Fra HB-mødetHB-mødet 28. januar havde bl.a. divisionsturneringen på dagsordenen.
Turneringsleder
Ny turneringsleder fra og med sæsonen 2001-2002 bliver Finn Larsen, Randers.
Dermed er der fundet en værdig afløser for Knud Herskind, som gennem 20 år har ledet den landsdækkende holdturnering med præcision og retlinethed. Finn Larsen var kasserer i Dansk Skak Union 1976-86 og blev udnævnt til æresmedlem af Dansk Skak Union i 1990. Han er medarrangør af en række store internationale turneringer, klubformand og aktiv mange steder i det danske skakliv, men hvad der nok interesserer DSU's Internet-brugere mere er, at Finn Larsen er manden bag Dansk Skak Unions administrative edb-system, og at han allerede nu sysler med spændende ideer til resultatformidlingen via DSU's hjemmeside.Udligningsordning
Nedenstående tekst var bilag til behandlingen, og Forretningsudvalget opfordrer til, at klubberne meddeler deres HB-medlem deres synspunkter, således at HB ved den endelige vedtagelse ved HB-mødet i påsken har en klar opfattelse af klubbernes stillingtagen.-------------
Udligningsordning for 1. division
Formålet med en udligningsordning for holdene i 1. division er ikke at tilvejebringe millimeterretfærdighed, men at afbøde meromkostningerne for sædvanligvis "yderklubberne", men dette kunne også være en klub på Fyn.
Analyser af udgifterne, beregnet efter ensartede regler viser, at udligningsordningen kan reduceres til, at de klubber, der har spiller begge dobbeltrunder ude og som har mere end 100 km til spillestedet.
Det indstilles derfor, at turneringsindskuddet for samtlige klubber i 1. division fastsættes til det samme som i de øvrige divisioner, dvs. kr. 500 pr. hold, men med tillæg af et udligningsbeløb, der fastsættes som følger:
Hold i 1. division der skal rejse mere end 100 km. til spillestedet i begge dobbeltrunder modtager godtgørelse kr. 3.000,- der opkræves hos de øvrige hold sammen med turneringsindskuddet.
Turneringslederen foretager efter spilleplanen er endelig fastlagt opgørelse af udligningen, der skal betales samtidigt med turneringsindskuddet.
De klubber, der skal have udbetalt udligningsbeløb skal ved tilmeldingen angive bankforbindelse, reg. nr. og kontonr.
De nærmere reglementsbestemmelser udformes af Forretningsudvalget og godkendes af Hovedbestyrelsen på mødet i påsken 2001 således, at forslaget får virkning for turneringen 2001-2002..
------------
7/2-2001 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |