GM'erne fører efter 5. runde ved DM
Begge DM-feltets to stormestre, Peter Heine Nielsen og Lars Schandorff, vandt igen i 5. runde. Men også IM'erne Jens Ove Fries Nielsen og Kim Pilgaard noteredes for hele point - begge endda med sort. Så der er i hvert fald ikke lagt op til en afslutning, hvor favoritterne ruller i mål med remiser.
Partier, tabel på DM-stævnets hjemmeside, hvor partierne i 6. runde også kan følges live torsdag den 12. april fra kl. 14.00.
NB: Top-opgøret Peter Heine Nielsen - Lars Schandorff!IM Erling Mortensen - IM Klaus Berg ½-½5. runde:
GM Lars Schandorff - IM Karsten Rasmussen 1-0
GM Peter Heine Nielsen - FM Mads Boe 1-0
IM Steffen Pedersen - IM Kim Pilgaard 0-1
Magnus Lindfeldt - IM Jens Ove Fries Nielsen 0-1Stillingen:
1-2. GM Peter Heine Nielsen og GM Lars Schandorff 4, 3. IM Jens Ove Fries Nielsen 3½, 4. IM Kim Pilgaard 3, 5-6. IM Klaus Berg og IM Erling Mortensen 2½, 7. IM Steffen Pedersen 2, 8. Mads Boe 1½, 9-10. IM Karsten Rasmussen og Magnus Lindfeldt 1.DM følges live i Chess House
De fleste store skakbegivenheder kan i dag følges live på Internettet og DM er ingen undtagelse. I år er det tredie gang, at landsholdsklassens partier sendes direkte ud i "Cyberspace".
Den århusianske skakcafé Chess House holder åbent hver dag i påsken, for at medlemmer og gæster kan følge partierne på tæt hold i hyggelige skakomgivelser. Undervejs analyseres på de mest spændende stillinger, og der snakkes og vurderes. Chess House har ikke aftaler om kommentering af partierne, men der dukker ofte flere stærke spillere op, der kan fortælle om stillingerne og landsholdsspillerne, hvoraf de fleste ud over at være fra Århus også er medlemmer af foreningen.
Chess House holder til på Silkeborgvej 11-13 i Århus og åbningstiden i påsken er 14 - 21 dog åbent til 01 fredag og lørdag. Mere Information: www.chesshouse.dk----------------
11/4-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |