Peter Heine Nielsen tog føringen før slutrunden
Med en overraskende nem sejr over GM Miezes gik Peter Heine Nielsen alene i
spidsen for Politiken Cup før sidste runde søndag morgen kl. 9.00. Ingen af de
øvrige spillere i førergruppen var nemlig i stand til at vriste hele point ud
af deres partier. Og syntes heller ikke indstillet på at satse: Fedorov - Sadvasakov
var remis efter 9 træk, og Magnus Carlsen - Rozentalis efter 13 træk, mens
Curt Hansen - de Frimian nåede en relativt afklaret stilling efter 24 træk.
Billedet i toppen ændrede sig som følge af de indbyrdes remiser fra 8 i
første gruppe og 14 i næste gruppe til 1 spiller i første gruppe, 12 i den
følgende og 8 i tredje gruppe.
Ved ligestiling i point er korrektion afgørende for både placeringer og
præmier, så efter næste runde får de opdaterede tal i parentes betydning i hårde
kontanter.
I slutrunden møder Peter Heine Nielsen den kazakstanske stormester Darmen
Sadvakasov med sort. I sidste års Samba Cup i Skanderborg besejrede han
Sadvasakov med sort i et fint parti, så en korrektions-uafhængig sejr er ikke
umulig - om end naturligvis vanskelig.
Øvrige centrale partier: Johannessen -
Fedorov, Kjetil A. Lie - Lars Bo Hansen, Bengt Lindberg - Magnus Carlsen,
Rozentalis - Sune Berg Hansen, Nick de Firmian - Beljavskij, Erlign Mortensen -
Curt Hansen.
Kjetil A. Lie har allerede en GM på 9 partier i hus, men øger den til en norm
på 10 partier med remis. Fire spillere, heriblandt Allan Holst, som skal vinde
over Max Nielsen, kan opnå IM-norm.
Stillingen i toppen før sidste runde:
1 GM Peter Heine Nielsen 7½ (55) 2 GM Alexei Fedorov 7 (55½) 3 IM Kjetil Aleksander Lie 7 (54½) 4 GM Magnus Carlsen 7 (54½) 5 GM Eduardas Rozentalis 7 (53) 6 GM Alexander Beliavsky 7 (52) 7 GM Lars Bo Hansen 7 (51½) 8 GM Sune Berg Hansen 7 (51½) 9 IM Erling Mortensen 7 (51½) 10 GM Darmen Sadvakasov 7 (51) 11 GM Nick de Firmian 7 (50½) 12 GM Leif Johannessen 7 (50½) 13 GM Curt Hansen 7 (50) 14 GM Normunds Miezis 6½ (57) 15 IM Bengt Lindberg 6½ (51½) 16 IM Pavel Cech 6½ (51½) 17 FM Thorbjørn Bromann 6½ (50) 18 IM Ole Jakobsen 6½ (49½) 19 FM Sigurbjorn Bjornsson 6½ (48½) 20 FM Richard Bjerke 6½ (47½) 21 FM Niclas Hjelm 6½ (44½) Tabeller, stillinger og partier findes på turneringens hjemmeside: www.politikencup.dk
Program:
1. runde lørdag den 24. juli kl. 14.00
2. runde søndag den 25. juli kl. 9.00
3. runde søndag den 25. juli kl. 17.00
4. runde mandag den 26. juli kl. 16.00
5. runde tirsdag den 27. juli kl. 16.00
6. runde onsdag den 28. juli kl. 16.00
7. runde torsdag den 29. juli kl. 16.00
8. runde fredag den 30. juli kl. 16.00
9. runde lørdag den 31. juli kl. 12.00
10. runde søndag den 1. aug. kl. 9.00
Spillestedet er Quality Hotel Høje Taastrup, Carl Gustavsgade 1, 2630
Taastrup, (300 meter fra Høje Taastrup station).
Der er live-dækning fra
de otte øverste brætter på turneringens hjemmeside.
---------------
31/7-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |