundet på deling af Erling Mortensen og GM Thröstur Thorhallsson (Island), begge med 7½ af 10.

 

2.7 Copenhagen Open / Politiken Cup

Årets udgave af Copenhagen fik en femdelt førsteplads:. Helgi Ass Gretarsson, Carsten Høi, Erling Mortensen, Nikolaj Borge og Lars Schandorff, alle 8½ af 11. For Carsten Høi var der tale om en GM-norm!

 

2.8 Karsten Kold Skak Cup

Det blev spillere fra det tidligere Sovjetunionen, der holdt hof i Gistrups turnering i juli. Shipov vandt med 7½/10 foran Kengis og Kveinys med 7/10.

 

2.9 Køge Skakklub 50 år

Køge Skakklub bød i juli på en af danmarkshistoriens absolut stærkeste skakturneringer. På trods af det hårde felt, klarede danskerne sig aldeles udmærket: 1. Lembit Oll (Estland) 7/9, 2. Jan Timman (Holland) 7/9, 3. Lars Bo Hansen 6½/9, 4. Erling Mortensen 6½/9. På seks points kom verdensstjerner som Sadler, Sokolov og Rosentalis!

 

2.10 Høstdans Skakturnering

Max Euwe Association bød i juli på et af de smukkeste skakarrangementer, der nogensinde har været afholdt på dansk jord. Der var ingen danske deltagere i turneringen mellem kvinder og veteraner, men Bent Larsen kommenterede hver dag, og tilskuerforholdene var ideelle.

 

2.11 Highgate Masters

Jacob Aagaard vandt en IM-turnering i England med 6,5 af 9 og understregede dermed sit stormesterpotentiale.

 

 

 

 

 

2.12 Fyens Land Kop

En meget flot hurtigturnering i Bogense den 20. juli blev vundet sikkert af Henrik Danielsen. Næsten hele den danske elite var med, sponseret af hver sin kommune.

 

24. august 1997

 

Søren Bech Hansen

 

 

Juniorlederens beretning:

 

Sommerens vigtigste begivenhed på juniorsiden er traditionelt Det Åbne Junior-DM. Det blev i år afviklet på fyn med Årslev Juniorskak og Nørre Åby Skakklub som arrangører; hoveddrivkraften var Jan Kaas, der sammen med sine hjælpere lagde et stort arbejde i arrangementet. Der deltog ialt 79 spillere, hvoraf de 26 var danskere. I DM-klassen, der havde 22 deltagere blev Thorbjørn Bromann bedste dansker med 6p. og dermed Juniordanmarksmester. Vinder af turneringen blev Czeslaw Spisak fra Polen med 6,5p.

 

Rejseaktiviteten har specielt i den sidste del af perioden været stor blandt juniorerne; se den samlede oversigt, der vedlægges (sekretær: ikke vedlagt HB-referatet, kontakt Vagn Lauritzen for yderligere information.).

 

Forretningsudvalget har besluttet at anvende en del af midlerne, der oprindelig var afsat til Junior-EM og -VM (overbudgetteret) til FIDE-børne- og ungdomsmesterskaber for udvalgte talenter. På denne konto har Simon Bekker-Jensen, Henrik El-kher, Oksana Vovk og Anne Bekker-Jensen været i Tallinn til Ungdoms-EM og vi påregner at sende 2 unge talenter til Børne-VM i Cannes sidst på året.

 

Der har været normal aktivitet indenfor skaklejre, men vi ser en tendens til at skoleskakklubberne flytter aktiviteterne fra deciderede skaklejre i Danmark over til udvekslingsture til udenlandske venskabsklubber. Forretningsudvalget vil prøve at begrænse denne udvikling og vil i 1998 primært tilgodese skaklejre i Danmark.

 

23. august 1997

 

Vagn Lauritzen

 

 

Formandens og juniorlederens beretning blev enstemmigt vedtaget uden yderligere kommentarer.

 

 

 

 

 

 

 

3. Reglementsændringer

 

  1. EMT: Bestemmelser for Junior DM.(se bilag)
 

Vedtaget uden kommentarer

 

  1. Divisionsturneringen: Reglementændringer jvnf. FIDE´s ny regelsæt (se bilag)
 

Vedtaget uden kommentarer

 

  1. Divisionsturneringen: Straffebestemmelser - manglende kampleder
(Stadfæstelse af HB-påskemødets tekstudformning)

 

Vedtaget med 12 stemmer for - MB, FF, LBH stemte imod, FP stemte ikke.

 

  1. Faste Oplysninger: Bestemmelser for juniorers deltagelse i udl. turn.(se bilag)
 

Vedtaget ensstemmigt.

 

 

4. Idepapir - Sekretariat & Struktur - fra FU

 

Hver enkelt HB-medlem tilkendegav sin eller hovedkredsens holdning til tankerne hvorefter man gik i 4 mands-grupper med et FU-medlem i hver.

 

Debatten fokuserede på de store problemstillinger i form af

 

  1. Den store administrative arbejdsbelastning på FU
 

FU mangler kræfter til nye tiltag. En gennemsnitsarbejdsuge for et FU-medlem ligger på ca. 20 timer med spidsbelastning på op imod 50 timer i enkelte uger. Brugen af e-post blev nævnt - kun SBH og UVN anvender dette idag.

 

  1. Den stadigt vigende interesse for frivilligt lederarbejde.
 

Flere anførte, at vores lederproblem er større end problemet med fortsat medlemstilbagegang.

 

HB besluttede, at FU inden for én uge skal udsende en liste til hele HB over opgaver, som hele HB skal forsøge at finde egnede frivillige til.

 

  1. Økonomien omkring etablering af et sekretariat
 

Det var en almen opfattelse, at økonomien skulle nedjusteres gennem en langsom og blød opstart. PC og FF gav udtryk for, at de ikke ønskede et sekretariat om det så var gratis.

 

Som alternativer til et sekretariat blev nævnt honorarbetaling for enkeltopgaver, udvidelse af antallet af FU-medlemmer, introduktion af brugen af e-post og rekruttering af de rette folk til frivillige opgaver.

 

 

 

 

Et nyt udvalg bestående af MB, NJFN, OB og SBH fik bred opbakning til at konkretisere indholdet, omfanget og økonomien omkring en langsom opstart.

 

  1. Strukturproblemerne omkring HB´s arbejdsform
 

Flere talte for en reduktion af antallet af HB-medlemmer. Såvel 1. som 6. HK tilkendegav, at man ikke så nogen problemer i en udjævning til én deltager pr. hovedkreds - måske med et stemmetal baseret på antallet af medlemmer. NJFN nævnte, at han blev mere og mere overbevist om, at HB i dets nuværende form skal nedlægges.

 

Et enigt HB tilkendegav, at den ønskede en mere handlekraftig ledelsesform fra FU´s side. Det blev anført, at dette kræver lovændringer, da HB i dag har det sidste ord at skulle have sagt. HB tilkendegav, at HB har tillid til FU´s daglige arbejde, og at HB fortsat - i tilfælde af utilfredshed med FU´s arbejde - skal kunne kalde FU til orden og vælge nye folk på delegeretmøde.

 

Det blev besluttet, at udvalget bestående af MB, NJFN, OB og SBH til næste HB-møde fremligger et forslag til en lovændring.

 

Idepapiret kan rekvireres hos sekretæren.

 

 

5. Hovedkredsopdeling mellem 1., 2. og 8. HK

 

2.HK har fornylig modtaget ansøgninger om indmeldelse fra 6 nordvestsjællandske klubber under 8.HK.

 

De involverede hovedkredse redegjorde for problemstillingen. SBH nævnte, at HB kun har lovhjemmel til at drøfte klubber, der er blevet nægtet optagelse i en hovedkreds, og at det står klubberne frit, hvilken hovedkreds de ønsker at være tilknyttet. MN og NJFN var ikke enig med SBH i denne betragtning. Sagen blev lukket med en opfordring til de involverede hovedkredse om, at finde en løsning med virkning fra sæsonen 98/99.

 

6. Forslag til juniorholdturneringen for hovedkredse

 

Der var kommet forslag fra 3. HK samt et fælles forslag fra 2. og 8. HK. Turneringen har i de senere år haft større og større problemer med tilslutningen fra juniorerne. Enkelte hoved-kredse har ikke kunnet stille hold og styrkeforskellen holdene imellem har været stor.

 

Der var bred enighed om et mere simpelt turneringssystem end de foreslåede. Enkelte spurgte til om turneringen havde overlevet sig selv. Flere mente, at det vil være synd at nedlægge turneringen. 8. HK med NJFN som ankermand fik til opgave hurtigst muligt at få arrangeret årets turnering, hvor hovedkredsene således fortsat selv afholder de direkte udgifter til juniorholdturneringen. Endvidere blev der lagt op til et sammenspil mellem hovedkredsenes juniorledere om at finde en tidssvarende turneringsform.

 

 

 

 

 

 

 

7. Dansk Tankesports Forbund

 

Dansk Skak Union er fra Kulturministeriet specifikt bevilliget kr. 150.000 ud af en samlet DTF-bevilling på kr. 300.000. Bridgeforbundet ser gerne, at DSU lader "sine" kr. 150.000 indgå i DTF til fordeling mellem de 6 forbund. DSU risikerer i så fald at blive tildelt ca. kr. 75.000.

 

Debatten var koncentreret omkring de her og nu kortsigtede økonomiske fordele vejet op imod de langtsigtede muligheder for i DTF-fællesskabet at få tildelt større tilskud.

 

Der var bred opbakning omkring, at FU skal søge en kompromisløsning gennem en forhandling i DTF, hvor skakken som minimum opnår kr. 125.000 - ellers må udtræden af DTF være konsekvensen.

 

8. Orienteringssag om ophør af samarbejde med Image Selskabet

 

FU har efter møde med Image Selskabet repræsenteret ved Ebbe Kristensen besluttet, at de foreslåede handlingsoplæg var utilstrækkelige og på vej i en utilsigtet retning.

 

MB søgte en uddybning af beslutningen. UVN redegjorde for beslutningen med udgangspunkt i de modtagne oplæg fra Image Selskabet. FU har valgt at indhente tilbud fra Bjarke Kristensen på såvel PR-materiale som juniorundervisningsmateriale. FU har modtaget oplæg fra Bjarke Kristensen mindre end en uge før HB-mødet og har ikke haft mulighed for at drøfte eller fremlægge dette.

 

9. Status på Eliteudvalgets rapport

 

MB gennemgik Eliteudvalgets rapport.

 

Der var enighed om, at den hidtil førte tilskudsgivning til internationale turneringer har været en succes målt på antallet af nye titelholdere. HB udtrykte sin opbakning til rapportens indhold omkring en større fokusering på danskerislæt i turneringerne, samt at en fremtidig elitepolitik bør baseres på en topspillers commitment og satsning på skakken. Endvidere blev der udtrykt ønske om et større bidrag fra topspillerne i form af foredrag, indlæg i Skakbladet, kommentatoropgave m.v. Et nyt udvalg bestående af MB, NJFN og Thomas Ochsner har fået til at opgave at beskrive de økonomiske rammer om et egentligt elitebudget. MB bad til dette formål HB om skriftlige tilbagemeldinger, da debatten var koncentreret blandt et fåtal af HB-medlemmerne.

 

Eliteudvalgets rapport kan rekvireres hos sekretæren (adm@dsu.dk).

 

 

10. Økonomi og Budget - Gennemgang af budgettet for 1998

 

OB gennemgik det fremlagte budget punkt for punkt. Hovedtrækkene var som følger:

 

De samlede kontingentindtægter fortsætter nedad trods den seneste forhøjelse af kontingentet. EMT-afgiftens stabile niveau peger i retning af, at afgangen kommer fra den passive medlemsskare.

 

 

 

Unionens likviditet har gennem de seneste måneder været presset. Dette skyldes kontingentindbetalingerne falder i oktober, hvorimod unionen løbende må afholde de nødvendige omkostninger. Dette må tages op til overvejelse i fremtiden.

 

LHBH fandt det budgetterede underskud på kr. 70.000 for revisionen af Skakhåndbogen alt for stort. Han foreslog et loft på kr. 35.000. Der blev ikke anført argumenter for beløbets størrelse. FU mente, at et genoptryk for de faste abonnenter burde koste den sædvanlige pris for rettelsesblade. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

 

UVN spurgte HB til hvorvidt man ønskede Skakbladets økonomi forbedret gennem annonceindtjening fra ikke-skaklige annoncører. LHBH fandt det forkert, at turneringsarrangører skal betale i dyre domme for turneringsinvitationer og foreslog brug af en annonceagent. OB mente, at de store og dermed dyre annoncer for turneringer lige så meget var et spørgsmål om arrangørernes ambitionsniveau og kunne ikke tilslutte sig ekstratilskud til annoncering i Skakbladet. Der var ikke yderligere kommentarer.

 

UVN foreslog, at man fjernede kassererens administrative opgaver omkring divisionsturneringen gennem indførsel af en beløbsfastsat kørselsordning for 1. division. OB syntes godt om forslaget og nævnte overvejelser i retning af afskaffelse af de nuværende ordninger for 3. divisionerne. FP nævnte, at Åbenrå i den seneste sæson havde tjent kr. 200 på ordningen. Der var ikke yderligere kommentarer. Forslaget blev ikke behandlet.

 

Flere foreslog at droppe Pokalturneringen. Andre fandt, at man burde give turneringen en chance yderligere et år. Forslaget blev ikke sat til afstemning.

 

Hovedkredsproblematikken mellem 1., 2. og 8. HK mundede ud i en debat omkring Bornholm´s tilknytningsforhold. MN foreslog en særbevilling på kr. 5.000 til 8. HK til dækning af omkostninger i relation til Bornholmerholdkampene.

 

Følgende var for særbevillingen: MN, NSL, UVN

Følgende var imod særbevillingen: BS, MB, FP, EM, ES, LBH, PC, OB, SBH

Følgende stemte ikke: FF, HN, VL, NJFN

 

Forslaget blev således ikke vedtaget.

 

OL-deltagelse 1998 i såvel dame- som åbenrække var budgetteret til kr. 190.000. Beløbsstørrelsen var hentet fra den seneste OL-deltagelse fordelt med kr. 55.000 på dameholdets deltagelse og kr. 135.000 på holdet i åben række. Det er endnu ikke afgjort hvor OL afholdes. Følgende forslag fik positiv tilkendegivelse i afstemningen:

 

  1. Begge hold afsted For: NJFN, MN,
  2. Deltagelse i åben række For: MB, ES, SBH, OB, UVN
  3. Max. budget kr. 135.000
Åben række prioriteres højest For: EM, NSL, BS, PC, LHBH, HN, FF, FP, VL

 

Det blev således vedtaget, at FU - såfremt der ikke findes sponsorkroner til OL-deltagelse 1998 - skal forsøge at skaffe såvel dameholdet som holdet i åben række til OL inden for en økonomisk ramme af kr. 135.000. Såfremt det ikke er muligt at sende begge hold skal FU vægte deltagelse i åben række højest.

 

 

 

Der var kommet ansøgning fra KSU til Politiken Cup / Copenhagen Open 1998. Turneringen kan meget vel tænkes at blive en del af næste Nordisk VISA Grand Prix cyklus.

 

Ansøgningen lød på kr. 25.000 (fordelt på kr. 10.000 fra den "almindelige" pulje - FU tager stilling hertil ved ansøgningsfristens udløb d. 1. oktober 1997 - og kr. 15.000 fra puljen til arrangementer af særlig karakter) plus dækning af annonceomkostninger - maksimalt kr. 10.000 - i Skakbladet.

 

Der blev opstillet 2 forskellige forslag:

 

  1. Ekstraordinær støtte på kr. 15.000 (udregnet som kr. 2.500 pr. deltagende nordisk stormester, dog højest 6 spillere) + annonceomkostninger.
 

Følgende stemte for: MB, LHBH, VL, UVN

Følgende stemte imod: MN, NJFN, PC, BS, HN, NSL, FP, ES, EM, SBH

Følgende stemte ikke: FF, OB

 

  1. Ekstraordinær støtte på kr. 15.000 (udregnet som kr. 2.500 pr. deltagende nordisk stormester, dog højest 6 spillere) - ikke omkostningsdækning til annoncering.
 

Følgende stemte for: LHBH, PC, BS, HN, NSL, FF, MB, FP, ES, SBH; OB, VL, UVN

Følgende stemte imod: NJFN, MN

Følgende stemte ikke: EM

 

Det blev således vedtaget at yde ekstraordinær støtte på kr. 15.000 (udregnet som kr. 2.500 pr. deltagende nordisk stormester, dog højest 6 spillere) i tilskud til arrangementet.

 

SBH havde stillet forslag om, at ikke anvendte budgetbeløb til internationale turneringer overføres til unionens drift i stedet for til Den Internationale Fond. OB kunne gå ind for forslaget pga. det lidet gode budget for 1998, men ikke som en regelændring. Forslaget blev vedtaget uden afstemning eller yderligere kommentarer.

 

NJFN foreslog en afskaffelse af seniorstøtten, der er budgetteret til kr. 15.000. Forslaget blev modificeret i forhold til rejsetilskud til deltagelse i Nordisk Grand Prix.

 

Følgende stemte for afskaffelse af seniorstøtten: NJFN, UVN

Følgende stemte for at bibeholde seniorstøtten: ES, MB, FF, NSL, HN, BS, PC,

OB, SBH, VL

Følgende stemte for seniorstøtte uden rejsetilskud til

Nordiske Grand Prix turneringer: FP, LHBH

 

Følgende stemte ikke: MN, EM

 

Det blev således vedtaget at fastholde den nuværende seniorstøtteordning, herunder tilskud til stormestres deltagelse i VISA Nordisk Grand Prix.

 

 

 

 

 

 

 

Herefter blev budgettet sat til afstemning med et anslået budgetteret underskud på kr. 100.000. Budgetteret blev vedtaget med alle stemmer for undtagen NJFN, der stemte imod. UVN bad om at få ført til referat, at FU ønsker at se nærmere på unionens ikke-kontingentmæssige indtjening herunder Skaksalget i den kommende tid. Der var ingen indvendinger imod dette. Budgettet vedlægges som bilag.

 

Budgettet er vedlagt som bilag.

 

 

11. Valg af ny Pokalturneringsleder

 

Steffen Pedersen har valgt at trække sig som turneringsleder for Pokalturneringen.

 

FU havde pga. finalestævnets geografiske placering på Fyn bedt FF om at finde en ny turneringsleder i det fynske. John Rendboe har sagt ja og valget godkendtes af HB.

 

Pokalfinalen er planlagt til sidste weekend i maj.

 

12. Orientering fra DUF-udvalget

 

Status.

 

Arbejdet for optagelse i DUF bar desværre ikke frugt. Ansøgningen var blevet mødt med afslag kort tid før HB-mødet. Udvalget nedlægges.

 

13. Status på udvalget for offentlige tilskud

 

Udvalget har ikke bidraget med noget. FU kontakter de involverede personer.

 

14. Status på udvalget omkring velkomstmateriale

 

Udvalget har ikke bidraget med noget. FU har som tidligere nævnt kontaktet Bjarke Kristensen med henblik på at få et økonomisk overslag over opgaven, hvorfor udvalget nedlægges.

 

15. Næste møde

 

Næste møde afholdes søndag den 25. januar 1998.

 

 

Århus, den 22. september 1997

 

 

Uffe V. Nielsen
 

 

 

 

juniorleder

Vagn Lauritzen

Ved Dammen 56

s240 Løgumkloster

tif 7,4744-'%IUl fax' 7

 

 

HOVEDBESTYRELSESMØDE, DEN

BILAG TIL DAGSORDENENS PUN

BILAG NR.

 

Vedr.: Bestemmelser for juniorers e i udenlandske

turneringer.

 

Der er i FU et udbredt ønske om at kunne v re fleksible i støtten til specielt

unge talenters deltagelse i udenlandske turn Derfor disse forslag til lempelse af

bestemmelserne for udtagelse og støtte.

 

I Faste Oplysninger, afsnit 111, side 32 æn

 

i. Juniordanmarksmesteren tilbyde,, i et FIDE-EM eller -VM i en

aldersklasse, der skønnes at hav de styrke. Er titlen delt, afgør FU,

hvem og hvor mange der deltager.

 

Til juniorlandskampe udtages halvdelen ulige ental nedrundes) blandt de

bedst placerede danskere ved Junior D

(ingen ændring i dette afsnit, kun omform 9)

 

 

I Faste Oplysninger, afsnit VII, side 63 indføjes i s tningen af pkt 8 - 9 (FIDEturneringer):

 

For FIDE bøme- og ungdomsme%, (EM og VM) gælder, at der hvert

år afsættes et beløb pb budgette dette budgetbeløb afgør PU, hvilke

spillere, der sendes ud, under hø til alder og styrke. Se også afsnit 111 vedr. Juniordanmarksmesteren.

 

l Faste Oplysninger, afsnit VII, side 63 ændres si te sætning i Pkt B - b - 2 (Betingelser forjuniorstøtte) til.

 

FU kan dispensere indenfor det vedtagne udget.

 

 

Den største ændring i forhold til tidligere er, at nr. I på styrkelisten nu ikke mere har krav at deltage i Junior-VM, men det er klart, ak vælger FU at deltage, vil styrkelisten være afgørende for udtagelsen.

 

 

 

 

 

 

Vagn Lauritzen

 

juniorleder

Vagn Lauritzen

Ved Dammen 56

5240 Løgumkloster

tif - 7,4 74 4-'< U3 fax- 74-Z

 

 

HOVEDBESTYRELSESMØDE, DEN BILAG TIL DAGSORDENENS PUN BILAG NR.

 

Vedr.: Bestemmelser for juniorers turneringer.

 

Der er i FU et udbredt ønske om at kunne være unge talenters deltagelse i udenlandske turneringe bestemmelserne for udtagelse og støtte.

 

I Faste Oplysninger, afsnit 111, side 32 æn

 

i. Juniordanmarksmesteren tilbyde,,

 

e i udenlandske

 

 

re fleksible i støtten til specielt

Derfor disse forslag til lempelse af

 

 

til.-

 

e i et FIDE-EM eller -VM i en

aldersklasse, der skønnes at have en pa"ende styrke. Er titlen delt, afgør FU, hvem og hvor mange der deltager.

 

Til juniorlandskampe udtages halvdelen ulige ental nedrundes) blandt de bedst placerede danskere ved Junior D (Ingen ændring i dette afsnit, kun omfo ring).

 

I Faste Oplysninger, afsnit VII, side 63 indføjes i s tningen ef pkt B - a (FIDEturneringer):

 

For FIDE bøme- og ungdomsmei (EM og VM) gælder, at der hvert

år afsættes et beløb på budgette dette budgetbeløb afgør FU, hvilke

spfflere, der sendes ud, under ha til alder og styrke. Se også afsnit 111 vedr. Juniordanmarksmesteren.

 

 

l Faste Oplysninger, afsnit VII, side 63 ændres s ste sætning i Pkt B - b - 2 (Betingelser forjuniorstøtte) til.

 

FU kan dispensere indenfor det vedtagne udget.

 

 

Den største ændring i forhold til tidligere er, at nr, 1 på styrkelisten nu ikke mere har krav på at deltage i J unior-VM, men det er klart, a vælger FU at deltage, vil styrkelisten være afgørende for udtagelsen.

 

 

 

 

 

 

Vagn Lauritzen

 

tilfælde af ulige antal spillere i DM~kia$S@n, den højest ratede tilmeldte junior

 

med et ratingtel på under 2150.

Med 1 0 deltagere spiii&s alle-mod-alle, ejers spilles 9 runder efter

Schweizersystemet.

Bedst placerede dansker i DM-klassen ferm titlen 'Vuniordanmarksmester"- Ved

ligestilling i point og korrektion deles titlen

 

EMT-reglementets §58 foreslås ændret til.-

 

Underliggende kiasser.

Eventuelle underliggende klasser afvikles @fter regleme for koordinerede enkeltmandstumeringer,

 

EMT-reglementets §59 foreslås at udgå.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Vagn Lauritzen

 

 

 

 

 

 

 

 

På Forretningsudvalgets vegne

 

 

Vagn Lauritzen

 

DMSIONSTURNERINGEN 1997-98

Turneringslederen

 

DANSK

Knud Herskind

SKAI< Ryslingeparken 32 Telefon 86 14 67 14

8270 Højbjerg Telefax 86 14 67 14

 

l

 

Den 24. juli 1997

 

 

 

 

 

 

Henrik Olsen

Nørgaardsvej 22 B, 2.tv.

2800 L,3mgby-

 

 

 

Kære skakkollega.

 

 

Dette blot en enkelt praktisk ting, der måske kunne gennemføres på det kommende BB-møde:

 

De nye FIDE regler for skakspiller, der er indført med virkning fra i. juli 1997 indeholder reglerne for færdigspil som hurtigskak. Divisionstumeringsreglementets § 7 kan herefter udgå.

 

De efterfølgende paragraffers numre ændres vel herefter som følge af denne ophævelse?

 

Ved venlig hilsen
Knud Herskind
DANSK
SKAK
UNION

 

 

 

BUDGET FOR 1998
MED
REALISERER 1997

ResiiltatopgØrelse

 

Note Budget 1998 Budget 1997 Real. 1997 Året 1996 Året 1995

 

Kontingentindtægter 1.184.000 1.205.000 567.515 1.201.831 1.232.71.

 

Ratingafgift m.v. 125.000 130.000 66.445 124.200 133.47(

 

Buusmann og hustrus Fond 9.000 10.000 4.648 9.668 9.76-

 

Peder Komings Mindefond

 

Salg af Skakhåndbog

og kalendere m.v. - 45.000 0 10.466 - 20.521 - 87.50'

 

Tilskud fra Kulturministeriet 75.000 125.000 75.000 125.000 175.00(

 

Renteindtægter m.v. 40.000 45.000 77 46.046 48.38(

 

Overskud Dansk Skqk-,alg ApS. 15.000 15.000 5.770 9.48(

 

1.403.000 1.530.000 703.219 1.491.994 1.521.30.

 

 

Udgifter vedr. Skakbladet i 595.000 575.000 276.791 547.323 549.20-

 

Udgifter vedr. turneringer 2 668.000 753.000 328.336 600.831 620.15:

 

Administrationsomkostninger 3 244.000 234.000 122.524 270.076 269.03-:

 

Udgifter vedr. PR og Klubforhold 10.000 60.000 19.682 7.583 22.42-

 

Modtagne, ikke forbrugte tipsmidler 20.675 93.44'

 

1.507.000 1.622.000 747.333 1.446.488 1.554.25'

 

 

Årets resultat - 104.000 - 92.000 - 44.114 45.506 - 32.95

 

 

 

 

 

Modtagne Fonds- og "gatudbetalinger

 

 

Budget 1998 Budget 1997 Real. 1997 Året 1996 Året 1995

 

Johs. Johnsens Fond 7.000 5.000 9.000

 

Udbetalt til

Danmarksmesteren samme år 5.000 3.000 6.000

Danmarksmesteren næste år 1.000

Vinder divisionstumeringen sannne/næste år 2.000 2.000 2.000

 

Gudrun Levalds Legat 19.831

 

Anvendt til zoneturneringen, damer 19.831

 

 

 

 

16. september 1997

 

NOTER til BUDGETTET

Note I Udgifter vedr. Skakbladet

Budget 1998 Budget 1997 Real. 1997 Året 1996 Året 1995

Trykning 280.000 280.000 145.013 261.940 269.365

Forsendelse 140.000 140.000 - 69.872 133.363 135.582

Ekspedition 90.000 90.000 53.421 93.477 93.303

Redaktion 250.000 250.000 122.470 238.427 245.320

Uafløftet moms 20.000 20.000 18.696 18.270

Sociale bidrag/feriepenge 5.000 5.000 982 - 253 901

785.000 785.000 391.758 745.650 764.740

Abonnement og salg 50.000 50.000 45.290 46.189 48.672

Annoncer 140.000 160.000 69.676 152.138 166.864

190.000 210.000 114.966 198.327 215-536

I alt 595.000 575.000 276.792 547.323 549.204

 

Note 2 Udgifter vedr. turneringer

 

Budget 1998 Budget 1997 Real. 1997 Året 1996 Året 1995 Damnarksmesterskabet 65.000 65.000 71.160 11.194 41e

Omkamp om DM 6.500

Divisionstumeringen 70.000 90.000 69.850 74.710 95.545

Grand Prix turneringen 10.182

Pokaltumeringen 15.000 20.000 10.314 13.815 4.32-1

Kvinde- og pigeskak 10.000 10.000 7.000 24.831

Tilskud til 8. HK ve&. Bornholm 40.000 35.000 37.589 30.954 34.256

Skole- og gymnasieskak 25.000 25.000 25.000 35.000

Kørrespondanceskak 25.000 50.000 30.892 20.309 24.441

Opgaveskak 3.000 3.000 4.300 3.20C

Juniorstyrketræning 10.000 25.000 12.620

4-landskamp 30.000 30.000 11.719 49.324

Junior WM 20.000 20.000 8.367 1.704

Junior EM 10.000 10.000 4.821 5.66@

Pige EM 9.718

Junior DM 30.000 30.000 51 30.160 20.754

Juniorhold DM 5.000 5.000 5.000 5.OOC

Landskamp mod Sverige 10.000 14.735

 

16. september 1997

 

Budget 1998 Budget 1997 Real. 1997 Året 1996 Året 1995

Zone- og interzonetumering [Nordisk] 50.000 72.96'-:

Olympiade 135.000 174.029

Kadet OL 35.127

Ratingltitelafgifter til FIDE 15.000 20.000 11.553 12.691 19.71-1

Skaklejre 50.000 50.000 17.500 36.142

Tumeringslederkursus

Europa Cup for klubhold 25.000 25.000 2.328 1.616 19.882

Diverse

Internationale turneringer i Danmark 90.000 125.000 64.500 77.000 ioo.ooc

Seniorer i udlandet 15.000 15.000 3.600 8.066 5.98@

JuniorstØtte m.v. 25.000 40.000 8.998 28.736 23'.462

I alt 668.000 753.000 328.335 600.831 620.152

 

Note 3 Administrationsomkostninger

Budget 1998 Budget 1997 Real. 1997 Året 1996 Året 1995

Administration 80.000 80.000 28.159 80.205 76.445

Møder: 64.000 64.000 36.075 59.162 73.159

Spilleudvalg og Skaknævn 5.000 5.000 550 356 .972

Ratingregistrering 20.000 20.000 14.500 20.648 22.37C

Tumeringslederkurser 10.000 10.000 60 - 3.420 - 2.55---

Presseservice 15.000 15.000 9.505 10.636 12.242

IT-aktiviteter 10.000 1.875 9.198

Kontingent FIDE og NSF 10.000 10.000 2.659 10.511 10.144

Stævnefest 5.000 15.000 4.245 18.350 33.148

Reception & overnatning, gæster 19.701'@

Forsikring/tab debitorer m.m. 10.000 7.198 12.344 8.906

Inventar 25.000 15.000 17.698 52.086 14.498

I alt 244.000 234.000 122.524 270.076 269.03-'-

 

 

 

 

 

 

 

 

16. september 1997