Danmarks OL-hold udtaget
Til åben række i skak-olympiaden i Bled, Slovenien 26/10 - 10/11 har Dansk Skak Union udtaget følgende hold:
1. Peter Heine Nielsen
2. Lars Schandorff
3. Sune Berg Hansen
4. Erling Mortensen
5. Nicolai V. Pedersen
6. Davor Palo
Holdleder: Harry Dalsø
Mens de fire øverste spillere er særdeles rutinerede, også i OL-sammenhæng er Nicolai V. Pedersen og Davor Palo debutanter. De har begge vist storform gennem det seneste halve år, har begge erobret IM-titlen, og er begge gevinstsøgende med international stil. Nicolai V. Pedersen er 25 år gammel, Davor Palo fylder 17 år under OL og er dermed den yngste nogen sinde på Danmarks hold i åben række. Bent Larsen var 19 år, da han debuterede ved OL 1954 i Amsterdam.
Danmark har valgt ikke at stille hold i damerækken ved OL i Bled som konsekvens af, at ingen af de 5-6 stærkeste kvinder ønskede at deltage.
----------
16/8-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |