NM i Bergen slut

Lars Schandorff blev bedste dansker ved Nordisk Mesterskab i Bergen med 6½ point af 9 på en delt 4-9. plads. I sidste runde besejrede han feltets højest ratede spiller, Vladimir Georgev, Bulgarien. Steffen Pedersen tabte i sidste runde til Evgenij Agrest, Sverige, og sluttede på 6 point og en delt 10-15. plads. Jesper Lauridsen, som sensationelt lagde ud med 3 af 3, måtte nøjes med 4 point på 53-67. pladsen.
I toppen blev Arthur Kogan, Israel, indhentet i sidste runde (remis med Stellan Brynell). Med sejren over Steffen Pedersen nåede Agrest nemlig også op på 8 point af 9. 
Det vides ikke, hvem der herefter udnævnes til nordensmester 2001, men mon ikke titlen går til bedst placerede spiller fra et nordisk land, altså Agrest.

Sluttillingen i toppen:

1-2. GM Arthur Kogan, Israel, 8
GM Evgenij Agrest, Sverige, 8
3. IM Leif E. Johannessen, Norge, 7
4-9. IM Stellan Brynell, Sverige, 6½
GM Einar Gausel, Norge, 6½
GM Rune Djurhuus, Norge, 6½
GM Lars Schandorff, Danmark, 6½
IM Olli Salmensuu, Finland, 6½
GM Nikola Mitkov, Makedonien, 6½
10-19. Steffen Pedersen, Danmark, 6

I alt 94 deltagere.

Tabel m.m. på:  http://home.online.no/~eirikgu/bergen2001/

------------

13/8-2001 - tr

Retur til DSU's hjemmeside