Linares - blindeturneringen slut

Kim Pilgaard skriver fra Linares:
Tidligere rapporter:  [1]   [2]

--------------

II Blindeturnering Linares er slut

Der var ingen der kunne true Krylov fra Rusland, som vandt turneringen velfortjent turneringen med 7½ point, et helt points forspring til nr. 2. Turneringen var meget farverig med mange gode partier og mange afgørelser. De positive overraskelser var den ukrainske kvinde Ziltzova, som fik en fortjent 4. plads. Det er jo altid meget mere spændende, når der er kvinder med i skakturneringerne. Ziltzova har iøvrigt et pænt Elo-tal på 2259 ganske pænt, når hun har et synshandicap. Spanske Enjuto, som er total blind gjorde også en god figur med en 5. plads. En noget bedre placering end de spanske deltagere gjorde sidste år. Jeg vil også vurdere Enjuto til at være Spaniens stærkeste blindspiller. I øvrigt efter afslutningsceremonien spillede Enjuto på gitar, hvilket efter hans eget udsagn er hans foretrukne hobby og ikke skak.

Det blev til en lidt kedelig turnering for Kai Bjerring, da han i runderne 5 til 8 tabte 4 partier i træk, men det burde have blevet til flere point specielt mod Suder fra Polen, hvor Kai kunne have vundet mindst en kvalitet. Kai havde i dette parti fordel indtil han pludselig overså en smart detalje, hvilket vandt en officer for modstanderen, hvorfor Kai opgav. Det er et år siden Kai har spillet en turnering over 9 partier, og han var noget rusten, hvilket er den væsentligste årsag til resultatet. I sidste runde regnede han da også med at tabe mod Duckazewski, som var sikker på minimum en anden plads. Kai spillede det solide Trompovski, da han vidste, at Duckazewski ville spille hårdt på gevinst. Kai fik en god stilling, hvorefter modstanderen ukorrekt ofrede en bonde. Kai tilbød remis, men det ville Duckazewski ikke. Kai konsoliderede sin merbonde, men lavede senere en fejl, som gav unødvendige chancer til Duckazewski, men Kai vandt fortjent partiet. Det er altid rart at vinde sidste runde, og Kai følte, at han har banket noget af rusten af sig, og ønskede næsten, at der var 9 runder mere. Kai skal spille med på de blindes OL-hold mod de seende, og også VM for blinde venter i det kommende efterår.

mvh.
Kim Pilgaard

---------

Slutstilling:

1. Krylov 7½
2. Duckazewski 6½
3. Smirnov 6½
4. Ziltzova 5
5. Enjuto 4½
6. Martinez 4
7. Pribeanu 3½
8. Suder 3
9. Bjerring 3
10. Blasco 1½ 

Læs mere om Linares :
http://www.chess21.com/news/news.asp  
http://www.todoajedrez.tv/linares02/linares2002.html 
http://www.chessclub.com/event/linares2002/

Eller via Ajedrez-forsiden  http://www.ajedrez21.com


------------

6/3-2002 - tr

Retur til DSU's hjemmeside