Skaksiden.dk
Et nyt dansk skak-netsted har set dagens lys: Skaksiden.dk.
Webmaster og designer er Flemming Dickow, personligt medlem af Dansk Skak Union, og ambitionen er at skabe et levende all-round skaksted med både aktuel og mere langtidsholdbar skak samt en høj grad af brugerdeltagelse.Siden rummer følgende menupunkter:
- Ny på siden (Velkomst og præsentation)
- Gæstebog (Her kan brugerne skrive ros, ris osv.)
- Debatforum (Se nedenfor)
- Tema (I denne måned: en samling angrebspartier)
- Opslagstavlen (Aktuelle tilbud på siden)
- Bogmarked (Private annoncer, indskrives online for syv dage)
- Varianten (En samling partier med givet åbningstema)
- Skakopgaver (Ægte problemskak, i denne måned mat i 3)
- Ny i skak (Brikkernes gang forklaret og vist grafisk)
- Links (Åben for brugernes egne forslag og præsentationer)
'Debatforum' åbner for debat i fem kategorier: DSU / Frit forum / Varianten / Ny i skak / Skakwebmaster. Emnerne ligner de eksisterende på DSU-siden, bortset fra 'Ny i skak' og 'Frit forum' i stedet for 'Turneringsleder' og 'Redaktører'. Men konceptet er anderledes, idet debatten på Skaksiden.dk sker online og uden DSU-sidens rigoristiske krav om 'oplysninger eller tanker af almen interesse.' Den kommende debat på Skaksiden.dk vil derfor blive interessant at følge, både for selve debatten naturligvis, men også til vurdering af debatformen.
Fra og med i dag kan Skaksiden.dk nås via DSU-forsiden og 'Links'Eller her direkte: Skaksiden.dk
------------
20/1-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |