Den udsatte match

Med søndagens match mellem Lyngby-Virum og SK 1934 sluttede en af de vanskeligste skrivebordssager i divisionsturneringens historie alligevel på bedste sportslig vis med spillere på begge side af brætterne. Matchen var udsat - eller en gentagelse om man vil - fra 1. runde 5. november i fjor, hvor SK 1934 p.g.a. uheldige omstændigheder og kommunikationssvigt i klubben ikke mødte frem.
At forgæves venten i uvished ikke er skakspillerens ønskedrøm, og at Lyngby-Virum jo formelt havde vundet den første match 8-0, ved et dobbelt DM-hold som SK 1934 bedre end nogen. Så da sidste parti i matchen var afsluttet, sagde SK 1934 tak til Lyngby-Virum, ikke med en kvaje-bajer, men med ni flasker rødvin, en til hver af spillerne og en til matchlederen hin søndag i november.
Dansk Skak Unions holdturnering er det, spillerne gør den til. Og det er slet ikke så galt.

SK 1934 vandt i øvrigt matchen 5½ - 2½.
Se partierne her: JAVA 

Stillingen før dobbeltrunden 17.-18. marts i Nykøbing Falster:

1. division PTS MP
1. Helsinge 26 10
2. Brønshøj 23 7
3. Skolerne 22 6
4. SK 1968 21 4
5. SK 1934, Nyk.F 20½ 4
6. Office/2, Nordre     18½ 5
7. Århus Skakklub 18 4
8. Lyngby-Virum 11 0

Enkeltresultater, partier osv.:  Holdturneringen

 

------------

28/2-2001 - tr

Retur til DSU's hjemmeside