Nordisk Mesterskab i Bergen

Bergen Chess International 4. - 12. august har fået rang af Nordisk Mesterskab 2001. Hvornår og hvordan opgraderingen fra international open til officicielt mesterskab er sket, er en smule uklart. Hverken arrangørerne eller Nordisk Skak Forbund har fundet anledning til at ændre eller supplere den oprindelige information, som f.eks. her på siden har været tilgængelig i et antal måneder.
Men faktum er i hvert fald, at GM Lars Schandorff og IM Steffen Pedersen er officielle danske repræsentanter, mens Jesper Lauridsen er privat deltager i den 94-deltagere store open.
Med otte stormestre, heraf fem fra de nordiske lande, er turneringen ganske stærk. Lars Schandorff er andenseedet efter Vladimir Georgiev, Bulgarien, og Steffen Pedersen er seedet på 13. pladsen efter rating.
I 1. runde vandt Lars Schandorff over Andreas Moen, Norge, mens Steffen Pedersen spillede en lidt skuffende remis med svenskeren Dennis Wallin på 2192 i rating. Jesper Lauridsen møder IM Lobzhanidse, Georgien, men resultatet kendes ikke.

Turneringen kan følges på:  http://home.online.no/~eirikgu/bergen2001/

------------

5/8-2001 - tr

Retur til DSU's hjemmeside