Knud Klausen død

Mindeord om tidligere formand for Danmarks Blindeskak Knud Klausen:

STORT TAB FOR BLINDESKAKKEN!

Knud Klausen blev født den 8. februar 1924 og kom som 10-årig til Blindeinstitutet i København, hvor han i 1939 lærte skakspillet at kende.

Allerede som 15-årig viste han stor stædighed og viljestyrke. Aften efter aften mødte han op i sløjdsalen og skar sine egne brikker, som var specielle derved, at de blev skåret ud af rundstokke. 

I 1945 udkom den første skakbog på punktskrift i Norden af Grove -Rasmussen, som "Klaus" ivrigt studerede på Blegdamshospitalet, hvor han var indlagt med Paratyfus. Han havde fortalt mig, at nogle af partierne var morsomme og interessante - og det gav ham blod på tanden til at afprøve sin nye viden på sine skakspillene kammerater.

Det var et yderst tålmodig tilløb, der blev taget til stiftelse af Blindes Skakklub. Men først i 1947 blev klubben startet, og her fik man brug for Klaus's organisationstalent - han blev valgt som sekretær og turneringsleder. Siden 1949 og indtil sin død har han ledet skakklubben i Vanløse, dog ikke i sæsonen 1951-52, hvor han afsluttede sin organistuddannelse.

Med ungdommelig gnist blev der taget fat på arbejdet. Der blev skabt kontakt til Dansk Arbejder Skak Forbund (DASF), hvor blindes deltagelse i forbundets turneringer har haft uvurderlig betydning for blindesagen, og da klubben i 1957 fik faste lokaler på Katrinedalsvej, begyndte venskabsmatcherne med blinde skakspillere fra Kiel og Skåne. I 1960 opnåede Klaus et af sine bedste resultater blandt seende - han blev nr. 3 i 1. klasse i DASF's påsketurnering.

I 1961 stiftedes i erkendelse af de mange skakinteresserede i Provinsen Danmarks Blindeskak, som Klaus ligeledes var formand for indtil 1996.

I 1963 kom DM i skak i gang og 1975 vandt Klaus sit mesterskab, og samme år var han på det hold, som vandt det første Nordiske Mesterskab. Klaus var fra begyndelsen en af blindeskakkens stærkeste spillere og deltog i de fleste landskampe og skakolympiader, senest OL i Polen, sommeren 2000, hvor han sin høje alder til trods spillede en stor turnering.

I ca. 25 år var Klaus redaktør af kvartalsbladet "BrailleSkak" - hvor hans pædagogiske evner kom til udtryk i en serie artikler med titlen "Miniature-partier", som specielt henvendte sig til nybegyndere. I slutningen af 1996 begyndte han på den fortsatte klumme
"Det historiske Hjørne" - han skrev i alt 15.

Det handicap at være helt blind havde Klaus bekæmpet med seriøs sejhed. Som modvægt til sit manglende syn havde han skærpet ikke kun fingerfølelse og hørelse, men også hukommelse og anden hjerneaktivitet.

Gik han ind for en sag, var det for livet. Hans mere end 50 år på formandsposten i Blindes Skakklub er et karakteristisk eksempel, men ikke det eneste. Således forlod han først arbejdsmarkedet, da han havde rundet de 70 år og derfor var nødt til at gå. Siden oprettelsen af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i 1946 havde han optrådt som skuespiller - ofte i store hovedroller. Han og hustruen Lis deltog hvert år i
Solgaveløbet. Om en stor organisator hedder det ofte, at han ikke har kunnet yde sin indsats uden opbakning fra hustruen. Dette gælder så udpræget i ægteparret Klausens tilfælde. 

I 1996 fik Klaus Dansk Skak Union's hæderstegn ... for anden gang! Helt usædvanligt - ligesom hans personlighed.

Klaus døde den 24. december 2000 efter kort tids sygdom og hans arbejdsindsats, spilleglæde og kreativitet vil blive stærkt savnet.

Erik Bremer
"Danmarks Blindeskak"

 

------------

31/12-2000 - tr

 

Retur til DSU's hjemmeside