Kasparov slog Short 1½-½
Garry Kasparov vandt Reykjavik Rapid efter finalesejr over Nigel Short på 1½-½. I det første parti angreb Short energisk som hvid i en sicilianer, men i vanskelig stilling og med kun tre minutter mod otte viste Kasparov, hvorfor han af mange anses for den stærkeste skakspiller gennem tiderne. Eminent forsvar kombineret med veltimede modstød og omgruppering til angreb desorganiserede hvids opmarch og endte med dronningoffer og mat i bunden, da Kasparov blot havde et halvt minut tilbage.
Dette forløb rystede tydeligvis Short, og i matchens andet parti spillede han elendigt i åbningen og tabte en bonde, samtidigt med at hans brikker stod passivt. I stedet for at opgive spillede han dog videre og tabte bonde nr. 2 og 3 i noget der lignede en total udspilning. Men så skete noget mærkeligt: Kasparov slap grebet, spillede flere uforståelige træk og endte med at tabe sine merbønder til slutresultatet remis. For matchsejren var remis lige så godt som gevinst, men alligevel.Finale: GM Garry Kasparov - GM Nigel Short 1-0, ½-½ = 1½-½Se partierne: 1 2 Parti 1-2 (pgn)
Olafsson - Aronian 0-2
Carlsen - Kasparov ½-1½
Nataf - Sutovsky ½-1½
Petursson - Dreev ½-1½
Stefansson - Karpov 1-2
Epishin - P.H. Nielsen 0-2
Hjartarson - Timman ½-1½
Short - Kristjansson 1½-½Short - Aronian 1½-½
Timman - Kasparov ½-1½
P.H. Nielsen - Sutovsky 1½-½
Karpov - Dreev ½-1½Kasparov - P.H. Nielsen 2-1
Dreev - Short ½-1½Reykjavik Rapid:
http://www.chess.is/reykjavikrapid/english.html
... eller http://www.ruv.is/skak---------------
21/3-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |