Skak og CHESS
Det gode samarbejde med musicalarrangørerne Rossen & Rønnow (= solisten Stig Rossen og dirigenten Mikkel Rønnow) vedr. CHESS fortsætter. Fredag den 21. december har musicalen gallapremiere i Århus Musikhus, fra 5. januar opføres CHESS i Falconer Salen i København, og fra 8. april i Musikteatret i Vejle.
Dansk Skak Union var med ved præsentationen af den nyindspillede dobbelt-CD (læs mere: CHESS på skinner).
Og på selve premieredagen spiller CHESS-VM Anatoly Sergievsky (alias Stig Rossen) mod GM Peter Heine Nielsen på stort bræt med levende brikker i Århus Musikhus. Se programmet i nedenstående pressemeddelelse.Mere om CHESS på: www.musical.nu
--------------
PRESSEMEDDELELSE
I samarbejde med musicalen CHESS afholder Dansk Skak Union en meget spændende eftermiddag i Århus Musikhus i foyeren, umiddelbart før Galla Premiere, den 21 dec.
Programmet for dagen er :
13 -17 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller simultan mod alle, der tør tage udfordringen op.
17 - 18 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller blindskak mod Stig Rossen, med levende brikker, med børn og unge fra Århus Skoleskak.
18 -19 Danmarksmesteren i skak Peter Heine Nielsen spiller igen simultan mod alle, også gerne publikum, der ankommer til premieren.
Med venlig hilsen
Dansk Skak Union------------
17/12-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |