Inden sidste runde i Køge SuperGM er spændingen i toppen øget dramatisk. 8. runde bragte stormester Jan Timman, Holland helt i front sammen med IGM Lembitt Oll, Estland. Begge har 6½ points. Timman vandt på tid over Yuri Yakovich, Rusland.
Det andet topparti endte set med danske øjne fint. Den danske mester Lars Bo Hansen mødte den førende Lembit Oll. Partiet varede kun 14 træk, og selvom Hansen havde tabt en bonde, enedes de to om remis.
IGM Matthew Sadler spillede dagens længste parti mod IGM Kengis, Letland. Kengis kom bagud med en springer i et slutspil med tårne, som Sadler trods ihærdige anstrengelser ikke kunne vinde.
I et andet vigtigt parti bragte Erling Mortensen sig frem i toppen. Han slog efter et dramatisk parti det svenske stortalent Tiger Hillarp-Persson.
Sidste runde afvikles søndag d. 27. juli fra kl. 12 på Hotel Niels Juel, Køge. Set med danske øjne er der lagt op til en spændende afslutning, idet Lars Bo Hansen møder Jan Timman, og Erling Mortensen spiller med Lembit Oll. Chancen for en dansk sejr i den hidtil stærkeste skakturnering på dansk grund er således til stede.
Lars Bo Hansen, Danmark - Lembit Oll, Estland ½-½
Jan Timman, Holland - Yuri Yakovich 1-0
Matthew Sadler, England - Edvins Kengis, Letland ½-½
Erling Mortensen, Danmark - Tiger Hillarp-Persson, Sverige 1-0
Jonny Hector, Sverige - Aleksei Aleksandrov, Hviderusland ½-½
Eduard Rozentalis, Litauen - Michael Adams, England ½-½
Alexander Volzhin, Rusland - Henrik Danielsen, Danmark ½-½
Torben Sørensen, Danmark - Ivan Sokolov, Bosnien 0-1
1. IGM Lembit Oll, Estland 6½
2. IGM Jan Timman, Holland 6½
3. IGM Lars Bo Hansen, Danmark 6
4. IM Erling Mortensen, Danmark 6
5. IGM Matthew Sadler, England 5½
6. IGM Edvins Kengis, Letland 5½
7. IGM Eduard Rozentalis, Litauen 5½
8. IGM Michael Adams, England 5
9. IM Tiger Hillarp-Persson, Sverige 5
10. IGM Henrik danielsen, Danmark 5