Nick de Firmian vandt DM i halvtime-skak

DM i halvtimes-skak, Dalum papir Kop, blev spillet i Dalum, søndag den 28. juli med 32 deltagere i en inviationsklasse. I alt 11 deltagere havde GM-titler, to i k-skak og ni i nærskak (dobbelttitelholdere som Curt Hansen er stadig kun én deltager).
K-skak GM'erne Jørn Sloth og Bent Sørensen havnede i det slagne felt, men undervejs - i 2. runde - lagde Bent Sørensen grunden til turneringens helt store overraskelse: Peter Heine Nielsens placering som nr. 18 dårligst placerede nærskak-stormester. Foruden Bent Sørensen tabte Peter Heine Nielsen til GM Henrik Danielsen og IM Bjørn Brinck-Claussen og spillede remis med IM Steen Fedder.
Fremme i feltet lagde GM Lars Schandorff ud med 4 point af 4, men derefter satte han tempoet ned til en halv pr. runde, og det gav plads til GM Nick de Firmian, som stadig var et halvt point bagud efter den indbyrdes remis i 5. runde, men som sluttede af med sejre over Allan Holst og IM Steffen Pedersen til slutscoren 6 point af 7.

Slutstilling i toppen:
1. GM Nick de Firmian 6
2. GM Lars Schandorff 5½
3. GM Jonny Hector 5
4. IM Jan Pedersen 5
5. GM Curt Hansen 5
6. IM Steffen Pedersen 4½
7. Allan Holst 4½
8. GM Henrik Danielsen 4½
9. IM Bjørn Brinck-Claussen 4½
I alt 32 deltagere.

Tabel, udvalgte partier m.m. på Læseforeningens Skaklubs hjemmeside: www.lfskak.dk

----------

28/7-2003 - tr

 

Retur til DSU's hjemmeside