First Saturday
IM Ole Jakobsen, IM Jacob Aagaard deltog i GM-gruppen (kategori 7, 2413 i ratinggennemsnit) i april-udgaven af 'First Saturday' i Budapest, mens Esben Lund kæmpede for IM-norm i IM-gruppe B. Jacob Aagaard scorede 7½ point af 13 (det ene uden kamp), hvilket var 1,7 point over forventet score. Ole Jakobsen sluttede på 6 point, 0,4 point under forventet score. Jakab Attila vandt turneringen med 9 point.
Ifølge turneringens hjemmeside var IM-kravet i IM-gruppe B netop de 7 point, Esben Lund er noteret for i slutstillingen. Imidlertid virker det lidt uklart, om de 7 point skulle opnås i den 11 mands gruppe, tabellen fremviser, eller om et point mod en imaginær 12. mand må medtælles (således som det åbenbart er sket i den anførte slutstilling). Esben Lunds resultat er 0,86 point over forventet score og under alle omstændigheder glimrende, men om det også er en IM-norm, kan vi ikke afgøre på baggrund af turneringens resultatinformationer. Vinder af IM-gruppe B blev WGM Gara Anita, Ungarn, med 9 point.Turneringens hjemmeside:
http://members.chello.hu/firstsat/0304/index.htm----------------
23/4-2003 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |