Helsingør og Nordre i 1. division

Dansk Skak Unions 42. divisionsturnering sluttede søndag den 14. marts med fællesstævner i 2. og 3. division.
Helsingør vandt 2. division gruppe 1 og debuterer i 1. division efter sommerpausen sammen med en veteran i toprækken, Århus Nordre, som vandt 2. division gruppe 2. I østrækken var spændingen for længst væk før sidstedagen, men i vestrækken ville Jetsmark med 5½-2½ i stedet for 3½-4½ mod Sydøstfyn have passeret Nordre. Også i sidste sæson var Jetsmark tæt på at nå 1. division, så mon ikke det lykkes næste år.
Oprykkere fra 3. division blev: Farum, Nordkalotten, Haderslev, SK 1968 II samt Viborg.

Alle resultater, enkeltscorer, statistikker kan findes på Divisionsskak, hvor også partier vil blive lagt på, efterhånden som partilisterne når frem til indskriverne.

---------------

14/3-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside