Klar til Anand

Peter Heine Nielsen vandt sammenlagt 1½-½ over Goldin og skal nu møde den regerende verdensmester Viswanathan Anand, Indien, i 2. match-runde.
Følg med torsdag den 29. november kl. 11.00 og fredag den 30. november kl. 11.00. Peter Heine Nielsen er hvid i 1. matchparti.

VM-turneringens officielle hjemmeside: http://wcc2001.fide.com/  

Desværre har vi fortsat ikke alle trækkene i 2. parti, men dagens rapport fra Casper Rasmussen (lidt kortere end i går, fordi alle computere er inddraget til forberedelse, og fordi Peter Heine Nielsen skal have sin nattesøvn før morgendagens møde med VM Anand, måske karrierens hidtil vigtigste parti).

------------

Rapport fra Casper Rasmussen:

VM i Moskva - Peter Heine videre til anden runde!

Det blev en overraskende rolig dag på kontoret for Peter Heine i dag. Efter 35 relativt begivenhedsløse træk tilbød Goldin remis
i et helt dødt tårnslutspil, og Peter Heine tog selvfølgelig imod.
Den forberedte overraskelse i åbningen virkede helt efter hensigten - efter 4...dxc4 fik Goldin et meget træt udtryk i ansigtet. Det var
tydeligt, at han slet ikke var forberedt på den skarpe Wiener-variant. Efter 10.dxc5 opstod et slutspil, hvor hvid kun havde et optisk pres. Rigeligt til at gøre den lavere ratede del af de danske tilskuere nervøse, men aldrig noget alvorligt. Goldin havde en kort opblomstring ved trækkene 29.Td7 og 30.Te3 med planen 31.Tf3 - ganske pudsigt en plan meget lig den han spillede i går også! - men efter 30...Kg7 med modplanen 31...Tf6 var det tydeligt for enhver, at der ikke rigtig var noget.
Da Anand overvandt sin dårlige start og vandt både dagens parti og omkampen, hedder 2. runde nu Anand-Peter Heine, matchen vi hele tiden har drømt om! Peter Heine skal have hvid i første parti, og det bilder vi os ind er en fordel .... :-) Hvis Thomas Bjørn kan slå Tiger Woods, så kan andre tigere vel også tabe!

Se større fotos: Klik på foto (og bagefter på 'Back')


Sune Berg har overtaget kameraet - Peter Heine og Casper Rasmussen på vej gennem Kremls porte til dagens parti

Anand tager revanche - møder Peter Heine i morgen!

Goldin og Heine har lige taget remis - Goldin forklarer, at
han slet ikke havde set 25.Df5 .... altså i partiet fra i går!!

------------

28/11-2001 - tr

Retur til DSU's hjemmeside