EM (8): Solid runde
Tidligere rapporter 0 1 2 3 4 5 6 7
8. runde ved EM i Istanbul blev en solid dag over middel. Lars Schandorff vandt som den eneste og kom dermed igen op på 50%. De tre øvrige danskere spillede remis.Peter Heine Nielsen rapporterer:
Dagens runde blev solid set med danske øjne.
Jeg spillede berliner mod Sulskis, og dette blev hurtigt en meget kompliceret strategisk affære, hvor jeg først troede, at jeg var ved at være ovenpå, for pludseligt at mene det modsatte. Ude af balance var det næppe, men havde jeg haft modet til at tage min konge fra b7 og vandre via de hvide felter ind i hans stilling til b3-c2 havde det måske været lovende, omend han naturligvis havde nået at gøre en del ved mig på
modsatte fløj. Nu endte det istedet med at jeg vandt en bonde, men han havde godt modspil i et tårnslutspil, og det var nærmest lidt heldigt at da jeg satte en bonde i slag, viste det sig at jeg dermed fik modspil til remis, mens hvis jeg havde forsøgt at holde min merbonde kunne det være blevet risikabelt.
Jeg ligger stadig fint, og har i morgen de hvide mod Armenske Sargissian.
Davor var tæt på at vinde med hvid i en kongeinder, men måtte i tidnøden nøjes med remis.M.v.h. Peter Heine
EM og de danske spillere følges med stor interesse herhjemme. Opbakning, udbrud af begejstring kan jo næppe høres helt dernede i Istanbul, men spillerne har adgang til Nettet, så denne opmuntring fra en dansk fan ser de uden tvivl:
8. runde ved skak-EM i Tyrkiet gav 2½ point af 4 til danskerne. Rart at se en runde uden tab og Peter ser ud til at være så stærk, at de andre ikke kan få ham ned med nakken, hvilket +3 understreger. Det vil være rart om han nu kunne vinde med de hvide brikker!
I dag var det endelig Lars' tur til at smage sejrens sødme, en tiltrængt gevinst uden tvivl, så tillykke med den. De to unge mennesker, Palo og Nicolai, har også gjort det udmærket, jeg må indrømme at Palo imponerer ved sin sejrsvilje; når partierne (jpg-filer) spilles igennem, synes jeg, at hans partier udstråler en enorm energi og det har så nogle omkostninger af og til, hvor et 0 må noteres. Omvendt giver det også en pind af og til, så i mangt og meget minder han mig om Bent Larsen (OG Fischer) i denne (deres) ungdoms vår. En sejr var målet i hvert parti.
Tak til både svendene i Tyrkiet og til DSU som giver informationer så hurtigt det er muligt efter hver runde. Det er dejligt at kunne følge slagets gang på internettet. Nu mangler vi blot at få Peter op blandt de 7 første brætter, så det bliver "Live" hver gang!Mange hilsner fra Aabybro
Kristian Pedersen8. runde:
GM Sarunas Sulskis, Litauen 2578 (74) - GM Peter Heine Nielsen, 2625 (32) ½-½
GM Lars Schandorff, 2563 (94) - IM Dmitry Bocharov, Rusland, 2492 155 1-0
GM Bartosz Socko, Polen 2577 (76) - IM Nicolai Vesterbæk Pedersen, 2508 (142) ½-½
IM Davor Palo 2483 (167) - GM Vladislav Nevednichy, Rumænien 2569 (85) ½-½1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Pts. Peter Heine Nielsen 1 ½ ½ ½ 1 1 ½ ½ - - - - - 5½ / 8 Davor Palo ½ ½ 1 0 0 1 ½ ½ - - - - - 4 / 8 Lars Schandorff 0 ½ 0 1 ½ 1 0 1 - - - - - 4 / 8 Nicolai V. Pedersen 0 1 1 0 ½ ½ 0 ½ - - - - - 3½ / 89. runde spilles søndag den 8. juni fra kl. 14.00 dansk tid,
EM-turneringens egen hjemmeside:
http://www.tsf.org.tr/english/index.html
-----------7/6-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |