Fem danskere i Rusland
Sammen med KSU-formand Lars Bech Hansen og juniortræner Esben Lund har de tre talentfulde københavnske juniorer, Nikolaj Mikkelsen, Peter Skovgaard og Alexei Hansen spillet turnering i den russiske by Serpukhov. Hverken trænings- eller juniorturnering, men GM-gruppe til Esben Lund, 18 mand, alle-mod-alle, og IM-grupper, 14 mand, alle-mod-alle til de øvrige.
Esben Lund spiller fortsat (han har 5½ af 13), og de fire andre scorede således: Lars Bech Hansen 5½/13, Nikolaj Mikkelsen, 5½/12, Peter Skovgaard 5½/13 og Alexei Hansen 2½/13. Og igen: modstanden var betydelig skrap, men Nikolaj Mikkelsen vandt undervejs over en ukrainsk IM.Mere om turneringen på www.skovlundeskakklub.dk og www.taastrupskakforening.dk
Samt på den russiske hjemmeside http://www.volgachess.ru/f/SERPUKHOV2004TABL.htmJuniorleder i Taastrup Skakforening, Brian Kristensen, skriver om baggrunden for Ruslands-turen:
KSU i samarbejde med russisk skakcenter Som en udløber af et samarbejde i forbindelse med Politiken Cup har KSU's aktive formand og organisator Lars Bech Hansen fået arrangeret en tur for fem københavnske spillere til det russiske skakcenter i Serpukhov - 100 km øst for Moskva, i perioden 25. august til 7. september. Spillerne er, med Lars Bech som delegationsleder, FM Esben Lund, som i en længere periode har trænet nogle af de bedste københavnske juniorer, og de tre talentfulde juniorer Nikolaj Mikkelsen, Skovlunde, Peter Skovgaard, Skovlunde, samt Alexei Hansen, Taastrup. Esben Lund prøver kræfter i en GM-gruppe med 18 spillere (alle mod alle), mens de andre danskere er fordelt i tre IM-grupper med hver 14 spillere (alle mod alle).
I telefonen fra Serpukhov fortæller Lars Bech blandt andet, at der er mange unge russiske spillere med, heraf mange talentfulde pigespillere. En stor oplevelse for de danske spillere, og det er sådanne oplevelser de bedste danske juniorer skal tilbydes, hvis de skal fremad i skakverdenen.
Den økonomiske side af sagen er også vigtig, og der skal lyde en tak til Hamann-fonden og juniorlandstræneren, som sammen med KSU, Skovlunde Skakklub og Taastrup Skakforening har været med til at finansiere turen.Brian Kristensen
----------------
6/9-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |