Politiken Cup (11): Sasikiran vinder
Tidligere meddelelser: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Politiken Cup / 25. Copenhagen Open 14.-25. juli, sluttede med meget fortjent solosejr til Krishnan Sasikiran, Indien, i den høje score 9 point af 11. Han rundede af med en kort remis mod Artur Jussupow, som ikke ville risikere andenpladsen for at satse på at turneringssejren.
Helt usædvanligt var dette sidsterundens eneste remis på de 16 øverste brætter. Krasenkow slog Sakaev, Beljavskij slog Johannessen, Tomi Nyback slog Peter Heine Nielsen, McShane slog Kallio, de Firmian slog Ward, Speelman slog Carsten Høi, Lars Schandorff slog Christian Kongsted, Magnus Carlsen slog Koneru, Tobias Christensen slog Erling Mortensen, Karsten Rasmussen slog Christian Hovmøller, Rasmus Skytte slog Karsten Larsen, Michelakis slog Tallaksen, John Arni Nilssen slog Semcesen, Gullaksen slog Sollevold, Jonny Hector slog Steffen Christensen.
For Peter Heine Nielsen, der første turneringen med 6½ point efter 7 runder blev de sidste fire runder en stor skuffelse, kun ét point i form af to remiser. Dermed blev han i slutstillingen sendt helt uden for præmierækken, mens Lars Schandorff, Karsten Rasmussen, Rasmus Skytte og Tobias Christensen blev bedst scorende danskere med 8 point af 11 på en delt 7.-16. plads. Især Karsten Rasmussen imponerede ved hele tiden at være med fremme og kunne matche sine professionelle GM-modstandere. Hans resultat var ikke langt fra GM-normen.
12-årige Magnus Carlsen, Norge, passerede med sidsterundesejren IM-kravet, og med denne norm blive han udnævnt til International mester, nordens yngste nogen sinde.Slutstillingen i toppen:
1. GM Krishnan Sasikiran, Indien, 9
2-6. GM Alexander Beljavskij, Rusland, 8½
GM Luke McShane, England, 8½
GM Michal Krasenkow, Polen, 8½
GM Artur Jussupow, Tyskland, 8½
IM Tomi Nyback, Finland, 8½
7-16. GM Konstantin Sakaev, Rusland, 8
GM Jonathan Speelman, England, 8
GM Nick de Firmian, USA, 8
GM Lars Schandorff, Danmark, 8
IM Karsten Rasmussen, Danmark, 8
IM Rasmus Skytte, Danmark 8
IM George Michelakis, Sydafrika, 8
FM John Arni Nilssen, Færøerne, 8
FM Magnus Carlsen, Norge, 8
IM Tobias Christensen, Danmark, 8
I alt 242 deltagere.Alt om Politiken Cup, partier, tabeller, præmiegrupper osv.: www.politikencup.dk
-----------
26/7-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |