Ny Web-master for DSU's web-sider

Med påsken er der sket et planlagt skift af web-master for DSU's web-sider. Kim Alex Olsen, Birkerød, er den ny web-master for DSU det næste år frem til påsken 1998.

kim alex olsen afløser lars zwisler, der har gjort et stort pionerarbejde med opbygningen af web-siderne siden starten i oktober måned, bl.a. med en meget effektiv formidling af nyheder, turneringsresultater og partier via web-siderne. At web-siderne allerede i opstartsperioden er blevet et populært informationscenter for skakspillere med net-adgang viser bl.a. statistikkerne, som også kan ses her på siderne.

Både den tidligere web-master og den nye web-master har været med i DSU's IT-udvalg siden starten i foråret 1996 og deltager fortsat, hvilket skulle kunne sikre en god kontinuitet omkring web-siderne. IT-udvalget vil fortsat fungere dels som en strategigruppe for DSU's aktiviteter på IT- og Internet-fronten og dels som en følgegruppe for vedligeholdelsen og videreudviklingen af DSU's web-sider. De øvrige medlemmer i IT-udvalget er Mikael Bjertrup, Rune Hvalsøe og Tom Skovgaard (formand).

E-postadressen til DSU's web-master er webmaster@dsu.dk

Tom Skovgaard - IT-udvalget


New Web-master appointed

A planned change of web-master for the Danish Chess Federation has taken place. kim alex olsen takes over from lars zwisler for the next year until Easter 1998. Lars Zwisler has done a great job in creating a popular and up-to-date official Danish chess information centre. Kim Alex will continue this work, and both he and Lars will stay in the IT task force formed by the Danish Chess Federation last year.

The e-mail address of the web-master is webmaster@dsu.dk

Tom Skovgaard - The IT Task Force