Hold-DM i skoleskak slut

DM i skoleskak for hold 2002 blev afviklet i Gislinge i weekenden. Jacob Carstensen, Dansk Skole Skak, skriver:

----------

Gymnasie-rækken:
Sct. Knuds Gymnasium fra Odense og Struer Gymnasium endte helt lige. Reglerne dikterer omkamp, og den afvikles på et nærmere fastsat tidspunkt i Odense. Nykøbing Katedralskole fik bronze.

A-rækken:
Giersings Realskole vandt sikkert med sejre i alle deres kampe undtagen den sidste, hvor de var uheldige med uafgjort. Haderslev Realskole fik sølv efter først i sidste runde, at have overhalet Mårslet Skole, som måtte nøjes med bronze.

B-rækken:
Parkskolen fra Struer var fuldstændigt urørlige. I 4. runde vandt de fx 10-0 over det hidtidige førerhold Jetsmark!! N. Zahles Gymnasieskole løb med sølvmedaljerne med lutter matchsejre efter 1. rundes nederlag til guldvinderne. De forsvarende mestre fra Mårslet kopierede A-rækkens bronzeplads.

DM-stævnet forløb godt under Per Bromanns kyndige ledelse.

-----------

Mere om turneringen:
www.geocities.com/skoleskak
www.skoleskak.subnet.dk


------------

13/3-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside