Peter Heine Nielsen mod Kasparov
Garri Kasparov og hans gamle rival fra VM-opgørene i 80'erne Anatoli Karpov er topnavnene ved den eksklusive Reykjavik Rapid KO-turnering der afvikles 17.-21 marts i umiddelbar forlængelse af Reykjavik Open. Kasparov har i øvrigt aktuelt revanche til gode, da han tabte deres seneste hurtigskakmatch i New York.
Fra et dansk synspunkt er turneringen særlig interessant, fordi Peter Heine Nielsen er blandt de 16 deltagere, som foruden 13 forlods inviterede topnavne tæller nr. 1, 2 og 3 i Reykjavik Open.
Som en nyskabelse afgøres seedningen til selve turnering ved en slags formel 1 "tidskørsel" i form af en lynskakturnering, hvor alle møder
alle. Danmarksmesteren sidder altså bl.a. over for Kasparov, hvorefter vinderen af tidskørslen møder nummer 16, nr. 2 møder nr. 15, nr. 3 møder nr. 14 osv.
Den indledende lynskakturnering spilles onsdag den 17. marts. Derefter 1 Ko-runde om dagen, sluttende med finale den 21. marts.Mere om turneringen: Reykjavik Rapid
---------------
8/3-2004 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |