Til CHESS i Vejle
Efter Århus og København er CHESS i Rossen & Rønnow opsætningen klar til premiere i Vejle. Umiddelbart før premieren bliver der mulighed for at at se både rigtig skak og musicalens verdensmester Anatoly Sergievsky som rigtig skakmester.
Mere om CHESS og skak på 'Ny i skak'
---------
PRESSEMEDDELELSE
I samarbejde med musicalen CHESS afholder Dansk Skak Union en meget spændende eftermiddag i Vejle Musikteateret 2.sal i konference lokalet, umiddelbart før premiere, den 8. april.
Program:15.00 -15.30 Danmarks bedste skakspiller Peter Heine Nielsen spiller blindsimultan mod tidligere veteranmester i skak Bjørn Laursen (og hvem ved måske også kommende veteranmester)
15.30 - 17.30 Danmarks bedste skakspiller Peter Heine Nielsen spiller simultan mod alle der tør tage udfordringen op.
17.30 - 18.30 Danmarks bedste skakspiller Peter Heine Nielsen spiller blindskak mod Stig Rossen. Partiet vil blive kommenteret, så alle kan forstå hvad der foregår.
18.30 -19.15 Danmarks bedste skakspiller Peter Heine Nielsen spiller ursimultan mod 8 nuværende/tidligere 3. divisions spillere fra lokalområdet, det vil med sikkerhed blive spændende, om Peter Heine Nielsen kan vinde over 3. divisions holdet.
Med venlig hilsen
Dansk Skak Union
Lars Haugaard Steffensen-----------
21/3-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |