Morozevich og Kramnik vandt Amber
Den 13. Amber turnering i disciplinerne blindskak og hurtigskak blev vundet på deling af Alexander Morozevich og Vladimir Kramnik, begge Rusland. Morozevich vandt blindskakken et halvt point foran Kramnik, men hurtigskakken, hvor Kramnik sluttede som nr. 3 med 6½ point foran Morozevich på 6, udlignede. Vinder af hurtigskakken blev Viswanathan Anand, men han sluttede for langt ned i blindskakken og var et point efter de to vindere i den samlede stilling. Virkelig et topmøde, den hollandske computer-millionær van Oosterom samlede i Monaco 20. marts - 1. april.
For publikum kan blindskak være et lige så usynligt postulat, som de ny klæder på H.C. Andersens kejser, men det problem løser man elegant i Amber-turneringen: Spillerne sidder med hver sin computerskærm visende et tomt skakbræt. Træk udføres med mus på dette tomme bræt og er synlige for begge spillere et kort øjeblik. Mens publikum kan følge partierne på computerskærme, hvor både træk og stilling vises hele tiden og normalt.Blindskak:
1. Morozevich 8½, 2. Kramnik 8, 3. Ivanchuk 7, 4. Leko 6½, 5. Anand 6, 6. Shirov 6, 7. Svidler 5½, 8. Bareev 5, 9. Topalov 4½, 10. Van Wely 3½, 11. Gelfand 3, 12. Vallejo Pons 2.Hurtigskak:
1. Anand 7½, 2. Bareev 7, 3. Kramnik 6½, 4. Svidler 6, 5. Morozevich 6, 6. Leko 6, 7. Ivanchuk 6, 8. Topalov 5½, 9. Gelfand 5½ 10. Shirov 4½, 11. Van Wely 4, 12. Vallejo Pons 1½.
Samlet slutstilling:
1. GM Alexander Morozevich, RUS (2732) 14½
2. GM Vladimir Kramnik, RUS (2777) 14½
3. GM Viswanathan Anand IND (2766) 13½
4. GM Vassily Ivanchuk UKR (2716) 13
5. GM Peter Leko HUN (2722) 12½
6. GM Evgeny Bareev RUS (2714) 12½
7. GM Peter Svidler RUS (2747) 11½
8. GM Alexei Shirov ESP (2736) 10½
9. GM Veselin Topalov BUL (2735) 10
10. GM Boris Gelfand ISR (2709) 8½
11. GM Loek Van Wely NED (2617) 7½
12. GM Francisco Vallejo Pons ESP (2663) 3½
---------------
1/4-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |