Vesterhavsturneringen før start
Tidligere rapporter: 00
Den 19. udgave af Vesterhavsturneringen 3. – 10. juli er klar til stabelafløbning.
Feltet tæller 126 spillere i den åbne gruppe (9 runder) og 6 spillere i veteranklassen (5 runder).Turneringen spilles på EUC Vest på Spangsbjerg Møllevej 3, Esbjerg, og åbner med 1. runde lørdag den 3. juli kl. 15.
Turneringens hjemmeside med bl.a. livedækning af udvalgte partier og komplet deltagerliste:
www.northseacup.dkProgram:
03.07.2004 Kl. 14.00 Check-in
03.07.2004 Kl. 15.00-20.00 1. runde
04.07.2004 Kl. 12.00-17.00 2. runde
04.07.2004 Kl. 19.00-24.00 3. runde
05.07.2004 Kl. 19.00-24.00 4. runde
06.07.2004 Kl. 19.00-24.00 5. runde
07.07.2004 Kl. 19.00-24.00 6. runde
08.07.2004 Kl. 19.00-24.00 7. runde
09.07.2004 Kl. 19.00-24.00 8. runde
10.07.2004 Kl. 12.00-17.00 9. rundeTop-ti i den åbne gruppe:
1. GM Sergey Fedorchuk, Ukraine, 2569
2. GM Nikola Sedlak, Serbien Montenegro, 2519
3. GM Ventzislav Inkiov, Bulgarien, 2502
4. GM Lars Schandorff, Danmark, 2496
5. GM Alexandre Sulypa, Ukraine, 2469
6. IM Rasmus Skytte, Danmark, 2403
7. GM Carsten Høi, Danmark, 2381
8. IM Ole Jakobsen, Danmark, 2379
9. Christian Kyndel Pedersen, Danmark, 2357
10. Matthias Bach, Tyskland, 2354Og så spilles 10. juli en åben skoleskakturnering i forbindelse med Vesterhavsturneringen. Se indbydelse
Vesterhavsturneringen adskiller sig fra forgængerne ved i år at være en open, mens forgængerne har været gruppeinddelte festivaller. Om dette og overvejelserne bag skriver formanden for arrangerende Esbjerg Skak Union, Brian Isaksen:
Står Esbjerg Skak Union og Vesterhavsturneringen ved en skillevej? Hvorfor spilles Vesterhavsturneringen pludselig som en Open, når Esbjerg har vænnet sig selv og andre til højt respekterede topklasse alle-mod-alle turneringer?
En væsentlig forklaring er gammel gæld til den åbne del af Vesterhavsturneringen.
Esbjerg har altid følt sig taknemmelig over for den opbakning, der kommer til udtryk i tilslutningen til den åbne del af Vesterhavsturneringen. Bl.a. for den ’mytiske stemning’, som det er blevet kaldt, skabt af Vesterhavsturneringens stormestergruppe - og ikke mindst den åbne del.
Derfor i år en Open, hvor alle deltagerne – fra begynder til stormester – spiller i samme gruppe.
Interessen for at deltage i Vesterhavsturneringen synes upåvirket af, om der sidder en inviteret stormestergruppe inde ved siden af eller ej. 132 spillere har valgt denne gang at bruge sommerferien i Esbjerg. Det er 10 flere end sidste år, hvor det store trækplaster var Danmarks på det tidspunkt stærkeste stormestergruppe.
Præmiesummen og det arbejde, der strækker sig over det meste af et år, er stort set det samme.
Nogle vil mene, at Vesterhavsturneringen svigter sin egen historie. Andre igen har længe netop efterlyst denne mulighed for måske at komme til selv at spille mod en af stormestrene.
Denne gang må vi undvære fortættede, daglige stormesteropgør. Der bliver næppe skabt skakhistorie. Ingen duel mellem Danmarks to bedste. Ingen Jusupon, Short eller Reshevsky i feltet. Ingen Larsen, der pulveriserer modstanden. Ingen Adorjan, Mestel, Keene, Wicker, Ravikumar…
I stedet for Vesterhavsturneringens rige historie vendes bøtten nu på hovedet. Hvornår kan man se en 1700-spiller få lov til at drømme om en 1. præmie på kr. 15.000?
Og i stedet følge for eks. den 18-årige ripenser, Peter Leimand, om det lykkes ham at stikke en kæp i hjulet på en stormester.
Som der trods alt er seks af slagsen i feltet.
Esbjerg Skak Union må på sin næste generalforsamling fordøje erfaringerne og endnu en gang overveje turneringens fremtid.
Der spilles om en samlet præmiesum på ca. 50.000 kr.
Fredag den 2. juli tyvstartede turneringen med to opvisningspartier i Gågaden ved Nordea.
Partierne spilles mellem den regerende esbjergmester, Torsten Lindestrøm, og meget stærke Kim Pilgaard, der er flyttet til byen for nylig, og der spilles på Esbjerg Skak Unions udendørs bræt.Brian Isaksen
---------------
2/7-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |