Kasparov mod Deep Junior

Oktober 2002 spillede VM i klassisk skak (Einstein Groups private VM-titel) Vladimir Kramnik uafgjort 4-4 mod computer-programmet Deep Fritz [læs mere].
En konkurrerende match mellem eks-VM Garri Kasparov og det israelske program Deep Junior var berammet til start omtrent samtidig, men blev udsat i flere omgange. Men i dag er matchen en realitet: 6 partier, 26/1, 28/1, 30/1, 2/2, 5/2 7/2. 
Kasparov har en slags revanche til gode mod computere efter sit nederlag 2½-3½ mod Deep Blue 1997. Dengang gjaldt matchen kun ære og penge, men nu kommer hans nye, meget nære relationer til FIDE tydeligt til udtryk i matchens titel: The FIDE Man Vs Machine World Chess Championship.
Præmiesummen er 1 mio. dollars, heraf halvdelen som startpenge til Kasparov, den anden halvdel med 300.000 dollars til vinderen og 200.000 til taberen. Betænkningstiden er 40 træk i to timer, 20 træk i timen plus 30 min. til resten, svarende til de tidligere vilkår i den danske divisionsturnering.
Partierne indledes kl. 15.30 New York tid, og kan følges via...

Live TWIC

----------

26/1-2003 - tr

Retur til DSU's hjemmeside