Divisionsturneringen

I weekenden 17-18. marts spilles den afsluttende dobbeltrunde i 1. division, og søndag den 18. marts spilles 7. og sidste runde i 2. og 3. division. Program for de enkelte matcher findes under Holdturneringen + enten 'Information' eller tabellerne for de enkelte grupper.

SK34 Nyk F arrangerer den afsluttende dobbeltrunde i 1. division, og der spilles lørdag kl. 14 og søndag kl. 10 på Merkur-centret, Merkurs Plads 1 i Nykøbing F.

Helsinge synes urørlige på førstepladsen med 26 point foran Brønshøj med 23. Mere uklart er det, hvem der skal ledsage Lyngby-Virum ned i 2. division.

I 2. division gruppe 1 spilles der på Solrød Gymnasium (nær Solrød station) søndag kl. 12. Den arrangerende klub, Sydkysten, har 1 points forspring + matchpoint ned til Frederiksberg på andenpladsen.

Sydkysten har lavet en webside om holdafslutningen i 2. div. gruppe 1. Siden vil løbende blive opdateret med resultater fra 1. div., 2. div. gr. 1, 3. div. gr. 1 + 2 samt 8. HK M-rækken. Siden kan findes via Sydkystens hjemmeside.

I 2. division gruppe 2 spilles sidste runde kl. 12 på Århus Købmandsskole, Vester Allé 8, Århus C. Med 5½ points forspring er Nørresundby I så godt som sikre på oprykning.

 

------------

P.S.
Webmaster Thorbjørn Rosenlund er sneet inde et sted i Sveriges vildmark og når ikke hjem til weekenden. Indtil Thorbjørn er kommet hjem, bedes man sende resultater og evt. supplerende matchoplysninger fra divisionsturneringen til Eric Bentzen, eric@enpassant.dk.

16/3-2001 - Eric Bentzen

Retur til DSU's hjemmeside