Aarhus Chess Summer (2): 20 danske procent
Topskak i Århus 27. juli - 4. august. Daglig rundestart kl. 16.00 i Chess House's nyåbnede lokaler, Silkeborgvej 41, 8000 Århus C.
I GM-gruppen var 2. runde barsk for de fem danskere. Davor Palo vandt over Rasmus Skytte, men derudover var der intet at hente. Nederlag til de tre IM'ere Karsten Rasmussen, Jens Ove Fries Nielsen og Klasu Berg. I Politiken Cup var Karsten Rasmussen tæt på GM-normen, men nu er de barske vilkår her på hjemmebanen i Århus, at han skal score 6 point i de resterende 7 partier.
I IM-gruppen er svenske Emil Hermansson i spidsen med maksimale 2 point, tæt fulgt af danskerne Daniel V. Pedersen, Uffe V. Nielsen og Arne Mathiesen.
Turneringen kan følges på: http://www.chesshouse.dk/sommerskak/
Arbejdet er overstået, og Chess House kan tage sine ny lokaler i brug.
God plads er der, og mange tilbud. I hvert fald antyder Svend Svendsens foto,
at Poul Erik Nielsen foreslår gæsterne et alternativ til buffeten i forgrunden.
Klik for større fotoChess House holdt åbningsreception i sine nye lokaler fredag den 25. juli. Forinden var brugt mange gode sommerdage på at male, snedkere og indrette, og det var en stolt bestyrelse, der kunne præsentere de nye omgivelser og kun to dage senere starte urene til den første internationale turnering.
Chess House fungerer som et fælles tilbud for alle skakspillere, og man kan blive medlem uanset eksisterende medlemskab af en DSU-klub. Som det tydeligt fremgår af aktivitetskalenderen her på /default.htm kan man spille næsten al slags skak i Chess House, og en samarbejdsaftale med Dansk Skaksalg gør det muligt at købe skakbøger og -materiel, og klubben har TV, bløde lænestole og musik - samt naturligvis salg af øl, vand og kaffe.Chess House har åbent:
onsdag: kl. 18 - 24
fredag: kl. 18 - 01
lørdag: kl. 15 - 01Adressen er:
Foreningen Chess House
Silkeborgvej 41, gennem porten
8000 Aarhus C.
Tlf./fax: 86 19 76 47
-----------
29/7-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |