Omkamp og æresmedlemskab
Knud Herskind, Århus, blev i påsken udnævnt til æresmedlem af Dansk Skak Union. Ved den lejlighed var han desværre forhindret i selv at være til stede, men det rådes der nu bod på ved en reception: Lørdag den 19. maj kl. 13.45
På Lokalcentret Bakkegården, Kirkegårdsvej 53 (rundt om bygningen!), 8000 Århus C.
På en måde er det samtidig Knud Herskinds sidste dag på jobbet som turneringsleder for divisionsturneringen. Efter 22 år.
Omkampen mellem Århus Skakklub og Office/2 Nordre i 1. division spilles nemlig samme sted med start kl. 14.00.
------------
17/5-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |