Ratingtallene genfundet

Ved majopdateringen af danske ratingtal her på DSU-siden var klubberne i 2. og 6. hovedkreds blevet offer for en utilsigtet åreladning. I en række klubber var alle medlemmer, hvis efternavn indledes med et bogstav lidt henne i alfabetet - sådan omkring 'J' - simpelt hen forsvundet.

Det var både medlemmer og klubformænd naturligvis noget foruroligede over, men da de manglende data kunne føres tilbage til DSU-kartoteksførerens sidste før-ferie handling, har vi først kunne genfinde de forsvundne spillere i arkivet nu efter den solbrune kartoteksførers hjemkomst.

Alle lister burde være okay nu.

------------

17/5-2001 - tr

Retur til DSU's hjemmeside