Verdensrekord med 2070 computere

ChessBrain gennemførte fredag aften i Symbion i København med DKUUG (Danish Unix User Group), sin verdensrekord for "Det største antal af distribuerede computere, som bliver brugt til at spille et enkelt parti skak" [læs mere].
Hele 2070 computere i 50 lande var koblet op mod Peter Heine Nielsen, og de tekniske krav var en overgang så store, at arrangementet truede med at mislykkes. Men efter genstart af den centrale sorftware, som skulle distribuere opgaver til de enkelte computere og holde styre på resultaterne, lykkedes det altsammen.
Eller næsten altsammen, for nultillingen af serveren nulstillede også den registrerede betænkningstid for computerne, så programmet troede, at det havde meget mere tid, end det faktisk havde. Peter Heine Nielsen kunne derfor blot fortsætte partiet og vinde på tid men valgte både sportsligt og i eksperimentets ånd i stedet at forcere et angreb frem til evig skak og remis.

Se partiet   JAVA  PGN

Skærmbilledet på en af de 2070 computere (Tom Skovgaards!) under partiet:
Videobillede af Peter Heine Nielsen, partistilling, samt - øverst til højre - visning af computerens CPU-aktivitet. Det ses, at computeren én gang i forløbet fik en opgave, der lagde fuldt beslag på dens kapacitet. (Klik for 1024 x 768)

Læs mere om rekordforsøget: 

Info: http://www.dkuug.dk/content/view/95/34/ 
DKUUG's hjemmeside: http://www.dkuug.dk 
ChessBrains hjemmeside: http://www.chessbrain.net
Symbions hjemmeside: http://www.symbion.dk

------------

31/1-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside