Peter Heine Nielsen til VM i Libyen

VM spilles i Tripoli, Libyen, og Valetta, Malta, i perioden 18. juni - 13. juli. 
Verden er i hastig forandring. Libyen sender nye signaler og har med stor hast skiftet status fra terroristrede til agtværdigt medlem af det internationale samfund. Tony Blair har netop været på officielt besøg i landet, og når man kan afholde skakturneringer i krigsførende lande som England, USA og Danmark, er det svært at have indvendinger, sikkerhedsmæssigt som sportpolititisk.
I hvert fald har Peter Heine Nielsen faxet sin behørigt underskrevne deltagerkontrakt til FIDE-kontoret i Athen, og udnytter dermed den kvalifikation, han opnåede i EM 2003.

---------------

23/4-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside