Peter Heine Nielsen videre

2. parti i den indledende match mod Alexander Goldin blev remis.
Peter Heine Nielsen vandt dermed sammenlagt 1½-½ og skal møde den regerende verdensmester Viswanathan Anand, Indien, i 2. match-runde torsdag den 29. november kl. 11.00 og fredag den 30. november kl. 11.00. Peter Heine Nielsen er hvid i 1. matchparti.

VM-turneringens officielle hjemmeside: http://wcc2001.fide.com/  
Der har været - og er stadig - mange problemer på siden. Ombyttede spillernavne, manglende træk og forkerte resultater. Forhåbentlig rettes det som en kombination af øvelse og det reducerede deltagerantal.

Hej.

Her lidt strø-kommentarer.

4...dxc4!? Vores overraskelses våben som gik rent ind. Kom hurtigt foran på klokken, og han virkede totalt blank på denne variant. Det er en skarp og risikabel variant, men vi vurderede at overraskelseseffekten var væsentligere end at spillet skærpedes. Desuden kan det være farligere med et langt og roligt parti, hvor ens nerver kan bryde under. Her får vi det afklaret hurtigere.

12...Sc6 ikke det mest almindelige, men jeg huskede ikke hvad man skulle gøre på den bivariant han valgte. Men det virker fint for sort.

15 g4 15 Sd6+ Lxd6 16 Txd6 g4! fulgt af Ke7 er fint for sort

21...Kf6! herefter har jeg slet ingen problemer. Jeg omgrupperer nu springeren og kan derefter aktivere løberen via feks c6.

30...Kg7! Inspireret af Goldins lignende manøvre fra gårsdagens parti. Fra f6 dækker jeg f7 og angriber f2!

En relativ nem remis. Goldin havde store problemer med tidsforbruget, og sagde bagefter, at han var en "klassisk" spiller, der holdt af at tænke, jeg forklarede, at den slags luksuriøse ting duer ikke længere!

Desuden påpegede han, at i stedet for h6 kunne han have spillet Sd5 Lxd5 Txd5 Txc7 Txc7 Txc7 g5! og forceret remis. Men han havde jo en bonde mere og ville prøve lidt. Det var formentligt en fejl! Og på ...e5 havde han overset Df5!, der forhindre hans plan Td6, da jeg så bare kan slå c8.

I morgen venter så Anand. Mit livs hidtil største skaklige udfordring. En match mod den regerende verdensmester er dog enhver skakspillers drøm, og jeg glæder mig til det med en vis ydmyghed, men også med visse ambitioner. 
Ved VM i Las Vegas lykkedes det mig slet ikke at presse Polgar. 

Forhåbentlig lykkes det bedre denne gang, jeg har ikke forberedt mig voldsomt på Anand, har klart mest fokuseret på Goldin, men har dog nogle ideer i næsten alle hans åbninger. Om de er noget værd er en anden sag! 
Desuden har vi et hul, vi pt. arbejder på at reparere..... Det bliver spændende, jeg har hvid i første parti. Hvis jeg vil andet end et ærefuldt nederlag, går jeg naturligvis efter at presse ham, men remis er et ok resultat. Så kan alt ske på sidstedagen. Det må være ubehageligt for ham at vide, at 1 fejl er nok. Ser frem til matchen, vel vidende at han er en ganske god spiller...

M.v.h. 
Peter Heine

 

------------

28/11-2001 - tr

Retur til DSU's hjemmeside