Divisionsskak, 4. runde
Søndag den 13. januar er der fuld runde i alle divisioner. Dagens program i 1. division:Brønshøj - Sydkysten
Nordre - SK 1968
Nørresundby - Skolerne
SK 1934 - HelsingeFør runden fører de forsvarende mestre fra Helsinge med 17½ point foran Brønshøj med 15 samt SK 1934 og SK 1968, begge med 13½ point. Skal SK 1934 gøre sig forhåbninger om at generobre DM-titlen fra 1999 og 2000 er en god match mod Helsinge en absolut forudsætning.
Oprykkeren Sydkysten var tippet en outsiderrolle, men har først i 3. runde fået fodfæste i rækken. Matchen mod Brønshøj vil vise, om Sydkysten allerede i år kan blande sig med de bedste hold.Program og spillested for de enkelte matcher findes under Holdturneringen (også link fra forsiden).
------------
12/1-2002 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |