Kramnik vandt Linares

Superturneringen i Linares sluttede 5. marts med sejr til Vladimir Kramnik. Afgørelsen faldt i 11. runde, hvor Kramnik med et elegant taktisk modstød vendte en vanskelig stilling til sejr over den ungarske stormester, Peter Leko, som indtil da have været i spidsen for det tætte felt. Netop Leko skal til oktober møde Kramnik i en match om den VM-titel, Kramnik erobrede fra Kasparov i efteråret 2000.
Mens Kranik spillede flere af sine partier remis uden at teste stillingens muligehder, kæmpede Garry Kasparov indædt i de fleste partier. Men eksverdensmesteren havde ikke sin sædvanlige skarphed og vandt kun et enkelt parti. I øjeblikket bruger han megen energi i et forsøg på at overbevise russerne om, at det snarlige præsidentvalg håndteres udemokratisk af præsident Putin, man havde han vundet i stor stil, ville man have nok have ment, at det netop var den politiske aktivitet, der havde medvirket til at mobilisere hans legendariske kampånd
Linares 2004 var i det hele taget præget af mange remiser, kun 9 af 42 partier fik en vinder. Men jævnbyrdigheden var også så stor, at taktikken nok mere lignede matchspillets end turneringens.

Linares 2004                           1   2   3   4   5   6   7  pts.
Vladimir Kramnik, Rusland (2777)      XX  ½½  ½1  ½½  1½  ½½  ½½   7
Garry Kasparov, Rusland (2830)        ½½  XX  ½½  ½½  ½½  ½½  1½   6½
Peter Leko, Ungarn (2722)             ½0  ½½  XX  1½  ½½  1½  ½½   6½
Teimour Radjabov, Azerbajdjan (2656)  ½½  ½½  0½  XX  ½½  01  ½1   6
Veselin Topalov, Bulgarien (2735)     0½  ½½  ½½  ½½  XX  ½1  ½½   6
Alexei Shirov, Spanien (2736)         ½½  ½½  0½  10  ½0  XX  ½½   5
Paco Vallejo, Spanien (2663)          ½½  0½  ½½  ½0  ½½  ½½  XX   5
Kategori 20, ratinggennemsnit 2731.

Turneringens hjemmeside: www.marca.com/linares
Download turneringens 42 partier:  Partier

----------------

7/3-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside