Skoleskak-NM på Island
Ti unge danske skakspillere deltager fredag den 16/2 til søndag den 18/2 i den nordiske firnale i skoleskak på Island. Turneringen spilles i den meget lille by Laugar, men de danske ledere håber alligevel at kunne komme på Nettet og sende hjem. Fra den indledende turistdag i Reykjavik gik det i hvert fald, og her er den første rapport fra Island:
---------------
NM i skoleskak på Island
Den danske trup består af 10 juniorer (2 deltagere i hver af de fem aldersklasser) med et foelge på 17 personer (moedre, fædre,
søskende, mormødre, ledere, to færøske spillere mm). Staffan Wiwe, juniorskakkens kontaktperson i dansk skak står for alt
det praktiske omkring rejsen og for det gode humør, og Staffan vil sammen med Tom Skovgaard, juniorleder i Skovlunde og mig
selv - juniorleder i Tåstrup - dagligt rapportere fra Island. Fra fredag til søndag skal der spilles i alt 6 runder med 2,5 time pr. parti pr. spiller. De danske deltagere har kvalificeret sig ved at blive nr. 1 og 2 ved DM i skoleskak i november 2000. Staffan Wiwe har planlagt de første etaper af turen til UG - ingen særlige problemer at skrive hjem om, ud over lidt midlertidigt mistet bagage og lidt navneforvirring, idet de islandske værter har haft svært ved at stave til Jacob Vang Glud. De har valgt staveformen Guld, hvilket vi dog ikke er specielt utilfredse med. De første par dage har vi brugt til akklimatisere os ved at lege turister i området omkring Reykjavik - og vi har gjort det enhver turist skal gøre på Island, set Geysir og Guldfoss og badet i den Blå Lagune. Desuden har vi gået på klipper der fornylig er blevet flækket af jordskælv, set sne- og månelandskaber blive oplyst af solen, fået en snestorm i hovedet og også selv kastet med sne. Men nu er ferien slut, og torsdag aften drager vi mod Laugar, som er lokaliseret langt, langt ude i den islandske ødemark.De danske spillere (værste konkurrenter - på papiret - også nævnt):
Gruppe A 1981-83
Allan Rasmussen 2247
Andreas Hagen 2028
Værste konkurrenter: Stefan Krisjansson, Island 2385
Bragi Thorfinnsson, Island 2350Gruppe B 1984-85
Davor Palo 2286
Christian Kyndel Pedersen 2168
Værste konkurrenter: Linus Olsson, Sverige 2258
Martin Poulsen, Føroyar 2130Gruppe C 1986-87
Nikolaj Korolev 1698
Peter Leimand 1807
Værste konkurrenter: Dagur Arngrimsson, Island 1920
Olaf Berg, Føroyar 1895Gruppe D 1988-89
Alexander Rosenkilde 1366
Jakob Vang Glud 1659
Værste konkurrenter: Gudmundur Kjartansson, Isl. 1860
Drazen Dragicevic, Sverige 1798Gruppe E 1990
Peter Skovgaard 1483
Michael Rosbach
Værste konkurrent: Sofiev Alexey, Finland 1486mvh Tom Skovgaard /Staffan Wiwe /Brian Kristensen
------------15/2-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |