Europa Cup (8): Efterskrift
Tidligere rapporter [0] [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7]
Finn Pedersen, Skolerne - Peter Bergström, Sollentuna
Sort mangler en vigtig bonde, og stillet over for valget mellem dronningafbytning eller mat på h8 opgav han.
En fornuftig beslutning eller ...?Se hele partiet JAVA
En mail fra den danske holdkaptajn forklarer og runder af:
Sejr over svenskerne i syvende og sidste runde!
Sidste runde blev en god oprejsning for de to store nederlag i runde 5-6. Vi slog svenskerne fra Sollentuna med 4-2 og blev dermed bedste nordiske hold, men det skete med hiv og sving (læs: svineheld!). Ved stillingen 2-2 undveg Uffes modstander en evig skak for at gå lige ind i et taktisk trick, som vandt øjeblikkeligt, så pludselig førte vi 3-2. Tilbage sad Finn P. med et klart vundet dronningeslutspil med en ekstrabonde (garderet fribonde!), så det lignede en sikker sejr.
Men Finn placerede sin konge ude på randen i et potentielt matnet, og det gik hverken værre eller bedre, end at der til sidst var mat i tre. Heldigvis blev det også slutstillingen, for Finns modstander valgte at give op!!! Grunden til at modstanderen ikke så matten var nok, at den indebar en dronningeafbytning, som normalt medfører tab når modstanderen har en garderet fribonde, men her kunne den hvide konge altså sættes mat. Den gode svensker måtte lige op og trampe lidt på sin kasket, da han noget ubarmhjertigt fik sandheden serveret umiddelbart efter opgivelsen.
Disse hændelser viser meget godt, at trætheden havde indfundet sig. Der sker som regel underlige ting i sidste runde af turneringer og dette var altså ingen undtagelse! Der skete også underlige ting til afslutningsceremonien, hvor vi blev præsenteret for en græsk reklamevideo for OL i 2004 i Athen (relevansen var ikke umiddelbart til at se) og en efter sigende meget populær græsk musiker, som med sit Hammond-orgel præsenterede os for en kloning af Jodle-Birge og Johnny Reimar tilsat græske rymter. Han blev dog tilgivet, da han senere introducerede sin sangerinde, der gav den som underskøn græsk gudinde med et Celine Dion-repertoire. Uheldigvis for hende gik lydanlægget tit i overgang, hvilket Celine Dions sange bestemt ikke kan tåle :-) Men flot var hun! Det bedste indslag i afslutningsceremonien var de varme bifald, som blev de populære spillere
Ivanchuk og Polgar, koryfæerne Korchnoi og Portisch og supertalenterne Radjabov og Karjakhin til del, da de skulle have deres præmier.
Turen og turneringen har været en rigtig god oplevelse, det har været sjovt at prøve kræfter på den internationale scene, også selvom det har været i den lavere ende af skalaen. At spille side om side med Adams, Shirov, Khalifman, Bareev, Ivanchuk, Polgar, Korchnoi osv. osv. giver nu en særlig atmosfære, selvom man som regel har for travlt med sit eget parti til for alvor at kunne følge med i topmatcherne. Forhåbentlig bliver der mulighed for at deltage i Europa Cup'en igen på et senere tidspunkt, hvis resultaterne i den danske 1. division ellers tillader det, men i skrivende stund er det ikke besluttet, hvor eller hvordan turneringen skal foregå fremover - som jeg tolkede de informationer vi fik under afslutningsceremonien, så er turneringens fremtid uvis.
Mvh
Casper, netop hjemvendt :-)Skolernes enkeltresultater:
Davor Palo 0 1 ½ ½ 0 0 1 3 Mads Boe ½ 1 0 0 ½ 0 0 2 Uffe Vinther-Schou ½ 1 ½ 1 0 0 1 4 Finn Pedersen 0 1 1 ½ 0 0 1 3½ Casper Rasmussen ½ 1 0 1 0 ½ 1 4 Poul Rewitz 0 1 1 ½ 0 0 0 2½ Alle 7 x 6 partier af Skolernes Skakklub: JAVA PGN
Europa Cup blev spillet i Halkidiki, Grækenland 22.-28. september, og alle resultater, partier osv. kan findes på Nettet.
Turneringens egne sites:
http://www.sportmeeting.gr/
http://ecc02.chessworld.info/Skolernes Skakklub med danske rundeberetninger:
http://home1.stofanet.dk/crasmus/Skolerne/skolerne.htm----------
30/9-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |