Skakbladet nr. 8
... med forventet (eller i hvert fald planlagt) ankomst 17/11 bliver først udbragt mandag den 24/11 og et par dage frem.
Som det desværre næsten uden undtagelse har været tilfældet, siden Skakbladet skiftede format og udstyr, har redaktionen afleveret trykfilerne med forsinkelse til trykkeriet, og ved nr. 8 blev situationen forværret af, at bogbinderiet var booket hårdt uden for Skakbladets termin.
Blandt de mere originale forsinkelsesårsager i redaktionen var, at Skakbladets udgående mails midt i den kritiske fase blev spærret som følge af en påstand om, at der udgik spammails fra adressen. Efter hektisk aktivitet (telefonisk!) og flere divergerende forklaringer fra TDC, blev resultatet, at det med overvejende sandsynlighed var TDC selv, der var blevet hacket og fået en række af sine kunders IP-adresser sat i gabestokken.------------
18/11-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |