IM-turnering i K41

Fra på lørdag d. 26. juni til søndag d. 4. juli afholder K41 en IM-turnering, hvor danske IM-aspiranter får mulighed for at score en IM-norm i et stærkt felt.

IM Erling Mortensen 2448
IM Emil Hermansson (SWE) 2428
Gawain Jones (ENG) 2405
IM Maxim Chetverik (RUS) 2397
FM Daniel V. Pedersen 2366
David Bekker-Jensen 2354
FM Heini Olsen (FAI) 2323
Karsten Larsen 2302
FM Esben Lund 2296
Jacob Carstensen 2280

Kravet til en IM-norm bliver 6 point af 9 mulige, da turneringen har 2360 i ratinggennemsnit. 

Der spilles dagligt kl. 13-20 på nær sidste dag, hvor der spilles kl. 10-17. Dette sker for at gøre plads til en reception og præmioverrækkelse kl. 18-20 samme aften. Der vil der blive mulighed for at se et par af partierne fra turneringen forklaret af spillerne selv. Fra kl. 20.45 vender spillere og arrangører blikket fra brætterne til TV-skærmen, hvor det gælder EM-finalen i fodbold. Forhåbentlig med dansk deltagelse!

Arrangørerne regner med at have live-dækning af partierne, men ellers er der som altid gratis adgang for tilskuere i K41's lokaler, Mellemtoftevej 11, lige ved Valby S-togs station.

K41's hjemmeside:  http://www.k41.dk/

---------------

24/6-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside