Morsø Skakklub byder på GM-skak 2003

Morsø Invitational 2002 var en god og positiv dansk skakoplevelse. Og nu kommer arrangøren, Morsø Skakklub, med det glade budskab, at klubben håber at kunne gentage turneringen i 2003:

----------

Bestyrelsen i Morsø Skakklub har besluttet at forsøge at arrangere endnu en stormesterturnering. 
Turneringen vil blive afviklet fra 8. februar 2003 til 16. februar 2003 og i øvrigt minde en del om den turnering, som blev afviklet i februar i år på Morsø Gymnasium. Dog håber vi, at ratinggennemsnittet på deltagerne vil blive højere, samt at det lykkes at få en dansk stormester til start. Navnet på turneringen er endnu ikke besluttet, idet vi håber at kunne sælge navnet til en hovedsponsor. I den næste måneds tid vil vi således intensivt forsøge at finde en hovedsponsor.
Turneringens budget forventes at blive på ca. 60.000 kr. Det er allerede nu sikkert, at klubbens egen IM Jan Pedersen deltager, endvidere er det overvejende sandsynligt, at vinder af 2002 udgaven GM Alexander Rustemov også spiller med.

MVH.
Claus Støvring,
Kasserer i Morsø Skakklub

---------

Læs om Morsø Invitational 2002 på turneringens hjemmeside:
http://home19.inet.tele.dk/morsskak/gm.html  

 

------------

12/6-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside