DM i hurtigskak

Et DM i halvtime-skak på Fyn i sommerferien og med et absolut topfelt var en god tradition, som desværre ikke blev fulgt op i 2004. Men det besluttede Fyns Skole Skak at rette op på ved at påtage sig arrangementet, ikke i sommerferien, men fjerde søndag i advent, søndag den 19. december. Spillestedet bliver formentlig Giersing Realskole i Odense, og Curt Hansen, Peter Heine Nielsen, Sune Berg Hansen, Lars Schandorff, Nick de Firmian og Jørn Sloth har allerede accepteret indbydelsen, som i prioriteret rækkefølge gives til styrkelistens top plus nogle wildcards.
Hjemmeside er under forberedelse, og mere skal følge.

----------------

14/10-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside