NATO-Championship
Kun to dage efter starten på Nordisk Mesterskab i Århus, går næste punkt i 100-års programmet i gang. Og endnu mere internationalt: NATO-Championship 8.-12. september på Høvelte Kaserne med deltagelse af hold fra Danmark, Norge, Tyskland, England, USA, Tyrkiet, Polen, Canada, Holland og Italien. Turneringen spilles som en 7-runders schweizer, hvor de individuelle point indgår i en holdkonkurrence.
NATO-mesterskabet 2003 markerer 25-års jubilæet, og da det første mesterskab blev spillet i Danmark 1978 og på initiativ af danskeren Finn Stuhr, er det naturligt - men også meget imponerende - at netop Finn Stuhr kan byde velkommen på dansk grund til et jubilæumsarrangement i den helt store stil. Blandt højdepunkterne er koncert med Livgardens orkester og solistoptræden v/ Stig Rossen og Trine Gadeberg i morgen tirsdag den 9/9 kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal.
Danmark stiller i turneringen med følgende hold: Holdkaptajn: Rene O. Nielsen
Lars Agergaard
Jan Mose Nielsen
Erik Nilsson
Henrik Nielsen
Bjørn Rasmussen
Michael Olesen
Alex PetersenTurneringen kan følges på www.natochess.org
... hvor man også finder turneringens historie og meget andet-----------
8/9-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |