DM i skoleskak
Det 30. Individuelle Danmarksmesterskab i Skoleskak 2003 spilles i weekenden 29.-30. november på Abildgårdskolen, Gillestedvej 15, 5240 Odense NØ. Der er velkomst lørdag kl. 12.45, og derefter går det løs indtil søndag kl. ca. 13.30.I alt ca. 230 drenge og piger har kvalificeret sig til DM ved stævner over hele landet og stiller i Odense op i følgende seks aldersgrupper:
Klasseinddeling:
Gruppe A: Spillere født 1983, 1984, 1985 og 1986.
Gruppe B: Spillere født 1987 eller 1988.
Gruppe C: Spillere født 1989 eller 1990.
Gruppe D: Spillere født 1991 eller 1992.
Gruppe E: Spillere født 1993 eller 1994.
Gruppe F: Spillere født 1995 eller senere.Turneringen bliver dækket intensivt på Dansk Skole Skaks hjemmeside: www.skoleskak.dk
Også til daglig er der mange gode grunde til besøge skoleskakkens site. Foruden nyheder, et væld af nyttig information for både spillere og ledere, har www.skoleskak.dk også et meget stort antal turneringstilbud til juniorer og skoleskakspillere.
------------
28/11-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |