Hastings - interessant men usikkert spil

4. og 5. runde i nytårsturneringen Hastings, 28.-5. januar, gav ikke anledning til det gladeste nytår for Peter Heine Nielsen. Nederlag  til den indiske stormester Abhijit Kunte med hvid sendte ham ned på 50% efter 4. runde, og remis nytårsdag med GM Conquest betød uændret stilling, især da hele feltet spillede remiser. Peter Heine Nielsen fortæller, at Gormally kom en halv time for sent til 5. runde, men bortset fra ham var det det næppe en sen nytårsaften, der påvirkede spillet.

Der spilles hver dag fra kl. 15.15 dansk tid, 7 timer i alt og turneringen kan følges på: www.hastingschess.org.uk
... hvor der også kan downloades pgn-filer fra hver runde.

Om partiet mod Kunte rapporterer Peter Heine Nielsen følgende:
"Inderen virker forståeligt træt efter det indiske mesterskab (23 runder!) og tilbød remis eftrer 12 træk. Jeg mente at kende stillingen godt og afslog, men hans 16... g5!? gav en tveægget stilling, som jeg nok reagerede en smule for defensivt på (23. Sh2?!). Slutspillet efter 30. træk vurderede jeg som lidt bedre for Hvid, idet jeg anså c-linien for vigtigere end h-linien. Først alt for sent gik det op for mig, at han spillede på at gennemføre e6-e5, og derefter står jeg vanskeligt. Sltuangrebet med det reducerede materiale gennemfører Kunte uden vaklen."
Og om 5. runde:
"Conquest valgte en meget rolig opstilling med Hvid, så rolig, at hans første brik, der nåede videre end 3. række, var 18. bonde-c4. Åbningsproblemer havde jeg ingen af, og efter hans lidt slappe 24. Le2? tog jeg initiativet med det stærke 18... Da5, som var baseret på en kombination - og en fæl fejlberegning. I det hele taget døjer jeg i dette års Hastings med mangelfuld variantberegning. Efter 25... Sxa3 havde jeg fuldstændig overset svaret 26. Lc3. Da det blev spillet, troede vi begge, at det vandt en officer, men heldigvis fandt jeg en redning, nemlig et interessant dronningoffer for tårn og et par bønder. Faktisk kan Hvid let tabe, hvis han f.eks. forsøger 28. Da4 ( i stedet for det stærke 28. Ta1) 28.... Tb1! 29. Sb3 c4!). Et par træk senere gav jeg ham en chance med 30... Ta8?, som kunne have givet Hvid spil efter 31. Sc4! Se5 32. Dg2!, men efter 34. d4 er det min tur til at kikse en lovende fortsættelse: 34... Sc3 i stedet for 34... Tb8. Remis er vel et meget retfærdigt resultat."

Hasting Premier 2003-04                      1  2  3  4  5  6  7  8  9 10   pts.
 1. GM Vladimir Epishin, Rusland     (2658)  X  ½  ½  1  ½  -  -  -  -  1    3½
 2. GM Peter Heine Nielsen, Danmark  (2626)  ½  X  0  ½  -  -  -  -  ½  1    2½
 3. GM Abhijit Kunte, Indien         (2535)  ½  1  X  -  -  -  -  0  ½  ½    2½
 4. GM Stuart Conquest, England      (2545)  0  ½  -  X  -  -  ½  0  ½  -    1½
 5. IM Daniel Gormally, England      (2471)  ½  -  -  -  X  0  0  1  0  -    1½
 6. IM Alexander Cherniaev, Rusland  (2476)  -  -  -  -  1  X  0  ½  ½  ½    2½
 7. GM Vasilios Kotronias, Cypern    (2626)  -  -  -  ½  1  1  X  ½  -  ½    3½
 8. GM Mark Hebden, England          (2560)  -  -  1  1  0  ½  ½  X  -  -    2½
 9. GM Jonathan Rowson, Skotland     (2541)  -  ½  ½  ½  1  ½  -  -  X  -    3½
10. IM Kateryna Lahno, Ukraine               0  0  ½  -  -  ½  ½  -  -  X    1½

 

----------------

1/1-2004 - tr

Retur til DSU's hjemmeside