Tæt i toppen af Politiken Cup

Den førende Rozentalis spillede i 7. runde af Politiken Cup på Quality Hotel i Høje Taastrup remis med Peter Heine Nielsen, men kun to af de nærmeste forfølgere udnyttede dette til at nå op: GM Fedorov slog Erling Mortensen, og ubetitlede Daniel Schlecht, Tyskland, besejrede GM Sune Berg Hansen. Umiddelbart efter de tre på 6 point er der god repræsentation af danske navne. Peter Heine Nielsen, Curt Hansen, Lars Bo Hansen, Ole Jakobsen, Allan Holst, Thorbjørn Bromann og John Arni Nilssen. Også ratingfavoritten Beljavskij, samt det norske håb Magnus Carlsen og den herboende amerikaner Nick de Firmian er blandt spillerne på 5½ point.
I 8. runde fredag er der topopgør mellem Fedorov og Rozentalis og dertil en række indbyrdes partier mellem forfølgerne. Hvilket altsammen giver plads til spillerne lige efter, og nye omskiftelser før weekendens afsluttende runder.

Tabeller, stillinnger og partier findes på turneringens hjemmeside:
 www.politikencup.dk 

   
Program:

 1. runde  lørdag  den 24. juli  kl. 14.00
 2. runde  søndag  den 25. juli  kl.  9.00
 3. runde  søndag  den 25. juli  kl. 17.00
 4. runde  mandag  den 26. juli  kl. 16.00
 5. runde  tirsdag den 27. juli  kl. 16.00
 6. runde  onsdag  den 28. juli  kl. 16.00
 7. runde  torsdag den 29. juli  kl. 16.00
 8. runde  fredag  den 30. juli  kl. 16.00
 9. runde  lørdag  den 31. juli  kl. 12.00
10. runde  søndag  den  1. aug.  kl.  9.00

Spillestedet er Quality Hotel Høje Taastrup, Carl Gustavsgade 1, 2630 Taastrup, (300 meter fra Høje Taastrup station).
Der er live-dækning fra de otte øverste brætter på turneringens hjemmeside.

---------------

30/7-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside